IoT-data skal sikre et bedre og mere økonomisk indeklima

Nordisk Fjer bygningen, hvor LB Forsikring er flyttet ind, er i forbindelse med en renovering brugt som testsite for systematisk indsamling af data via IoT-baserede sensorer. De indsamlede data skal bruges til både at sikre en mere effektiv idriftsættelse af klimaanlæg og som basis for løbende justeringer på længere sigt. Målet er at etablere en ny standard for dataindsamling og datadeling, så hele byggebranchen kan få glæde af de mere præcise og faktiske data om indeklima.
Første gang IoT-data bruges til både justering og dimensionering
Peter Weitzmann, der er teknisk udviklingschef hos NCC, har ledt projektet, og han har store forventninger til det: ”Jeg har arbejdet i denne branche i snart 20 år. Hvert år er der kommet nye og bedre beregningsmodeller, som sætter os bedre i stand til at dimensionere indeklimaanlæg. Men det er først nu, at vi begynder at bruge faktiske data, indsamlet via IoT-baserede sensorer, til det”, siger han.
Det er et paradigmeskifte. De klassiske beregningsmodeller fortæller noget om, hvordan anlæg skal dimensioneres ud fra en bygnings dimensioner og brug, men modellerne kommer til kort, når bygningen ændrer sig over tid. Og det sker stort set altid. Der kommer nye brugsmønstre til, hvor flere eller færre medarbejdere bruger bygningen. Dertil kommer ombygninger og det, at dele af indeklimaanlæggene udskiftes eller går i stykker. Det er alt sammen med til at ændre på de forudsætninger, som lå til grund for dimensioneringen af anlæggene.

Udgangspunktet skrider over tid
”Alle de bygninger, vi har set på, har haft fejl. Enten er fejlene sket under selve opsætningen, eller de er kommet til senere. Køle- og ventilationsanlæg gør kun, hvad de får besked på, og vi ser ofte, at brugere eller driftspersonale ændrer på nogle ting, som giver en mindre fordel nu og her, men som gør driften væsentlig dyrere og uforudsigelig på længere sigt. Det kan være meget svært at opfange, hvad der er sket og hvornår, hvis man ikke monitorerer løbende,” siger Peter Weitzmann.

En af udfordringerne er, at parterne i en byggesag alene henholder sig til principperne i Bygningsreglementet. Hvis bygningen lever op til kravene, så er byggeriet færdigt. Den løbende drift er slet ikke en del ligningen, og det betyder, at beregningerne alene er baseret på et teoretisk grundlag.

Overdimensionerede anlæg
”Når et anlæg skal dimensioneres, sikrer hvert led sig typisk, at der rundes op. På den måde er man sikker på, at anlæggene kan levere efter forskrifterne i Bygningsreglementet. Problemet er blot, at oprundingen sker i flere led, og det kan samlet set føre til en voldsom overdimensionering”, fortæller Peter Weitzmann.

Derved opstår et gab mellem de beregnede forudsætninger og det faktiske forbrug.

Det åbner også op for en anden diskussion. Hvis man vælger at være blot en anelse fleksibel med sit indeklima nogle få dage om året, så vil man kunne benytte anlæg, der er en tand underdimensionerede. Det kan skabe grundlag for massive besparelser.

”Det er en afvejning, man bør tage. Hvor store udsving i komfort kan man acceptere, og ikke mindst hvem er parat til tage ansvaret for de ulemper, det kan medføre at benytte nye modeller for dimensionering af anlæg?”, spørger Peter Weitzmann.

Demokratisering af indeklimadata
Det nye projekt lægger sig i kølvandet på det tidligere Elforsk-projekt: ”IoT-baseret dataopsamling til bedre bygningsdrift og -design,” og det skal lede frem til en standardiseret måde at indsamle indeklimadata på samt skitsere en model for, hvordan disse data kan gøres tilgængelige for relevante parter.

”Alt tyder på, at vi ikke bliver bedre til at spare energi og optimere indeklima, bare fordi vi indsamler data. Der ligger allerede store mængder data i CTS-anlæg. Udfordringen er at få disse data systematiseret og leveret til de relevante målgrupper. Målet er at skabe den datadrevne bygning, hvor data skaffes på en enkelt og reproducerbar måde, som kan benyttes til værdiskabelse og forøget viden. Data skal demokratiseres”, fortæller Peter Weitzmann.

Den viden skal bruges til både at optimere i den aktuelle bygning og som vidensgrundlag til design af kommende bygninger, lyder visionen.

”I projektet har vi set, at eltavler generelt er overdimensioneret med måske 30 procent - hvilket gælder både hoved- og undertavler. Vi har også fundet, at den samlede kapacitet af kølemaskiner måske har været dobbelt så stor som nødvendigt”, siger Peter Weitzmann.

Projektet er delvist forsinket af covid-19. Uden daglig brug af de bygninger, hvor sensorer er sat op, kan der ikke opsamles data.