Intelligente termostater er 10 gange mere kosteffektive

En ny rapport fra Gemserv viser at intelligente termostater er 10 gange mere kosteffektive, sammenlignet med andre gængse opvarmningsmetoder.

Selvom intelligente termostater er mest kosteffektive, så viser rapporten, at isolering, solceller og varmepumper alle er vigtige metoder til at spare energi og gøre boligen grønnere. Foto: eet..

En ny rapport fra Gemserv viser, at intelligente termostater medfører de største besparelser per investerede krone, både når det gælder CO2-udledningen og privatøkonomien.

Rapporten sammenligner intelligente termostater med andre CO2-besparende løsninger såsom solceller, varmepumper og isolering. Den anslår, at ved brug af intelligente termostater nedbringes varmeregningen med 22 procent, hvilket svarer til en besparelse på 1.188 kroner i en typisk dansk bolig. Besparelserne kan endda vise sig højere, hvis energipriserne fortsætter med at stige, sådan som vi ser det på nuværende marked.

”Intelligente termostater er ikke alene den mest overbevisende måde at spare penge og energi på, det er også den løsning med den laveste her-og-nu omkostning”, siger Christian Deilmann, medstifter og CPO hos tado°. Derfor mener han, at det er en oplagt måde, hvorpå husstanden kan nedbringe sit CO2-forbrug og sin varmeregning.

Rapporten kigger nærmere på forskellige typiske boligformer i Europa samt de mest almindelige måder, hvorpå man kan reducere sit CO2-aftryk. Den tager også højde for produkt- og installationsomkostninger, den besparede mængde CO2 samt den besparelse, som forbrugeren opnår på energiregningen hvert år.

Flere energibesparende metoder

Selvom intelligente termostater er mest kosteffektive, så viser rapporten, at isolering, solceller og varmepumper alle er vigtige metoder til at spare energi og gøre boligen grønnere. For at kunne opnå større besparelser og nå målet om at blive klimaneutral i 2050, bør alle disse løsninger anvendes sammen.

”En opvarmningskilde med en lav CO2-udledning, vedvarende el-produktion og forbedret isolering af boligen er alle vigtige tiltag, hvis man ønsker at nedbringe CO2-aftrykket i boligen”, siger Christopher Lewis, økonomisk analytiker hos Gemserv.

-CH

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

GEMINA TERMIX A/S

Sponseret

Dansk Fjernvarmes Landsmøde

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle