Kvinder går i mod trenden: Flere vil være VVS´er eller elektriker

Overordnet går udviklingen den forkerte vej. En ny undersøgelse fra DA viser, at færre kvinder starter på en erhvervsfaglig uddannelse i Danmark i dag, end de gjorde for tidligere.

I 2016 udgjorde kvinder 43 pct. af de nye elever på erhvervsuddannelserne, men i 2024 er andelen reduceret til 37 pct. Udviklingen tyder på en tilbagegang i kvinders interesse for erhvervsuddannelserne, hvilket kan forstærke den eksisterende kønsskævhed i mange fag og brancher og manglen på faglærte, skriver Dansk Arbejdsgiverforening i en kommentar til analysen.

Der er dog undtagelser. Således viser tal fra TEKNIQ, at andelen af kvinder, der vælger tekniske uddannelser som elektriker, smed, VVS-ener samt industritekniker er steget i de sidste par år.

”Vi ser stadig et meget kønsopdelt arbejdsmarked, men på nogle af vores vigtigste uddannelser går udviklingen i den rigtige retning. Der er kommet flere kvinder til, siger Maria Schougaard Berntsen, der er underdirektør i TEKNIK

Selvom der stadig er langt til en ligelig fordeling mellem kønnene, peger Maria Schougaard Berntsen på, at målet ikke nødvendigvis er 50/50 – men en mere balanceret fordeling.

”Det vigtigste er, at flere får øjnene op for, at de tekniske erhverv også er for kvinder. Der skal stadig være plads til forskelle, men andelen bør være mere lige end i dag,” siger hun.

Fælles indsats for en mere inkluderende kultur

Udviklingen sker ikke af sig selv. Ifølge Maria Schougaard Berntsen kræver det fortsat en målrettet indsats at få flere kvinder til at vælge de tekniske fag. Derfor har TEKNIQ Arbejdsgiverne sammen med Dansk El-Forbund aftalt at iværksætte flere initiativer for at skabe en mere rummelig og inkluderende arbejdskultur.

”Vi arbejder både med kampagner, der skal tiltrække unge – herunder unge kvinder og unge med minoritetsbaggrund – og med at klæde virksomhederne bedre på. Vi lancerer snart et værktøj, som virksomheder kan bruge til at tage temperaturen på deres arbejdskultur: Hvor står de stærkt, og hvor er der plads til forbedring,” forklarer hun.

Også erhvervsskolerne spiller en vigtig rolle i indsatsen.

”Det handler om, at eleverne føler, de passer ind, når de starter på skolen. Hvis man som kvinde er den eneste i klassen, kan det være en udfordring. Derfor arbejder vi også tæt sammen med organisationen Boss Ladies, der har fokus på at skabe bedre rammer for kvinder i traditionelle mandeerhverv, siger hun.

Små fremskridt – men vækstpotentialet er stort

De seneste tal viser, at udviklingen faktisk går fremad. Ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne er andelen af kvinder på de fire største tekniske uddannelser steget i løbet af de seneste år.

Andelen af kvindelige elever på de fire største uddannelser inden for industri og installation:

Men som det fremgår er der tale om meget begrænsede stigninger fra et meget lavt udgangspunkt.

”Vi har ikke sat et konkret måltal for, hvor vi skal være om fem år, men andelen skal klart være højere end i dag. Det er ofte sværest at få de første kvinder ind – når først der er flere, bliver det lettere at tiltrække endnu flere. Derfor håber vi, at udviklingen vil tage fart i de kommende år, siger Maria Schougaard Berntsen.

Hun understreger, at målet er at vise unge kvinder, at de tekniske fag kan være en attraktiv og stabil karrierevej:

”Vi skal åbne øjnene for, at det her også er et fremtidssikret valg for kvinder. Der er brug for hænder – og der er plads til alle, siger hun.

Brug for gode historier – ikke kun dårlige eksempler

Mie Asp Christophersen var mønsterbryder, da hun valgte at tage en uddannelse som elektriker. Det er nu mere end 15 år siden, og selvom der siden er kommet flere kvinder i faget, er der fortsat langt – meget langt – igen, inden valget af faget bliver mere almindeligt for kvinder, som tallene viser.

En af de væsentligste årsager til det er, at medier og offentlighed alt for ofte fokuserer på de negative oplevelser, når kvinder fortæller om deres tid som lærlinge i mandsdominerede fag, mener den 34-årige kvinde, der i dag er dag direktør i egen installationsvirksomhed.

”Vi skal have flere af de gode historier frem. Der bliver stadig mest skrevet om de dårlige historier. Selvfølgelig skal ingen behandles grimt eller opleve ubehagelige ting – men det sker jo desværre på alle arbejdspladser. Hvis vi fik mere fokus på de gode oplevelser, kunne det inspirere andre og få flere virksomheder til at tage kvinder ind.” siger Mie Asp Christophersen.

Hun understreger, at de positive fortællinger kan inspirere andre kvinder og få flere mindre virksomheder til at tage kvindelige lærlinge ind.

Da Mie selv blev elektriker, var hun ofte den eneste kvinde på holdet – og savnede nogen at spejle sig i.

”Det var svært at være den første. I dag er der heldigvis flere fællesskaber, hvor kvinder i faget støtter hinanden. Jo flere der kommer til, jo lettere bliver det for de næste,” siger hun.

Mie oplever også, at kunder stadig kan blive overraskede, når det er hende, der møder op som elektriker.

”Der kan komme et ‘nå, er det dig der er elektrikeren?’ – og det er ikke nødvendigvis negativt. Det handler mest om, at folk stadig skal vænne sig til, at kvinder også løser de opgaver.”

Indsatsen skal begynde tidligt

For at få flere kvinder ind i faget, skal indsatsen begynde tidligt, mener Mie Christophersen.

”Mange piger ved slet ikke, at de kan blive elektriker eller håndværker. Vi skal ud i folkeskolerne og vise, at det er en mulighed – og at det er et spændende job, hvor man både bruger hænderne og arbejder med mennesker – både kolleger og kunder. Her kan kvinder virkelig gøre en forskel. Vores omsorgsgen og evne til at skabe relationer er en styrke. Og så er det jo fedt at have et arbejde, hvor man bruger hænderne i stedet for at sidde stille hele dagen,”

Hun håber, at flere medier og brancheorganisationer vil fremhæve de gode eksempler:

”Når der kun skrives om alt det, der går galt, skræmmer det de små virksomheder væk. Vi har brug for historierne om, hvor godt det faktisk kan gå – for dem er der mange af.”

Og Mie Asp Christophersen er selv et eksempel på en god historie. 

Hun er i dag direktør og tredje generation i Chistophersen A/S af 1945, der beskæftiger 10 medarbejdere på Amager og valgt som bestyrelsesmedlem i Foreningen for Kvindelige Virksomhedsejere.

Mie har også engageret sig som ambassadør i Boss Ladies, der arbejder for at fremme kvinders lyst til at tage en uddannelse som håndværker. 

Hun har videreført sin fars arbejde med i samarbejde med Tårnby Kommune at tage unge praktikanter ind, der er på kant med samfundet.

”Hvis vi bare kan få en enkelt ung væk fra gaden, så har det været det hele værd. Og vi ved, at det gør en forskel, når de finder ud af, at de er en del af noget større – at der er nogle, der venter på dem hver dag,” siger Mie Asp Christophersen, der for nylig modtog titlen som Sundhedsambassadør i Tårnby Kommune. En hæder, der gives til personer, foreninger eller virksomheder, der har ydet en særlig indsats for at styrke sundhed og trivsel i kommunen.

Bidraget til at sikre flere faglærte i faget understøtter Christophersen A/S ved at uddanne to lærlinge. Og her er ligestillingen på plads med én af hvert køn.