Hovedstaden har CO2-fri varmeforsyning om 20 år

Københavns Energi skal i de kommende år supplere de hidtidige forsyningskilder med nye teknologiske løsninger - både centrale og decentrale. Samtidig skal de nye energiteknologier give mening såvel økonomisk som miljømæssigt, lige som de naturligvis meget gerne skal give værdi for kunderne. Udfordringerne synes derfor store.

”Målet er ikke mindst, at varmeforsyningen på sigt bliver CO2-neutral,” forklarer forsyningsdirektør for Varme og Bygas i Københavns Energi, Astrid Birnbaum.

”For øjeblikket tyder alt på, at affaldsmængden stiger, hvilket medfører, at den andel af varmen, som vi får via affald, bliver større. Derudover viser vores analyser, at kraftvarmeværkerne med fordel kan bruge mere biomasse, som i høj grad vil bidrage til at skabe den CO2-neutrale by. På længere sigt er det ydermere planen at øge mængden af geotermisk varme.

"Endelig vil vi gennemføre en total konvertering af dampsystemet, så vi senest i 2025 har gjort al fjernvarmeforsyning i København vandbaseret.”

Selv om nogle energiteknologier er mere oplagte end andre, understreger planchef Magnus Foged, at ingen løsninger endnu er valgt fra. Sammen med kommunen skal Københavns Energi imidlertid i den kommende tid vurdere, hvad der totalt set giver den bedste løsning.

”Indtil videre bliver der ikke besluttet noget, men når valget af fremtidige energiløsninger træffes, vil disse blive indført gradvis i de enkelte bydele. Foreløbig arbejder vi på et katalog over forskellige løsninger, som skal danne basis for et samlet koncept for udviklingen af forsyningen i nye byområder.”

Nye teknologier skal ikke mindst ses i sammenhæng med, at der fremover bliver langt lavere temperaturer i de enkelte bydeles fjernvarmenet. Derfor vil mange af de nye energiløsninger, som introduceres af bygherrerne, blive langt billigere samt have betydelig større energieffektivitet, såfremt de indarbejdes i fjernvarmesystemet. Det gælder ikke mindst solfangere, og målet er jo at finde ud af, hvordan vi får mest miljø for pengene,” siger Magnus Foged.

Solvarme og fjernkøling
Københavns Energi er allerede nu ved at projektere et større demonstrations-solvarmeanlæg ved Kløvermarken på Amager, som gerne skulle være i drift til september. Her vil man kunne høste de første data for fremtidens samspil mellem fjernvarme og solvarme.
”Vi supplerer anlægget med en ny type varmepumpe, så vi kan bruge solfangeren som reservoir i forårs- og efterårsmånederne, hvor de ikke selv kan levere tilstrækkelig energi med tilstrækkeligt høje temperaturer. Varmepumpen, som ikke bruger skadelige kølemidler, vil hæve temperaturen i fjernvarmesystemet.”

En anden teknologi, som kan bidrage til at gøre København CO2-neutral, er fjernkøling, som grundlæggende er det samme som fjernvarme, blot med koldt vand i stedet for varmt. Kunderne får to rør ind til deres kølesystem, så de via en veksler kan koble dem på deres interne anlæg. Fordelen ved fjernkøling er, at man kan lave nogle store havvands-indtag og dermed optimere anvendelsen af frikøling.

”Derudover bruger vi allerede nu varmedreven køling. Denne energiform er baseret på en absorberingsvarmepumpe, som bevirker, at vi kan bruge overskudsvarmen til at lave køling, og dermed reducere CO2-udledningen,” forklarer Astrid Birnbaum.

Ikke plads til jordvarme
Magnus Foged vurderer imidlertid, at brug af såvel jordvarme som solvarme er yderst kompliceret i en storby. Jordvarme er en uegnet løsning, ganske enkelt fordi der ikke er plads nok. For solvarmes vedkommende er problemet for så vidt det samme, idet tagene ikke er til rådighed i nødvendigt omfang. Disse to energikilder har derfor næppe store muligheder i den fremtidige københavnske energiforsyning, erkender han.

Imidlertid vil vi se fremkomsten af mange andre nyttige løsninger, og Københavns Energis forsyningsdirektør er overbevist om, at vi om 15-20 år vil være tættere på målet om at have en varmeforsyning, som er CO2-neutral. Samtidig vil der formentlig indgå en del vedvarende energi i fremtidens varmeforsyning. Personligt er hun overbevist om, at ikke mindst fjernkøling i løbet af de kommende år vil blive meget udbredt.

Installatører bør efteruddannes
”El og VVS-installatørerne vil få en afgørende rolle, når det drejer sig om at forbedre brugerinstallationerne, så disse kan virke ved lavere fjernvarmetemperaturer. Derudover kan installatørerne bidrage til at udvikle nye metoder, som gør det muligt at afkøle vandet bedre inden det returneres til fjernvarmenettet.”

”Tror du, installatørerne er tilstrækkeligt opmærksomme på den rolle, de kan spille i Københavns fremtidige energiforsyning?

”Potentialet er jo meget stort, og dette potentiale tvivler jeg på, at installatørerne har det fuldstændige overblik over, hvilket nok er forståeligt, fordi så mange nye energiteknologier er på vej. Og nogle af disse teknologier er end ikke færdigudviklet. Derfor er der formentlig også behov for en del efteruddannelse af installatørerne,” mener Magnus Foged.
Billedtekst: (Magnus Foged)

www.installator.dk/energi