Fremtidsforsker spår gyldne tider for vvs’erne

Frem mod 2022 skal der bygges 90.000 nye boliger til de mange unge og ældre, som i stigende grad bor alene. Se det som en mulighed for vvs-branchen, opfordrer Jesper Bo Jensen fra Fremforsk.

Mere end 800 deltagere fik en saltvandsindsprøjtning, da de deltog på Brødrene Dahls netop overståede Udsyn 2012 konference i Odense. Vvs’erne står over for gyldne tider, hvis de tager handsken op og satser på de tre K’er: kundeservice, kompetencer og klima, lød rådet fra fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.  

Engagementet og optimismen var til at få øje på blandt de mere end 800 deltagere på Udsyn 2012. Udsyn holdes hvert andet år og er Brødrene Dahls bud på vidensdeling i vvs-branchen. Dette års konference satte deltagerrekord med over 500 installatører, repræsentanter fra 60 førende leverandører og hele Brødrene Dahls salgsstyrke. Alle havde valgt at tage turen til Odense for at diskutere branchens fremtid.

- Fremtiden tegner lys for vvs-branchen, lød budskabet fra dagens hovedtaler, fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som i en lang årrække har forsket i danskernes demografiske, økonomiske og boligmæssige udvikling. 

- Vi hører hele tiden om, at der kommer flere ældre, og færre til at tage fra. I virkeligheden står vi som land stærkere end nogensinde før med en meget lav ledighed, et kæmpe overskud på betalingsbalancen og en rekordlav rente. Set med vvs-briller kan de kommende årtiers demografiske udvikling vise sig at blive aldeles lukrativ. Frem til 2022 skal der bygges omkring 90.000 nye boliger, fordi netop de unge og de ældre – de to hastigt voksende grupper - ofte bor alene, sagde Jesper Bo Jensen.

Tag en pose morgenbrød med
Jesper Bo Jensen var også ude med riven over for branchen. Han savnede kundeservice og kundeforståelse og opfordrede installatørerne til at have kunden i fokus i hvert enkelt kontaktpunkt.

- Det gælder fra det helt basale som at rydde op efter sig til at tænke utraditionelt. Måske skal svenden have en pose morgenbrød med under armen, når han banker på kl. 7 hos sin kunde? Og så skal produktiviteten øges. Som tommelfingerregel bruger installatørerne totredjedel af deres tid på at vente på kollegaer og køre efter små-dele. Kun en tredjedel af arbejdsdagen går til reelt arbejde for kunden. Installatørerne skal ind og optimere på deres forretningsprocesser, sagde Jesper Bo Jensen. 

Klima er vvs-business
Jesper Bo Jensen fremhævede hele klimaområdet som et stærkt vækstområde for vvs-branchen. Kombinationen af høje afgifter, politisk vilje og lovgivning på energiområdet skaber et kæmpe marked, der skal gribes her og nu. Med både den demografiske udvikling og krisens endeligt om hjørnet vil byggeriet igen komme op i omdrejninger. Denne gang vil vinderne være installatører med stærke klimakompetencer. 

- UB

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Carlog System

Sponseret

Hvor meget tid går der med at holde styr på firmabilerne?

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle