Klamphuggerne havde travlt i 2021

Nye tal fra Sikkerhedsstyrelsen viser en markant stigning i antallet af anmeldelser om uautoriseret el- og vvs-arbejde. TEKNIQ Arbejdsgiverne er bekymrede over udviklingen, men glæder sig til gengæld over, at sagerne bliver behandlet hurtigt.

Udover uautoriseret udført arbejde, har Sikkerhedsstyrelsen også modtaget 108 anmeldelser om ulovlig annoncering. Foto: Arkivfoto.

I 2021 modtog Sikkerhedsstyrelsen i alt 161 anmeldelser om uautoriseret udført arbejde på el- og vvs-området. Det er en markant stigning i forhold til det tilsvarende tal fra 2020, hvor der kun var 90 anmeldelser.

”Kravet om autorisation har vi, fordi der knytter sig en betydelig risiko til el- og vvs-arbejde – så det er bestemt ikke for de uindviede. Selvom tallet måske ikke lyder voldsomt, er det en bekymrende udvikling – især med tanke på, hvor alvorlige konsekvenser, det kan have, når el- og vvs-arbejde udføres forkert”, siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne og uddyber:

”Fra tidligere undersøgelser har vi grunde til at tro, at de anmeldte sager blot er toppen af isbjerget. Formentlig udføres der langt mere uautoriseret arbejde i de danske hjem, som aldrig bliver afmeldt. Derfor er tendensen i de nye tal også så meget mere bekymrende.”

LÆS OGSÅ: Danske boligejere har urealistisk syn på boligens energitilstand

Mange politianmeldelser

Ud af de indkomne anmeldelser endet 109 med en politianmeldelse, hvilket er en fordobling i forhold til 2020 på 54 anmeldelser.

”Det er positivt, at så mange sager følges til dørs, for det viser, at overtrædelserne bliver taget alvorligt”, vurderer Simon O. Rasmussen.

Desuden glæder han sig over, at kun én af de anmeldte sager fortsat er under behandling.

”Det er vigtigt, at sagerne bliver behandlet hurtigt og effektivt, så de firmaer eller enkeltpersoner, der overtræder autorisationsreglerne kn mærke, at det har en konsekvens, når man fifler med fagområder, man ikke har den nødvendige autorisation og faglighed til at beskæftige sig med”, Fortæller Simon O. Rasmussen.

Stadig ulovlig annoncering

Ud over anmeldelserne om uautoriseret udført arbejde, har Sikkerhedsstyrelsen også modtaget 108 anmeldelser om ulovlig annoncering. Og selvom der er tale om et fald fra 145 anmeldelser i 2020, er antallet i 2021 stadig blandt de højeste de senere år.

”Det viser desværre, at der fortsat er alt for mange, som pynter sig med lånte fjer og reklamerer med, at de kan udføre opgaver, som de ikke har kompetencerne til. Og det er naturligvis vigtigt, at man også fremadrettet har fokus på at sætte ind overfor den ulovlige annoncering”, fastslår Simon O. Rasmussen.

-AKJ

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Installator.dk

Varmepumpesalget stiger markant – men det er ikke de tilskudsberettigede, der trækker læsset

Installator.dk

Caverion vinder højspændingsordre til 67 millioner kroner

Installator.dk

Energinet kræver 150 millioner efter ulovligt prissamarbejde

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle