København som CO2-neutral by i 2025
Hovedstadens syv borgmestre er blevet enige om et ambitiøst mål: København vil være verdens første CO2-neutrale hovedstad. Ifølge klimaplanen skal 75 procent af CO2-reduktionen hentes i energiforsyningen.
Ritt Bjerregaard mener, at de fleste investeringer til realisering af den ambitiøse plan vil komme retur i form af energibesparelser. Hvis visionen skal blive til virkelighed skal blandt andet udledningen fra biler og busser begrænses..
Københavns Kommune præsenterede den 17. marts på det meget klimavenlige Hotel Crown Plaza i Ørestaden sin klimaplan bestående af 50 konkrete initiativer og med to vigtige årstal; 2015 og 2025. Inden 2015 er det Københavs målsætning at reducere sin CO2-udledning med 20 % i forhold til tallet i 2005. Det svarer til en reduktion fra ca. 2.500.000 tons til ca. 2.000.000 tons CO2. Målsætningen skal nås gennem de 50 konkrete initiativer. Det næste skelsættende årstal er 2025. Her skal København være CO2-neutral. Københavns Kommune skriver: "København er CO2-neutral når Københavns nettoudledning af CO2 er nul. Det vil sige, når København har reduceret sin CO2-udledning til minimum - og modsvaret den resterende mængde CO2 med initiativer uden for byen (fx via vindmøller). Denne vision skal nås ved at iværksætte endnu flere tiltag end dem, klimaplanen præsenterer. Fx. opsætte endnu flere vindmøller, gøre endnu mere for at begrænse udledning fra biler og busser, eller at endnu flere københavnere sparer på energien.
Alle må bidrage
Samtlige borgere, virksomheder og institutioner i Københavns Kommune skal inddrages, hvis den ambitiøse vision skal realiseres. Visionen inddrager næsten alle tænkelige aspekter af københavnerliv: Energiforsyning, nye vindmølleparker, banebrydende satsninger på grøn transport, energirenovering af bygninger, oprettelse af et klimavidencenter med fokus på massiv oplysning af børn og unge samt yderligere fokus på klimatilpasninger, så storbyen kan modstå fremtidens forventede stigende nedbør og havniveau.
Overborgmester Ritt Bjerregaard siger, at det ikke er hensigten, at realiseringen af den ambitiøse klimaplan skal koste borgerne ekstra over skattebilletten. De fleste investeringer skal således komme retur som energibesparelser.
De syv borgmestre og deres embedsmænd erkender, at der venter en større bureaukratisk og politisk proces i de kommende måneder. Til sommer kommer planen således i offentlig høring, hvorefter den i en eller anden form ventes vedtaget i Borgerrepræsentationen inden FN-klimakonferencen i Bella Center i december. Borgmestrene indrømmer samstemmende, at kommunen ikke kan løfte den nærmest kolossale opgave alene. Der kræves derfor massiv opbakning fra bl.a. erhvervsliv, Folketinget og borgere for at realisere visionen.
Klimaminister bakker op om planen
Københavns Kommune er ligeledes klar over, at et af de mange springende punkter, er om der skal iværksættes yderligere tiltag for at begrænse bilismen i byen, f.eks. i form af nedlæggelse af endnu flere parkeringspladser.
Klimaminister Connie Hedegaard (K) giver imidlertid sin uforbeholdne opbakning til planen og siger: "At København er i stand til at fremlægge en samlet og realistisk plan for, hvordan kommunen kan være CO2-neutral i 2025, er et forbillede for hovedstæder over hele verden. Jeg kan kun håbe, at også andre kommuner lader sig inspirere af Københavns eksempel."
Ifølge klimaplanen skal 75 procent af CO2-reduktionen hentes i energiforsyningen. Det skal ske ved at omstille store dele af fjernvarmeproduktionen fra kul til biomasse samt ved en seksdobling af varmetilførslen fra hovedstadens undergrund.
Læs mere på www.kk.dk/klima
