InstallatørGruppen efter børsnotering: Vil være større i udlandet end i Danmark

InstallatørGruppen har gennemført sin børsintroduktion efter et intenst forløb, der begyndte allerede i oktober. Nu retter koncernen blikket mod international ekspansion og grøn omstilling.

InstallatørGruppen har et mål om at blive større i udlandet end i Danmark inden for de næste tre år, fortæller Group CEO, Niels Meidahl.. Foto: InstallatørGruppen

Da InstallatørGruppen blev børsnoteret, var det kulminationen på et forløb, der havde været planlagt ned til datoen siden oktober året før.

Ifølge Group CEO Niels Meidahl var ambitionen klar fra begyndelsen: InstallatørGruppen skulle på børsen. Ikke blot som en finansiel milepæl, men som led i at skabe en langsigtet ejerstruktur omkring en gruppe af ejerledede installationsvirksomheder.

Nu er næste mål sat.

“Inden for de næste tre år vil jeg meget gerne have, at vi er større i udlandet end i Danmark. Vi skal være en reel international virksomhed,” siger Niels Meidahl.

Samtidig skal InstallatørGruppen ifølge ham have en endnu stærkere position inden for grøn omstilling.

“Vi skal være frontrunner på det område. Det er ikke idealisme. Det er god forretning,” siger han.

Børsintroduktionen blev gennemført på den dato, der havde været sat i kalenderen fra starten.

“Vi startede op i oktober måned, og allerede dengang havde vi sat 11. juni i kalenderen. Den har vi holdt til punkt og prikke, selv om verden i samme periode har været ekstremt volatil,” siger Niels Meidahl.

Han peger på, at InstallatørGruppen ikke i nævneværdig grad er påvirket af den internationale uro, der prægede perioden op til noteringen.

“Vi tror på vores koncept og vores forretning. Det har været en ujævn vej frem mod børsnoteringen, men resultatet har været rigtig fint,” siger han.

Aktien var overtegnet op til børsintroduktionen, og ifølge InstallatørGruppen købte mere end 2.500 individuelle investorer aktier i forbindelse med udbuddet.

Ikke en kapitalrejsning

Børsintroduktionen blev ikke gennemført for at hente ny kapital til selskabet. InstallatørGruppen fik ikke tilført penge ved noteringen.

Forklaringen er ifølge Niels Meidahl, at virksomheden allerede har et stærkt cashflow og en relativt lav gældsætning.

“Da vi etablerede gruppen, valgte vi meget atypisk at starte virksomheden uden gæld. Siden har vi optaget noget gæld, men ikke ret meget. I forhold til vores indtjening var gældsgraden omkring 1,7,” siger han.

Ifølge ham betyder det, at selskabet i høj grad kan finansiere sin vækst selv.

“Installationsbranchen er dygtig til at omsætte indtjening til kontanter. Vi bor i lejede lokaler, har leasede biler, og værktøjet er ikke voldsomt kapitalkrævende. Når man samler mange selskaber i samme branche, bliver man endnu stærkere på det område,” siger Meidahl.

InstallatørGruppen blev etableret for cirka tre år siden, hvor Niels Meidahl og Peter Frandsen fik FSN Capital med på idéen. De første 11 selskaber blev grundlaget for koncernen.

Allerede dengang var børsnoteringen en del af planen.

“Når man køber virksomheder, køber man folks livsværk. Vores virksomheder er i gennemsnit mere end 20 år gamle. Derfor er det vigtigt med en langsigtet ejer, og her passede børsnoteringen godt som mål,” siger Niels Meidahl.

Udviklingen er dog gået hurtigere end ventet.

“Vi har haft en fantastisk udvikling både i antallet af opkøb og i den organiske vækst. Det er sket på trods af et marked med kraftig modvind,” siger han.

Næste marked vælges efter sommerferien

InstallatørGruppen er i dag aktiv i Danmark og Schweiz med i alt 47 installationsvirksomheder. Efter sommerferien skal koncernen beslutte, hvilket marked der bliver det tredje.

Østrig, Irland og Sydtyskland er blandt de markeder, der undersøges.

“Planen er at købe den første virksomhed på det nye marked i 2027. Vi har vores favoritter, men vi er ikke klar til at melde noget ud endnu,” siger Niels Meidahl.

Han understreger, at arbejdet med international ekspansion har kørt parallelt med et højt aktivitetsniveau på opkøb og børsnoteringen.

“Vi er en relativt lille organisation på hovedkontoret. Samtidig har vi købt otte virksomheder i foråret, planlagt international ekspansion og gennemført børsnoteringen. Det har været et enormt arbejdspres,” siger han.

Det nye marked betyder ikke, at InstallatørGruppen skruer ned for opkøbene i Danmark.

“Vi vil fortsat kun købe de virksomheder, vi virkelig synes er gode. Når man får et ekstra marked, spreder man forretningen lidt mere ud, men jeg tror ikke, det får stor betydning for Danmark,” siger Niels Meidahl.

Koncernen screener løbende potentielle opkøb og er typisk i tæt dialog med en håndfuld virksomheder ad gangen.

De vigtigste kriterier er ifølge Niels Meidahl, at virksomhederne er ejerledede, har en stabil indtjening og har en vis størrelse.

“Ejeren skal være en person, vi har tillid til, og som passer ind i gruppen. Derudover siger vi typisk, at EBITDA skal være over 2,5 mio. kroner om året,” siger han.

Grøn omstilling skal være en god investering

Den anden store strategiske prioritet er den grønne omstilling.

Ifølge Niels Meidahl står bygningsejere over for store investeringer, hvis de skal reducere CO₂-aftrykket fra deres ejendomme. Her ser InstallatørGruppen en central rolle for installationsbranchen.

“Vi vil gerne hjælpe bygningsejerne med projekter, der har korte tilbagebetalingstider. I dag opfattes grøn omstilling ofte som en ekstra omkostning. Vi vil gerne vise, at det også kan være en god investering,” siger han.

Det kan blandt andet handle om skoler, ældre boligbyggerier og andre ejendomme, hvor tekniske installationer kan reducere energiforbrug og driftsomkostninger.

“Vi har som tekniske installatører en særlig mulighed, fordi vi kan komme med løsninger, der både reducerer klimaaftrykket og giver økonomisk mening,” siger han.

Han afviser dog, at InstallatørGruppen selv skal finansiere projekterne.

“Det er ikke noget, vi selv kan tilbyde. Det vil kræve samarbejdspartnere. Men hvis det skal lykkes bredt, skal der være korte tilbagebetalingstider, en installatør der står på mål for løsningen, og muligvis også en finansieringspakke,” siger Niels Meidahl.

Stifteren har selv købt aktier

Niels Meidahl har selv købt aktier i forbindelse med børsnoteringen. Gennem sit holdingselskab har han købt for 1 mio. kr., og derudover har han købt for yderligere 750.000 kr.

“Jeg vil gerne vise, at jeg er stolt af virksomheden, og at jeg står bag den. Når jeg beder andre investorer om at købe aktier i forbindelse med børsnoteringen, synes jeg også, det er naturligt selv at gøre det,” siger han.

Selv ejer han omkring 1,1 procent af aktierne. Den relativt begrænsede ejerandel skyldes ifølge ham, at selskabet fra starten blev etableret uden gæld og derfor krævede betydelig kapital.

“For mig har det været vigtigere, at InstallatørGruppen bliver opfattet som en solid og sikker virksomhed, end præcis hvor stor ejerandel jeg selv har,” siger Niels Meidahl.

Aktien var prissat til 15 kr. ved børsintroduktionen, men kunne ikke helt hold niveauet og ligger nu på et niveau omkring men må i ugen efter introduktionen på omkring 14 kr. pr. styk.

Unidrain A/S

Sponseret

Unidrain udgiver første ESG-rapport: Data bekræfter, at vejen frem går gennem værdikæden

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Massivt brug af AI i det tekniske erhvervsliv

Installator.dk

Nyt partnerskab skal give el- og VVS-elever adgang til ny teknologi

Installator.dk

Ny DataHub kan give midlertidige driftsforstyrrelser

Installator.dk

Minister: Batterier er geniale

Installator.dk

Brødrene Dahl får ny salgsdirektør

Installator.dk

Grundfos samler pumpestyring til HVAC på én platform

Installator.dk

El-varebiler sætter rekord: Over halvdelen af nyregistreringerne var elektriske

Installator.dk

Komfort er blevet et konkurrenceparameter i arbejdstøjet

Installator.dk

Milliardinvesteringer i elektrificering kræver flere kompetencer

Installator.dk

Energinet vil i dialog med batteribranchen om nye netprodukter

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

01.09.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

EET Danmark A/S
Workshop
EET & Hikvision inviterer dig til gratis workshop i Greve eller Tilst

Hands-on workshop med fokus på Hikvision løsninger. Vi inviterer dig til en praktisk workshop med fokus på Hikvision løsninger, hvor du får mulighed for selv at arbejde med udstyret og få konkret erfaring med opsætning, konfiguration og fejlsøgning. Uanset om du ønsker at styrke din tekniske viden om NVR og kameraopsætning eller få indsigt i software og licensstruktur, får du masser af brugbar viden med hjem.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Greve & Tilst

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Fokus på projektering, dimensionering og korrekte varmeinstallationer

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Kurset afholdes over 2 x 2 hele kursusdage – du finder de konkrete datoer i kursusbeskrivelsen, ved at trykke på tilmeldingslinket.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Danvak
Kursus
Commissioning

På dette kursus lærer du om commissioning-processen til bygninger, så du selv kan lede/deltage i en commissioning-proces uanset, om du er bygherre, rådgiver eller entreprenør.

Dato

15.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup

Solar Danmark
Konference
Solar Blue Install Network for installatører

Gå ikke glip af Blue Install Network & Lærlingedag 2026 – tilmeldingen er åben nu!

Dato

17.09.2026

Tid

08:00

Sted

Classic Car House, Kgs. Lyngby