Lauritz Knudsen på landevejen med nyheder og inspiration
Landsdækkende møderække med fokus på energioptimering og mersalg til private boliger.
Erhvervsinstallationer på en mere intelligent måde. Løsninger til energioptimering. Mersalg til private boliger. Det er nogle af overskrifterne for den række af møder, Lauritz Knudsen nu inviterer rådgivere, installatører og elektrikere fra hele landet til at melde sig til. Og for at gøre det så nemt som muligt for fagfolkene at blive opdateret, kommer Lauritz Knudsen rundt i det meste af landet med en udstillingstrailer fuld af inspiration fra den 20. april til den 4. juni 2009.
"Vi tror, at branchen i de kommende år vil få flere opgaver inden for energioptimering og renovering, både i erhvervsbyggeriet og i de private boliger. Den efterspørgsel vil vi gerne ruste branchen til at imødekomme bedst muligt," siger Philip Knudsen marketingchef for Lauritz Knudsen, der er en del af Schneider Electric Danmark.
Udstillingstraileren fokuserer meget på energioptimering. Derfor vil fagfolk, som besøger udstillingstraileren, blive opdateret på nyheder inden for områder som fx PIR-sortimentet, intelligente erhvervsinstallationer med LK Teklon og varmestyring med LK IHC Control.
Der er også nyheder inden for blandt andet installationsstikforbindelser, digitale tv-signaler via LK IHC Net Basic, nye konnektorer til LK LexCom, splittere til telefon, tv og data i LK IHC Net, flytbare stikkontakter og en smart fjernbetjening til LK IHC Wireless.
Sidst, men ikke mindst, viser Lauritz Knudsen et par nyheder inden for traditionelt el-materiel. Nemlig en ny serie LK FUGA Softline underlag, som er nemmere at arbejde med, og en ny familie af gruppeafbrydere.
Fagfolk kan melde sig til et møde på www.lk.dk/omtanke. Som en ekstra bonus byder Lauritz Knudsen på lodtrækning om spændende præmier blandt mødedeltagerne hvert sted, og desuden en landsdækkende lodtrækning med en hovedpræmie til en værdi af 15.000 kroner.