Geografisk forskel på midler til grøn omstilling

8,7 millioner kroner. Så meget større er friværdien hos den gennemsnitlige parcelhusejer på Frederiksberg sammenlignet med parcelhusejeren på Lolland. Billedet er det samme, når friværdien i andre land- og bykommuner sammenholdes.
Kombineret med en lavere indkomst er begrænsede fri- og boligværdier med til at gøre det vanskeligt for mange boligejere i landdistrikterne at finde midler til at investere i grønnere og sundere boliger. Det er en udfordring, der skal løses. Dels på grund af den åbenlyse regionale skævhed mellem land og by. Dels fordi et nyt direktiv fra EU lægger op til at løfte de energimæssigt dårligste bygninger.
Der er derfor behov for en handlingsplan for, hvordan boligejere særligt i landdistrikterne kan få løftet deres bolig med ind i den grønne omstilling. Planen bør blandt andet indeholde et grønt renoveringsfradrag og målrette eksisterende statslige tilskudspuljer mod relevante boligejere, lyder det i et nyt, fælles udspil fra Landdistrikternes Fællesråd, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tænketanken CEVEA, Dansk El-Forbund og SYNERGI.

”Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, er energirenoveringer nødvendige tiltag. Faktum er bare, at der er stor forskel mellem land og by, når det kommer til mulighederne for at igangsætte energiforbedrende tiltag. Det kommende krav fra EU er en oplagt mulighed for at gøre op med den regionale ubalance og ubalancen mellem land og by – men det kræver, at det gribes rigtigt an. Det kommer blandt andet til at kræve offentlig støtte og finansiering, hvis vi skal have hele landet med og sikre et land i bedre geografisk balance, som også regeringen ønsker”, siger Steffen Damsgaard formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Kravet om energirenoveringer ventes som en del af den opdatering af Bygningsdirektivet, der i øjeblikket forhandles om i EU. Helt konkret er der lagt op til, at det nye bygningsdirektiv kommer til at indeholde krav om, at de dårligste energimærkede bygninger, herunder boliger, skal løftes i energimærke. Det er et godt virkemiddel, mener SYNERGI-direktør Katrine Bjerre:

”Det er en bunden opgave at mindske CO2-udslippet fra bygningerne, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Vi har en generel udfordring med en stor og stigende ubalance mellem land og by – det gælder ikke mindst på boligområdet. De forestående renoveringskrav er en gylden mulighed for at rette op på skævheden og løfte boligstandarden i landdistrikterne. Det er dog ikke en gratis mission - selv om meget af eller hele investeringen kommer igen i form af lavere energiregninger. Derfor opfordrer vi regeringen til at lade sig inspirere af vores udspil og inddrage en køreplan for bedre, grønnere boliger i den kommende ’landdistriktsoffensiv’”.

Det var i forbindelse med Venstres sommergruppemøde, at regeringen varslede en ’landdistriktsoffensiv’. Der er indtil nu hverken planlagt midler eller initiativer målrettet boliger i udspillet. Venstre foreslog dog under valgkampen i 2022 en ’grøn håndsrækning til boligejerne’ til 8,5 milliarder kroner. En aftale om et nyt bygningsdirektiv forventes at lande inden årsskiftet.

Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør, TEKNIQ Arbejdsgiverne:
”Den grønne omstilling kan ikke holde til at være parkereret i nødsporet, som vi har oplevet det i år i forhold til opbremsningen i salget af varmepumper for eksempel. Det er særligt problematisk uden for de større byer, hvor man typisk har langt til fjernvarmenettet og derudover også meget lavere friværdier at trække på i forhold til at investere i en ny varmekilde. Derfor er det vigtigt at høste de store potentialer i bygningsrenovering ved at støtte den grønne omstilling i de tyndere befolkede områder, så vi ikke ender med at lave et A- og et B-hold på boligmarkedet”.

Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør, Tænketanken Cevea:
”Den geografiske skævhed i energiforbruget i danske boliger er også økonomisk. De steder, man bruger mest på varme, er ofte samtidig de steder, hvor huspriserne er i bund, og det er sværest at få bevilliget lån til at energirenovere sin bolig. Hvis vi skal sikre kloge energiinvesteringer, skal vi målrette offentlige tilskud til de områder, hvor de gør mest gavn”.

Benny Yssing, forbundsformand, Dansk El-Forbund:
”Mere effektiv brug af energi handler også om bedre el-tekniske løsninger. De giver en positiv forskel både for klimaet og på el-regningen. Derfor er der brug for el-tekniske løsninger uanset pengepungens størrelse, og hvor man bor i landet”.

- PiB