Installatører taber penge på fastpristilbud

Af Kristina Øby Pedersen

En uhensigtsmæssig opbygning og brug af de programmer, der anvendes til at beregne omkostningerne ved fastprisarbejde, har en del af ”æren” for, at alt for mange installatører tjener alt for lidt på licitationsopgaver, eller at de direkte taber penge.

Timepriser skal fastsættes ud fra installatørens omkostninger til lønninger og øvrige faste omkostninger. Og de er forskellige fra installatør til installatør, det burde fastpristilbudet afspejle. Det lyder banalt, og alligevel glemmes det i de systemer, der bruges af beregningskontorerne og installatørerne selv.

”Det virker helt vanvittigt, når beregningskontorerne arbejder med en fast timepris. Grundlaget er Landspriskuranten, men nogle beregningskontorer lægger lidt oveni. Det er bare ikke en beslutning fra virksomheden, der afgør, om den er det ene eller det andet,” Det siger Jonas Bruhn, Vandmanden, som rådgiver et stort antal af branchens virksomheder.

Baseret på erfaring, mener han oven i købet, at de færreste er klar, over hvilken sats der bliver anvendt.

”Jeg kender eksempler fra beregningskontorer, som anvender timepriser på hhv. 120 og 140 kr., men det fremgår ikke altid af beregningen, hvilket grundlag, der er brugt. I realiteten burde installatøren ringe til beregningskontoret og spørge, derefter skulle han tage den samlede timeløn i beregningen, og til sidst dividere den med beregnerens pris og gange med sin egen, det ville give en mere reel pris,” siger han og spørger, hvad der blev af den fri konkurrence.
”Det er næsten lige så godt som karteller, bortset fra, at det trækker priserne ned, ikke op.”

Underskud opdages ikke
Ifølge Jonas Bruhn adskiller installatørerne i mange tilfælde ikke timelønsarbejde og fastprisarbejde i deres regnskaber, derfor opdager de ikke, at fastprisarbejdet giver underskud. I andre tilfælde konstaterer de bare, at det giver underskud og opgiver at have med det at gøre.

”Det helt utrolige er, at den her praksis får lov til at køre videre, uden at nogen tænker dybere over, hvad der er galt,” siger Jonas Bruhn.

Han vil dog ikke give beregningskontorerne eller programmerne hele skylden. ”Der er skyld på begge sider, for det var aldrig kommet så langt, hvis installatørerne havde taget sig tid til at se nærmere på tallene,” understreger han.

Som en installatør oplever det
Installatør Horisont har talt med ejeren af en mellemstor, sjællandsk elinstallationsvirksomhed, som årligt bruger 450.000 kr. på beregninger. Installatøren har ønsket at være anonym, men her kalder vi ham Erik Jørgensen.
”Det, der sker, er, at når vi får en stor sag, som vi ikke selv har tid til at regne på, så sender vi udbudspapirerne til en beregner, og så får vi en pris tilbage. Hvis der er tid, regner jeg selv de små opgaver i Kalkia,” siger Erik Jørgensen. Systemet bruges også af mange beregningskontorer. Det skal dog understreges, at problemet er fælles for alle systemer inden for både el og vvs.

”Timesatsen er beregnet ud fra Landspriskuranten, som udelukkende bygger på akkordpriser, priserne her er måske forældede, i hvert fald er der ikke mange installatører, der kan få opgaverne til at give overskud. Humlen i det er, at beregningerne er korrekt udført på materialer osv., men timeprisen holder ikke. Vi kan selvfølgelig gå ind og ændre timeprisen, men så tæller systemet ned, så vi i stedet for fx 2500 timer har 1700 timer til at udføre arbejdet, og så skal vi godt nok løbe stærkt.”

Vi er tvunget til det
Erik Jørgensen medgiver, at han bare kunne sætte prisen op, men siger at han så ikke har en chance for at vinde en licitation, fordi de øvrige installatører får beregnet deres pris på samme måde.

”Mange stoler på det og går ud og giver en alt for lav pris. Hvis vi alle tjekkede, om priserne holdt, så ville det hele blive forskudt til et højere niveau, men vi er simpelthen ikke gearede til at agere jurister, økonomer teknikere og ledere på én gang,” mener han.

Han peger på, at der på landbasis er meget få beregnere. ”De burde kunne tale om det, så vi kunne få en ordentlig løsning på det, fx så man havde en vejledende pris ligesom for materialer.

Som det er nu, konkurrerer vi os selv ned. Vi har kun ekstraarbejde til at dække vores omkostninger, og det er ikke til fordel for nogen,” siger Erik Jørgensen, som mener, at en ordentlig prissætning ville få hele arbejdet til at gå lettere.

”Når vi som udgangspunkt skal sidde og regne på, om vi overhovedet har råd til at tage arbejdet, så har vi ikke tid at give af på arbejdsstedet. Der er ikke plads til at være fleksibel, og det går ud over samarbejdet mellem faggrupperne,” slutter han.

Beregneren
Larsen & Frederiksen El-beregning ApS, som er Erik Jørgensens beregningskontor, afviser, at der er et problem.
”Hvis lønningerne stiger, så reguleres det af dyrtiden,” siger Bent Nygaard-Larsen, som ikke ønsker at kommentere, hvorfor systemerne ikke kan tage hensyn til for eksempel lønforskelle mellem de enkelte elinstallatører.