Ingen modsætning mellem el- og energibesparelser

Kurveknækkeraftalen skal få kommuner og offentlige institutioner til at spare på elforbruget. Sammen med Elsparefonden sætter man mål op om fx at nedsætte elforbruget med en procent om året i årene fremover. Nu advarer DS Håndværk & Industri om, at det kan få uheldige konsekvenser, når man ensidigt tager elforbruget som et udtryk for at være mere miljøbevidst.

”Vi får meldinger fra vores medlemmer i installationsbranchen om, at kommuner siger nej tak til åbenlyse grønne forbedringer. De kan f.eks. ikke gennemføre store besparelser på olieforbruget ved at opsætte varmepumper, fordi pumpen bruger strøm. Så en besparelse på 100.000 kroner på olieforbruget kan ikke gennemføres, fordi det vil hæve elforbruget med 50.000. Det er ulogisk, og det skader kampagnen, hvis den bliver alt for firkantet,” mener DS Håndværk & Industri, som efterlyser en nuancering.

Et spørgsmål om kommunikation
”Kampagnen er i sig selv udmærket, men den burde nuanceres. Det betyder selvfølgelig, at budskabet bliver lidt sværere at kommunikere ud, men i områder, hvor man ikke har adgang til fjernvarme og må klare opvarmningen individuelt, ville jordvarme være et miljøvenligt alternativ til olie- eller gasfyr,” siger Informationschef i DS Håndværk & Industri, Poul Bavngaard. Han mener, at man i stedet for elbesparelser burde tale om energibesparelser.

Metalarbejdsgivernes seneste eksempel er en kommune, hvor man siger nej tak til at installere jordvarme i børnehaver, hvor der ellers er en oplagt mulighed for det. Her er frie arealer, som børnene leger på, og hvor man nemt kan lægge jordkabler ned. Varmepumpen sørger derefter for at varme bygningerne op med gratis varme – til gengæld koster det lidt forbrug på elsiden.

Den samme konsekvens har det, når regeringen for øjeblikket opfordrer til at spare på strømmen. Har en kommune indgået aftalen med Elsparefonden, får den mulighed for at blive udnævnt til årets energiby - og dermed at få omtale, lover regeringen.

”Fejlen er at man pludselig peger på at spare på en bestemt type energi - i stedet for at ville sænke det samlede mål. Varmepumper og jordvarme er med den nyeste teknik blevet det helt rigtige i mange situationer – og på det private område er markedet for alvor i udvikling. Derfor opfordrer vi kommunerne og Elsparefonden til at gøre deres kampagne lidt mere fleksibel, så de ansvarlige i kommunerne forstår målsætningen, men stadig kan igangsætte endnu bedre initiativer. Jeg tror, der er tale om en brist i kommunikationen. Derfor henvender vi os nu til Elsparefonden, og gør dem opmærksom på problemet, og får vi ikke en positiv reaktion, må vi gå videre til Klima- og Energiministeren,” slutter Poul Bavngaard.

Ingen hindringer for jordvarme
Elsparefonden ser ikke kurveknækkeraftalen som en hindring for jordvarme. ”Jordvarme er en fin metode til opvarmning, hvis der ikke er adgang til fjernvarme. Det er kun et spørgsmål om planlægning, og kommunerne kan jo vælge at lægge elbesparelserne et andet sted, fx på belysning, fra vores side er der ingen pålæg om, hvor der skal spares,” siger kundechef Christian Jarby, Elsparefonden, der mener, det må dreje sig om den lokale administration af aftalen.

Han har ingen indvendinger mod en bredere definition, ”men vores kompetence er kun el,” siger han, og peger på, at det trods alt er elforbruget, der står for langt den største CO2-udledning.

Han henviser til, at en kommune kan indgå en aftale med Danmarks Naturfredningsforening, som har en bredere aftale, der omfatter energi generelt – herunder transport.

”De bakker dog op bag vores kampagne, fordi den er meget mere konkret og blandt andet indeholder coaching, som hjælper kommunerne med at finde de bedste besparelsesområder,” slutter Christian Jarby.