LED-belysning har sejret – nu kommer laserdioderne
Allerede for ti år siden stod det klart, at LED-belysning ville spille en hovedrolle i fremtidens belysning. Som installatør, virksomhed eller privatkunde handlede det dengang om LED-teknologiens strømbesparende overlegenhed i forhold til glødepærer eller halogenspots. I dag er LEDs lyskvalitet også ved at være på højde, og afløserne i form af laserdioder venter lige om hjørnet.
Her ses seniorforsker Carsten Dam-Hansen, DTU Fotonik, ved en forsøgsopstilling med laserbaseret belysning. Foto: DTU Fotonik..
De første kommercielt tilgængelige LED-baserede lyskilder var kostbare og klodset designet. De var ikke særligt holdbare, og lyskvaliteten var decideret ringe. Desuden var det også svært at få lys nok ud af enhederne til at erstatte traditionelle lyskilder.
Men i dag er LED i reglen førstevalg i armaturer og installationer. Udvalget er enormt, priserne er faldet drastisk, og enhedernes kvalitet, holdbarhed og output er forbedret markant.
”Måler vi på glødepærer og LED-lyskilder i laboratoriet, er det svært at gøre lyset helt ens ude i decimalerne, for det er trods alt forskellige teknologier. Men vi er ved at være tæt på. LED’ernes farvegengivelsen er rigtig god, og til langt de fleste formål er der grund til at være fint tilfreds med kvalitet og udvalg blandt de bedste produkter,” siger seniorforsker Carsten Dam-Hansen, DTU Fotonik.
Ti gange så effektiv energiudnyttelse
”Dertil er effektiviteten steget helt vildt. I dag er en god LED-pære – groft sagt – ti gange mere effektiv end en tilsvarende glødepære, hvis du måler på lysmængde per watt. Du kan således godt få en LED-pære med samme output og fysiske format som en 60 watts glødepære. Den bruger bare kun 6 watt,” konstaterer Carsten Dam-Hansen.
Med den rigtige installation er det tillige nemt at styre LED-lysets styrke og sammensætning, hvilket mange virksomheder og private drager nytte af. På den måde kan man drikke sin morgenkaffe til et køligt og let blåligt lys – og slutte dagen af med varmt lys i let rødlige toner, som forbereder kroppen på at slappe af.
Sparepæren er ude af markedet
Men udvikling og lovgivning har ikke kun taget livet af glødepærerne. De førhen så udbredte sparepærer er i dag også helt væk fra markedet, og det skal vi være glade for, mener Carsten Dam-Hansen. Sparepærer er nemlig blot lysstofrør i miniformat: Strømeffektive, men med ringe lyskvalitet. De indeholder også kviksølv og er derfor svære at bortskaffe på en miljømæssigt hensigtsmæssig facon.
Samme miljøproblematik gælder naturligvis for traditionelle lysstofrør. Men dem kommer vi næppe helt af med foreløbig. For de anvendes ofte steder, hvor lysets kvalitet er mindre vigtig – og kombinerer strømeffektivitet med højt output og lang levetid.
”Der findes LED-armaturer, som direkte kan erstatte armaturer til lysstofrør. Men de skal være konstrueret på en måde, så elektronik og dioder kan komme af med varmen. Her er undertiden udfordringer med LED-rør, der ligner lysstofrør, som ganske enkelt brænder for hurtigt af”, siger Carsten Dam-Hansen.
Stadig en niche for traditionel scenebelysning
Ligeledes er en række eksisterende lyskilder til professionel scenebelysning ude i forlænget spilletid, da de har visse kvaliteter fremfor LED-lyskilder. Skal man eksempelvis sætte et kraftigt spot på en teaterscene – eller belyse en rocksanger eller skuespiller på en scene med et følgespot – vil det ofte ske med såkaldte metaldamplamper eller udladningslamper.
”LED-teknologien kan ikke helt være med, når du skal udsende kraftigt, fokuseret lys fra et meget lille punkt. For des mere strøm, du sender gennem en lysdiode, des mindre strømeffektiv bliver den målt på lysstyrke per watt. Så hvis du skal bygge en kraftig spotlampe, er der mindre at vinde ved at bruge LED fremfor eksempelvis metaldamplamper, hvis vi ser på ren energieffektivitet. Det giver reelt ikke mening lige nu. Samtidig udvikles meget varme, hvilket igen kræver mere køling og gør LED-enhederne større”, forklarer Carsten Dam-Hansen.
Laserdioder kan være fremtidens spotbelysning
Carsten Dam-Hansen forventer, at de kommende år vil bringe flere forbedringer af LED-teknologien. Men også at de allerstørste spring i LED-lyskildernes effektivitet og kvalitet formentlig ligger bag os.
Han påpeger til gengæld, at laserbaserede lyskilder i fremtiden vil kunne gøre sig gældende. Særligt hvor målet er at skabe kraftige, energieffektive og relativt små lyskilder, der kan fokusere lyset over selv større afstande. Som for eksempel i billygter, på tværs af en butik, i en sal eller mod en scene.
For hvor en kraftig LED-diode typisk måler omtrent en millimeter på hver led, måler en laserdiode, der endda udsender en større lysmængde, kun en tiendedel eller endog endnu mindre. Man kan endda anvende nogenlunde samme fosforescerende coating-teknologi på en laserdiode som på en lysdiode, hvilket har til formål at omdanne diodens blå lys til hvidt lys.
”I dag er laserdioderne stadig relativt kostbare og ikke lige så holdbare som LED-lyskilder. Men går udviklingen i pris, effektivitet og kvalitet tilnærmelsesvis lige så hurtigt, som vi har set med lysdioder over de seneste ti år, så er det ikke urealistisk, at laserteknologien vil gøre sig stærkt gældende indenfor en overskuelig årrække”, siger Carsten Dam-Hansen.
