Hver femte dansker arbejder sort – staten går glip af 14 mia.

Selvom der gennem årene er indført både digitale betalingskrav og håndværkerfradrag, er sort arbejde fortsat en fast del af danskernes økonomi. En ny omfattende undersøgelse fra Rockwool Fonden viser, at hver femte dansker i alderen 18-74 år har udført sort arbejde – herunder vennetjenester - inden for det seneste år.

Det svarer til en samlet værdi af 31 mia. kroner, og det koster staten omkring 13,7 mia. kroner i tabte skatteindtægter forudsat, at alt arbejdet ville blive udført ”hvidt”, viser Rockwool Fondens studie.

Studiet peger på, at sort arbejde især er udbredt i bygge- og anlægsbranchen, hvor mange opgaver let kan udføres uden faktura. Ifølge forskerne har næsten halvdelen af de ansatte i branchen udført sort arbejde mod kontant betaling det seneste år.

“Sort arbejde er mest udbredt i brancher, hvor ydelserne er håndgribelige og nemme at afregne uden regning,” skriver forsker Peer Ebbesen Skov, der står bag undersøgelsen.

Mænd er markant mere aktive i det sorte arbejdsmarked end kvinder. Hver fjerde mand har udført sort arbejde, mens det kun gælder 15 procent af kvinderne. Når det gælder kontant betalt sort arbejde, stiger forskellen yderligere – 9,5 procent af mændene mod 4,5 procent af kvinderne.

Vennetjenester fylder mest – men kontant arbejde koster mest

Rockwool Fonden opdeler det sorte arbejde i fire typer: vennetjenester, kontant betalt arbejde, sort salg og betaling i naturalier.

Den mest udbredte form er vennetjenester, som 11,8 procent af danskerne har udført – typisk i form af småopgaver for familie eller naboer uden betaling.

Syv procent har arbejdet sort mod kontant betaling, mens 5,3 procent har solgt lovlige varer uden at registrere salget. Endelig har 2,2 procent udført arbejde, hvor de blev betalt i naturalier – fx en elektriker, der får en halv gris for at installere lys i stalden.

“Rockwool Fondens studie dokumenterer, at sort arbejde eksisterer i hele samfundet og på tværs af brancher. Men vi ser det her i TEKNIQ ikke som sager, der lander på vores bord. Det kunne man ellers godt have forestillet sig, men det sker ikke, siger Linda Nordstrøm Nissen, der er underdirektør i TEKNIQ til Installator.dk.

 ”Men det sorte arbejde betyder, at der er noget arbejde, der bliver løftet ud af virksomhedernes ordrebøger - og dermed heller ikke kommer til at gavne samfundsøkonomien i form af skatter,” tilføjer hun.

Linda Nordstrøm Nissen mener dog ikke, at svaret er mere kontrol.

Kulturændring nødvendig

“Hvis vi køber præmissen om, at sort arbejde rammer virksomhederne i form af tabt omsætning og fortjeneste, så giver en kontrol, der rammer mestre, ingen virkning, fordi det ikke er dem, der udfører det sorte arbejde, men Ifølge Rockwool Fonden er det i høj grad den almindelige dansker, der står bag det sorte arbejde,” siger hun.

 Ifølge underdirektøren er der snarere brug for en kulturændring.

“Vi har brug for, at man blev lidt mere bevidst om, hvad der er en fair vennetjeneste - og hvornår noget tager overhånd. Rockwool Fondens studie dokumenterer, at omfanget af sort arbejde er af en kaliber, hvor det går ud over samfundet.”

 Selv om vennetjenester fylder mest i antal, er det den kontante del af det sorte arbejde, der står for langt størstedelen af de økonomiske tab for staten, fordi der her reelt er tale om skjulte indkomster.

Kontant betaling giver 45.600 kr.

For de danskere, der modtager kontant betaling, ligger den gennemsnitlige sorte indkomst på 45.600 kroner årligt – væsentligt mere end for vennetjenester, hvor indtægten i gennemsnit er 31.000 kroner.

Samlet set udgør den kontante sorte indkomst 13,2 mia. kroner om året. Størstedelen – omkring 10,5 mia. – bliver brugt på almindeligt forbrug i den hvide økonomi, viser undersøgelsen.

Måske ikke så overraskende er det sorte arbejde mest udbredt i landkommuner og områder med lav befolkningstæthed, f.eks i dele af Vest- og Nordjylland samt på Syd- og Vestsjælland.

I kommuner som Lemvig og Vesthimmerland har op mod 30 procent af borgerne arbejdet sort inden for det seneste år, mens andelen i storbykommuner som Herlev og Greve ligger under 10 procent.

Tallene for de enkelte kommuner er dog behæftet med usikkerhed, men tendensen er klar: Det sorte arbejde fylder mest uden for de større byer.

Rockwool Fondens beregninger viser, at hvis alt det sorte arbejde blev udført ”hvidt”, ville staten få 13,7 mia. kroner mere i kassen årligt – heraf 5,7 mia. fra kontant sort arbejde.

Det svarer til, at statskassen mister omkring 1.100 kroner pr. dansker om året på grund af sort arbejde.

Ifølge forskerne har niveauet for sort arbejde ikke ændret sig markant siden 2008, selvom der er indført både krav om digital betaling og håndværkerfradrag for at dæmpe den sorte økonomi.

Dataene i studiet viser, at sort arbejde fortsat er en integreret del af økonomien, særligt i brancher som byggeri og håndværk. Det handler ikke kun om økonomi, men også om kultur og tillid mellem parterne, fremgår det af undersøgelsen.