Intelligent bygningsautomatik vinder frem – men kortsigtet fokus bremser udviklingen

Der er kommet mere gang i markedet for intelligent bygningsautomatik, men noget egentligt gennembrud er der endnu ikke tale om. Det er vurderingen fra Simon Johnsen, CEO i 2CTRL og næstformand i KNX National Denmark, der repræsenterer den internationale standard for intelligent styring af bygningers tekniske installationer.

"Der bliver lavet lidt mere nu. Jeg tror, der har været en markedsvækst på omkring 20 pct. inden for de sidste halvandet års tid," siger han til Installator.dk.

Tallet er hans eget skøn, og han understreger, at der ikke er tale om et kvantespring i udbredelsen af KNX-baserede løsninger.

Det er især inden for erhvervsbyggeri og hoteller, at Simon Johnsen oplever en stigende interesse. Hotelbranchen har ifølge ham i særlig grad taget teknologien til sig.

Samtidig er der tegn på, at flere installationsvirksomheder begynder at se muligheder i markedet.

"Der er flere, der begynder at tage det til sig. Det kan vi også se hos elinstallatørerne. Mange elinstallatører begynder nu at uddanne deres folk i det og indgår også samarbejder med specialister inden for KNX for at kunne løse de opgaver, der kommer ind," fortæller han.

Udviklingen understøttes ifølge Johnsen af, at KNX-teknologien har fået en bredere produktportefølje og på nogle områder er blevet lettere at arbejde med.

Lovkrav bliver ikke altid håndhævet

Sidste år pegede John Hegelund, fmd. for KNX National Denmark i et interview med Installator.dk på, at efterspørgslen efter sammenhængende bygningsautomatik haltede, selv om Bygningsreglementet BR18 stiller krav til automatikken i en række større bygninger.

Han kritiserede samtidig, at der ikke var tilstrækkelig kontrol med, om kravene blev overholdt.

Det problem eksisterer fortsat, vurderer Simon Johnsen.

"Der er mange, der slipper igennem med at lave andre løsninger end dem, der egentlig står i BR18," siger han.

Han oplever, at der fortsat bliver opført bygninger, hvor man af økonomiske årsager vælger traditionelle, selvstændige styringer frem for at integrere installationerne i et sammenhængende system.

Det gælder blandt andet belysningen.

"Vi oplever stadig projekter, hvor der bliver tilbudt bygningsautomatik, men hvor man vælger at lave det på den klassiske måde, i hvert fald på lysstyringen, for at spare omkostningerne ved at få det integreret."

I stedet installeres eksempelvis almindelige bevægelsessensorer, som hver især styrer belysningen uden at være koblet til bygningens øvrige automatik.

"Så sætter man 500 almindelige, dumme sensorer op og håber på, at det går. Og det gør det måske otte ud af ti gange. De får stadig lov til det, selv om bygningsreglementet foreskriver noget andet," siger Johnsen.

Hans kritik retter sig blandt andet mod den kommunale kontrol med byggerierne, hvor han stiller spørgsmål ved, om de nødvendige kompetencer til at vurdere bygningsautomatikken altid er til stede.

Han understreger dog, at han ikke ved, om kontrollen er blevet bedre det seneste år.

To budgetter spænder ben

Ifølge Simon Johnsen er økonomien en væsentlig forklaring på, at bygningsejerne stadig vælger enklere løsninger.

Et integreret system, hvor forskellige tekniske installationer kan overvåges og styres samlet, vil typisk være dyrere at etablere end separate styringer.

Johnsen anslår, at meromkostningen i nogle tilfælde kan være op til 50-70 procent sammenlignet med en enklere installation. Det er dog ikke et dokumenteret gennemsnitstal, men hans vurdering af prisforskellen mellem forskellige løsninger.

Den højere anskaffelsespris kan gøre det vanskeligt at sælge de sammenhængende løsninger, selv om de kan give besparelser på længere sigt.

Problemet er ifølge Johnsen ikke mindst, at byggeøkonomien og den efterfølgende driftsøkonomi ofte er adskilt.

"Der har du en byggeøkonomi, og så har du en vedligeholdelsesøkonomi og en driftsøkonomi bagefter. Det er to forskellige budgetter," forklarer han.

Når et byggeprojekt skal holde sig inden for en fast økonomisk ramme, bliver automatikken derfor et oplagt sted at spare.

"Hvis de skal finde et sted at skære ned, så bliver det automatikdelen. For så får de nok projektet kørt igennem alligevel."

Men besparelsen på anlægsbudgettet kan ifølge Johnsen vise sig at blive dyr i den efterfølgende drift.

"Så de sparer i én pulje, men bruger pengene et andet sted."

Det skaber også en udfordring for virksomheder, der skal sælge intelligente styringssystemer. Den, der træffer beslutningen om anlægsinvesteringen, er ikke nødvendigvis den samme, som senere skal betale for bygningens energiforbrug og vedligeholdelse.

"Det er to forskellige mennesker med to forskellige skriveborde, du skal have overtalt," siger Johnsen.

Certificering øger fokus på automatik

Hvor økonomien i almindelige byggeprojekter kan føre til, at bygningsautomatik bliver nedprioriteret, ser Johnsen et anderledes billede i byggerier, hvor der arbejdes målrettet med miljø- og energicertificering.

Her bliver styringen af bygningernes tekniske installationer i højere grad dokumenteret og kontrolleret, vurderer han.

"Hvis du går efter en energicertificering af den bygning, du laver, så er der også krav til anlægget, og så bliver de som regel overholdt."

Han peger dermed på, at certificeringsordninger kan være med til at øge opmærksomheden på bygningsautomatik og dens betydning for bygningens samlede energimæssige ydeevne.

Selv om udbredelsen endnu ikke har taget det store spring fremad, mener Simon Johnsen, at mulighederne for intelligente bygninger er betydelige.

Han fremhæver blandt andet Marmormolen i Nordhavn og Ferring Lægemidlers bygning ved Københavns Lufthavn som eksempler på projekter, hvor KNX ifølge ham indgår i en omfattende styring af bygningernes tekniske installationer.

Det illustrerer efter hans opfattelse, at KNX ikke længere blot skal opfattes som en teknologi til styring af belysning, men som grundlag for mere omfattende bygningsautomatik.

Og det er netop her, han ser en vigtig opgave for både producenter, specialister og installationsvirksomheder.

"Det er jo det, KNX skal sælges på fremover. Det skal sælges som en bygningsautomatikløsning og ikke kun som lysstyring, som det var for ti år siden," siger Simon Johnsen.

For installationsbranchen betyder udviklingen, at mulighederne i stigende grad handler om at kunne levere og integrere komplette styringsløsninger frem for enkeltstående komponenter.

Men hvis markedet for alvor skal vokse, kræver det ifølge Johnsen, at bygningsejerne får øjnene op for den langsigtede driftsøkonomi – og at kravene til bygningsautomatik bliver taget alvorligt, også når byggeprojekternes økonomi er under pres.