Glødelampens europæiske exit

Et enigt EU vil allerede fra september 2009 stille nye energieffektivitetskrav til belysningskilder – krav som den almindelige glødelampe ikke kan leve op til. Den 8. december 2008 blev der opnået enighed om nye energieffektivitetskrav til lyskilder mellem EU’s medlemslande og EU-Kommissionen. Fra 1. september 2009, hvor de ny regler forventes at træde i kraft, skal lyskilderne således opfylde en række energieffektivitetskrav, der gradvist sender glødelampen ud i mørket. Den sidste glødelampe over 40 watt skal være ude af markedet i 2011. Herefter forbydes også de mindste.

”Nå, endelig fik de taget sig sammen,” siger mange og glæder sig på klimaets og vores alles vegne. Andre raser. Mest malende har Søren Pind beskrevet sin holdning på sin hjemmeside, nemlig at det er udtryk for et ”fanatisk og kollektivistisk irrationelt mørke.”

Lidt uventet er det tyske magasin Öko-Test stærkt kritiske. Magasinet har gennemført en stor test, og Berlingske Tidende beskriver konklusionen som én lang nedsabling af sparepærerne, som beskyldes for at give et dårligt og flimrende lys, så dårligt at det er helbredsskadeligt, for at de ikke kan tåle at blive tændt og slukket, at de ikke holder så længe, som hævdet, at de giver for lidt lys, at de afgiver stråling, at de forurener med kviksølv osv.

Forbudet skaber udvikling
Vi har spurgt Dansk Center for Lys, hvad de mener om kritikken. Civilingeniør Astrid Espenhain understreger, at hun ikke har læst artiklen og derfor ikke kan kommentere den direkte. Hun har dog en række generelle kommentarer.

”Jeg vil beskrive vores holdning som blandet. Glødepæren er en rigtig god lyskilde, den bruger bare for meget energi. Men for at se det fra den positive vinkel, så kan forbudet kan sætte mere gang i en udvikling af gode alternativer,” siger Astrid Espenhain, som dog er lettet over, at EU-kommissionen har valgt en model, hvor de mest energieffektive halogenpærer fortsat er tilladt.

”Et af de forslag, de skulle tage stilling til ville have indebåret, at vi kun havde haft elsparepærer,” siger hun og tilføjer, at vi, som det nu ser ud, kan differentiere vores brug af lyskilder.

”Dér, hvor sparepærerne ikke dur, er halogenpærer med almindelig fatning et rigtig godt alternativ, lyset er nemlig helt på højde med glødepærens. For øjeblikket kan man få dem i en version, som bruger 30-35 procent mindre el end glødepæren, og en ny version med en 50 procents besparelse er på vej. Den udvikling blev formentlig sat i gang, fordi man længe har ventet, at der ville komme et forbud,” siger hun og tilføjer: ”Mit håb er at kendskabet til dette rigtig gode alternativ bliver mere udbredt.”

På længere sigt
Endnu er LED-pærerne ikke helt på højde med glødepærerne – i hvert fald ikke dem, der findes i almindelig handel, og så er de dyre.

Ifølge Astrid Espenhain findes der dog rigtig gode LED-lyskilder, men endnu kun i laboratorier, også her forventer hun, at udviklingen nu vil gå hurtigere, så vi får dem inden for en overskuelig årrække. Endelig forventer hun, at glødelampens udfasning vil føre til en udvikling af bedre sparepærer.

”Det er faktisk muligt at fremstille fempulver-sparepærer, men der findes kun ganske få på markedet, og de giver et meget koldt lys. Muligheden for at der sker en videreudvikling, er nok større nu,” slutter hun.

Dansk Energi deler ikke glæden
Under titlen "Farvel til glødepærer – goddag til halogen" skriver Dansk Energi på sit website, at tilladelsen til fortsat at anvende halogenpærer betyder, at sparepærerne vil tabe til de mindre energieffektive halogenpærer, som forbrugerens foretrukne lyskilde. Det vil betyde, at man ikke opnår den ønskede effekt af forbudet mod glødelamperne. Dansk Energi trøster sig dog med, at LED er på vej.

”Dioder er under hastig udvikling og kan på lidt længere sigt overhale både halogen- og sparepærer. Dioder er 90 procent mere effektive end traditionelle glødepærer,” lyder det.