Fremtiden byder på hybridvarmepumper

Lave energipriser bremser varmekilder med en kombination af gas og varmepumper. Fagfolk forventer et boom, når prisen på olie og gas stiger igen.

Familien Weile opvarmer sit rækkehus på Amager med en hybridløsning, der består af en kombination af en gaskedel og en varmepumpe. PR-foto..

Det er svært at sælge hybridvarmepumper til danskerne, når energipriserne er så lave i øjeblikket. Fagfolk forventer dog, at kunderne vil komme, hvis priserne stiger og lovgivningen presser på for mere miljø- og klimavenlig boligopvarmning.

”Vi regner med, at markedet vil stige de kommende ti år. Sammenlignet med en traditionel luft-vandvarmepumpe er hybridpumper ganske interessante, så gasprisen skal ikke ændre sig meget, før det giver mening at installere et hybridsystem. Nu er det mest interessant for større anlæg til to-tre huse eller flere. Især hvis man har en gaskedel i forvejen, er hybridløsningen billigere end at installere en varmepumpe uden gas”, siger seniorspecialist Svend Vinther Pedersen fra Teknologisk Institut.

Den danske importør MHG Danmark forventer sig også meget af fremtiden for hybridvarmepumper, så snart energipriserne stiger igen. Direktør Frank Jensen ser grønt på teknologien og opfatter kombinationen af et gasfyr med en varmepumpe som en opvarmningsmetode, der nedsætter energiforbruget og er CO2-venlig, så Danmark på ganske kort tid kan leve op til 2050-målene om en CO2-reduktion.

Læs også: Varmepumper bliver mere attraktive

”Det er ikke særlig interessant at sælge hybridopvarmning, så længe oliepriserne er så lave. Det her er fremtidens løsning som et kompromis mellem fossile brændstoffer og vedvarende energi”, siger Frank Jensen.

Han står bag en hybridinstallation i et rækkehus på Amager, der har opnået en årlig energibesparelse på 8.300 kroner. Hybridanlægget bruger den billige varme fra luften udenfor indtil plus to grader celsius. Når temperaturen dykker længere ned, sørger hybridanlægget for, at gasfyret træder til.

Hybridinstallationen giver en årlig energibesparelse på 8.300 kroner. PR-foto. .

Styring er svær
Frank Jensen understreger, at en hybridløsning ikke er specielt vanskelig at installere. En luftvarmepumpe kan monteres på alle typer af olie- og gaskedler. Han har selv solgt gaskedler til villaejere i 30 år og husker installatørernes skepsis, da de i 1980’erne skulle lære at sælge og installere gaskedler. De nye hybridløsninger er ikke sværere, bare anderledes.

”VVS-teknisk er der ikke noget svært ved at skrue varmeveksler og pumpe sammen, fylde med væske og tilslutte elektriciteten. Set ud fra et installatørsynspunkt er der ikke noget svært i dét. Det svære er det salgstekniske, fordi det er et dyrt produkt”, siger Frank Jensen.

Læs også: Prisen spænder ben for energirenoveringer

Svend Vinther Pedersen forklarer samstemmende, at monteringen er ligetil og ikke meget sværere at dimensionere og installere end et stand-alone-varmepumpe. Han råder installatørerne at vælge en producent med god teknisk support, så man kan ringe efter hjælp de første par gange, man monterer et anlæg.

”Styringskompatibiliteten er det største problem, så vi anbefaler et kompatibelt anlæg og helst født med producentens egen styring”, siger Svend Vinther Pedersen.

Store anlæg er konkurrencedygtige
Vil man have succes med hybridopvarmning i virksomhedens ordrebog, anbefaler Frank Jensen, at man ser sig om efter midaldrende kunder i store huse med en miljøvenlig indstilling til tilværelsen. Med til regnestykket hører også det mindre slid på gaskedlen, som kun anvendes i de koldeste måneder.

<p>”Vi er pionerer på området og træder den svære vej, men med tiden vil hybridvarmepumper blive lige så almindelig som gaskedler”.</p>

Frank Jensen, direktør i MHG Danmark

De typiske kunder bor i større huse på over 300 kvadratmeter eller med et energiforbrug til opvarmning på mere end 30.000 kroner om året. For en villa i almindelig størrelse på 150 kvadratmeter kan tilbagebetalingstiden nemt blive ti år eller mere, mens et stort enfamiliehus kan tjene investeringen ind på seks år.

”De typiske kunder er idealister eller folk i 40’erne eller 50’erne med en smule penge på kistebunden. Vi er pionerer på området og træder den svære vej, men med tiden vil hybridvarmepumper blive lige så almindelig som gaskedler. Så snart prisen på fyringsolie stiger til 12 kroner literen, bliver det igen sjovt at sælge varmepumper, og så tager det ikke mange år før installatørerne kan se, hvordan de kan tjene penge på produktet”, siger Frank Jensen.

Stor energireduktion med hybridvarmepumpe
Kombinationsløsningen i rækkehuset på Amager fungerer ved, at varmepumpen producerer varme til opvarmning, så længe temperaturen er over to grader celsius udenfor. Når temperaturen falder til under to plusgrader, overtager gaskedlen varmeproduktionen. Efter hybridvarmepumpen blev installeret, faldt gasforbruget med 86 procent. Gasfyret er således kun i drift, når det er koldt, og varmepumpen ikke er effektiv nok. Et styresystem sørger for at skifte mellem de to varmekilder for at udnytte energien bedst muligt.

Selve installationen af kombinationsanlægget tog 50 timer og blev foretaget af en autoriseret installatør. Anlægget har kostet 94.000 kroner, fordelt på 42.000 kr. til arbejdsløn og 52.000 kr. til materialer. Håndværkerfradraget kan bruges fuldt ud med en skattemæssig værdi på 3.600 kroner per person i husstanden. Dertil kommer et statsligt tilskud til CO2-reduktion på godt 7.000 kroner. Varmepumpen skal ifølge loven efterses årligt, og gasfyret bør efter anbefalingen tjekkes hvert andet år.

Pris: 94.000 kroner
Energiforbrug før: 21.300 kroner per år
Energiforbrug efter: 13.000 kroner per år
Årlig besparelse: 8.300 kroner

Kilde: Energistyrelsen

KlarPris

Sponseret

Danfoss bruger KlarPris til at omsætte data til skarpere beslutninger

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

BLICHFELD POWER & MEASUREMENTS A/S

Sponseret

Skal du bruge en motor-diagnose på max 5 minutter?

Installator.dk

Flyvede start på EL & TEKNIK 2026

Installator.dk

Aalborg Portland får milliardstøtte til CO2-fangst

Installator.dk

Caverion og Danfoss udvider samarbejdet med performancebaseret tilgang

Installator.dk

TEKNIQ, Dansk El-Forbund og Solar styrker elektrikerlandsholdet

InstallatørGruppen køber ventilationsspecialist i Fredericia

Installator.dk

Installator.dk

Hurtigere udbygning kræver færre barrierer ved skrivebordene

Installator.dk

VELTEK rykker ind hos TEKNIQ

Installator.dk

AO: Stabil start på 2026 trods vejrudfordringer

Installator.dk

Brancheorganisation: Brug for strategi for batterier og øget fleksibilitet i elnettet

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
EET Danmark A/S
Messe
EL & TEKNIK 2026 - Ses vi?

Kom og besøg os på stand SJF-6165

Dato

05.05.2026

Sted

Odense Congress Center

Avidenz A/S
Kursus
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (Skanderborg)

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Avidenz - autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Dato

05.05.2026

Tid

08:00

Sted

Hotel Skanderborghus, Dyrehaven 3, 8660 Skanderborg

Erik Larsen & Søn
Messe
Ses vi på tirsdag?

eller onsdag eller torsdag? Vi står klar på stand C-4058 på El & Teknik.

Dato

05.05.2026

Tid

08:30

Sted

Odense Congress Center

Danvak
Kursus
Linjetabsberegning med HEAT2, Grundkursus

Kuldebroer kan have væsentlig betydning for bygningers energiforbrug, og i værste fald kan de medføre kondens og risiko for svamp og skimmel i konstruktioner og på overflader. Kuldebroernes relative betydning stiger med øgede isoleringstykkelser, og derfor er det med den fortsatte skærpelse af energikravene vigtigt hele tiden at have fokus på kuldebroer.

Dato

05.05.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Danvak
Kursus
Linjetabsberegning med HEAT2, Udvidet kursus

Det påpeges i Bygningsreglementets kapitel 11, at kuldebroer er meget vigtige at medtage i beregningen af varmetabet, da kuldebroer potentielt kan medføre et 50-70% højere transmissionstab i en bygning. Det er derfor afgørende for bygningers energieffektivitet at kunne udpege og kvantificere kuldebroer.

Dato

06.05.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Dansk Standard
Kursus
Functionel safety - ISO 13849

Dette kursus handler om konstruktion af sikkerhedsrelaterede styresystemer i henhold til ISO 13849-1.

Dato

07.05.2026

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, Nordhavn