It-værktøjer giver højere kvalitet i opgaveløsninger

Han er den ene af to ejere, der har etableret ny installationsvirksomhed og i løbet af 10 måneder er gået fra to til 13 medarbejdere. It-værktøjer gør det muligt for Mikkel Schultz og hans partner at få mere tid til i detaljer at arbejde med kvalitetsstyring.

”Vi er begge meget teknisk og digitalt orienterede, og vi ønskede fra starten af at automatisere så meget af forretningsdriften som muligt, så vi kan bruge vores tid på det, der skaber værdi for kunderne og vores forretning, nemlig kvalitet i opgaveløsningerne”, fortæller Mikkel Schultz (forrest th). Det er Joen Funder forrest til venstre. Foto: Funder & Schultz ApS..

Funder & Schultz ApS blev stiftet i Hillerød i 2019 og er allerede i skrivende stund (november 2020, red.) vokset til 13 medarbejdere. ”Vi havde fra starten af et godt fundament og netværk fra vores tidligere virker, og så har der bare været utrolig høj fart på markedet. Der er stor efterspørgsel efter tekniske installationer fra både virksomheder og private”, fortæller Mikkel Schultz, der sammen med Joen Funder ejer firmaet.

De har investeret i Economic som økonomisystem, ordrestyringssystemet Ordrestyring.dk og systemet EverCalc til tilbudskalkulation og efterkalkulation. De tre systemer er integreret og udgør den digitale platform for firmaets forretningsdrift.

Tilbud skal være gennemregnet
”Vi er begge meget teknisk og digitalt orienterede, og vi ønskede fra starten af at automatisere så meget af forretningsdriften som muligt, så vi kan bruge vores tid på det, der skaber værdi for kunderne og vores forretning, nemlig kvalitet i opgaveløsningerne”, fortæller Mikkel og tilføjer: ”Tilbudsgivning er en grundsten for en forretning som vores. Vi lægger vægt på at synliggøre de faldgruber og risici, der kan være med mange opgaver, over for kunderne. Skal vi renovere et badeværelse, ved vi ikke altid, hvordan rørenes forfatning er på forhånd. Hvis et rør går i stykker undervejs, fordi det er tæret, så kan tids- og materialeforbrug lige pludselig stige meget. Vi vil gerne sammen med kunden tage aktivt stilling til risici, og det kan vi med et agilt kalkulationsværktøj”.

Han fortæller, at de gerne bruger en halv time mere på at tænke opgaven helt igennem og opstille forskellige scenarioer. Han mener, det er fair over for alle parter, at tilbuddet tager højde for de forskellige risici, der kan opstå. Han har selv en baggrund som fastansat vedligeholdsansvarlig i en større virksomhed i Hillerød, hvor han indgik mange aftaler med eksterne håndværkere. Her erfarede han på første hånd hvor ofte, der dukkede uforudsete komplikationer op, som ændrede opgaven og derved også håndværkerens lønsomhed på sagen.

Tjener vi penge eller ej?
Han fremhæver, at gevinsterne ved digitale værktøjer til styring af en installationsforretning er, at det i sidste ende sparer masser af tid, giver bedre overblik og styring, reducerer risici og giver indblik i, hvor firmaet tjener penge, og hvor firmaet ikke tjener penge. Den allervigtigste gevinst er ifølge Mikkel Schultz dog nok, at det hjælper til at styrke kvaliteten.

”Får vi registreret tilbud og nye sager med de korrekte data første gang, så kan vi automatisere resten af informationsflowet. Det sparer os for masser af tid samtidig med, at det giver os en række andre fordele”, fortæller han.

Kalkulationsværktøjet giver dem for eksempel indsigt i, hvor de tjener penge, og hvor de ikke tjener penge. Det er vigtigt for styringen af forretningen og vigtig viden til næste gang, de skal afgive et tilbud på lignende opgaver.

”EverCalc er et meget agilt værktøj, som vi kan tilpasse vores behov. Når vi beregner tilbud, sørger værktøjet for at tage alt med inklusive småting som rawplugs og skruer. Værktøjet har opdaterede priser på det hele, fordi det er integreret med grossister og leverandørers prislister, og vi kan selv bygge materialelister og forme grupper af sager, som passer til vores forretning. Det er let at opsamle erfaring i værktøjet, og det er let at efterkalkulere, hvor godt tilbuddet så viste sig at være, når sagen er afsluttet”, fortæller han.

Kvalitet kræver digital platform
Mikkel Schultz er uddannet VVS-installatør samt maskinmester og har tidligere arbejdet som ansat i en større medicinalvirksomhed. Her lærte han en masse om kvalitetsledelse, som han tager med sig i driften af Schultz & Funder.

”Vi vil gerne skyde brystet frem og byde ind på komplekse opgaver inden for tekniske installationer i erhvervsbyggerier eller større privatboliger. Det kræver skarp styring af kvaliteten i alle led”, fortæller Mikkel.

Han peger på, at det for eksempel kræver, at alle ansatte – og særligt nyansatte – bliver udstyret med tjeklister og dokumentation med præcise billeder, så de både ved, hvad de skal gøre, og hvordan de skal gøre det. De skal også sørge for den rette dokumentation af opgaven med billeder, så kunden har en brugbar dokumentation for, hvad installationen indeholder. Er det for eksempel en vandinstallation, skal der være billeder af rørsamlinger med vand på.

Vi vil gerne skyde brystet frem og byde ind på komplekse opgaver inden for tekniske installationer i erhvervsbyggerier eller større privatboliger. Det kræver skarp styring af kvaliteten i alle led.

Mikkel Schultz

”Den slags arbejdsgrundlag giver svendene tid og ro til at udføre et godt arbejde. Det kræver en god digital platform, som er let at tilgå for medarbejderne på en iPad eller smartphone på stedet. De skal til enhver tid kunne finde de rette billeder og de rette standarder med relevans for opgaven”.

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

AI kan afsløre fejl i HVAC-projekter – men ikke erstatte ingeniøren

Installator.dk

Ny tarifmodel ændrer prisen på at bruge elnettet – her er vindere og tabere

Installator.dk

Præfabrikerede teknikhuse kan reducere byggetiden

Installator.dk

Kun ni kommuner har afsat penge til solceller

Installator.dk

Mystiske AI-anmodninger rammer vandværker og fjernvarmeselskaber

Installator.dk

Fire ud af ti SMV'er mangler basal cybersikkerhed

Installator.dk

Advarsel: Danmark kan mangle elproduktion i kritiske timer

Installator.dk

Energinet vil øge kapaciteten i det eksisterende elnet

Installator.dk

Efter hackerangreb: Danfoss opfordrer til opdatering og bedre sikkerhed

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Seminar
Brandsikring af ventilationsanlæg - Når DS 428 møder virkeligheden

Til dette temamøde præsenterer og beretter to af eksperterne fra normudvalget DS 428 om brandsikring af ventilationsanlæg

Dato

11.11.2026

Tid

14:30

Sted

Aalborg Universitet - BUILD, Thomas Manns Vej 23, 9000 Aalborg

DTU
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

Deltag i tre dages spændende kursus, hvor du får en hurtigt og bekvem introduktion til jernbaneteknologi og driftsstyring. Midt i kurset tager vi til Berlin, hvor vi besøger Tekniske Universitet Berlins signal- og driftsstyring laboratorium.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Avidenz A/S
Kursus
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (Silkeborg)

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Avidenz - autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Dato

17.11.2026

Tid

08:00

Sted

Scandic Silkeborg, Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg

Avidenz A/S
Kursus
Sagkyndig - lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler (Viborg)

Tag dette kursus i lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler. Spar penge, og foretag de lovpligtige eftersyn, når det passer ind i jeres planlægning.

Dato

17.11.2026

Tid

09:00

Sted

Golf Hotel Viborg, Hans Tausens Alle 2, 8800 Viborg

Danvak
Gå-hjem-møde
Præsentation af forskningsprogrammet CEBE relateret til HVAC, indeklima og ventilation

10 års forskning for en milliard kr. – Enestående udvikling for HVAC-branchen. Få en præsentation af 2 forskningsspor i CEBE-projektet, som relaterer sig til HVAC.

Dato

17.11.2026

Tid

16:30

Sted

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København

Danvak
Kursus
DS 428:2019 Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

Den opdaterede standard DS428 indeholder væsentlige forbedringer. Grundlæggende er standarden blevet klart opdelt med funktionskrav, standardmetoder og beregningsmæssige løsninger.

Dato

18.11.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup