Legionella kan bekæmpes med ny teknologi

Den farlige Legionella-bakterie breder sig i det varme brugsvand i Danmark. Ensidigt fokus på høje temperaturer har ikke kunnet løse problemet. Ny og veldokumenteret teknologi har nu vist en mere effektiv vej, der samtidig kan spare milliarder.

Hagbard Clausen, administrerende direktør i Danish Clean Water, siger: “Vi har brug for nogle opdaterede regler, der tager højde for nye, bedre muligheder. Indtil nu har danskerne forsøgt at bekæmpe Legionella med høje temperaturer, som reglerne foreskriver. Men det fungerer ikke altid i praksis – og passer dårligt sammen med behovet for energibesparelser. Vi foreslår konkret, at reglerne åbner op for, at danskerne kan undvige temperaturkravene til det varme vand, hvis de installerer en præventiv løsning mod Legionella - som vores desinfektionsgenerator”. Foto: Danish Clean Water..

Legionella-bakterie i vandrørene er et stigende problem i Danmark. Små vandpartikler med bakterien kan give legionærsyge, som er en alvorlig lungesygdom, der kan være dødelig. I Danmark har vi en af EU’s højeste forekomster af sygdommen. En væsentlig årsag til stigningen er, at temperaturerne i de varme vandrør i bygninger ofte er for lav – enten fordi danskerne vil spare på energien eller systemerne ikke kan få temperaturen højt nok op.

Teknologisk Institut og Statens Serum Institut har lige offentliggjort resultatet af et stort Legionella-projekt, der peger på en løsning, der kan reducere det stigende problem med Legionella og samtidig spare på energien. Det er en ny teknologi, hvor en generator fra Danish Clean Water (DCW) desinficerer brugsvandet meget effektivt og miljøvenligt i bygninger.

I det aktuelle Legionella-projekt blev der lavet konkrete feltstudier i to boligejendomme – en stor almennyttig KAB-ejendom i Københavnsområdet og en mindre boligejendom i Sønderjylland. I begge tilfælde blev Legionella-bakterien hurtigt slået ned, når DCW-generatoren kobledes på – og ved temperaturer under de 50 grader, der er det nuværende lovkrav i varmtvandssystemer. Det åbner op for store årlige besparelser og en kort tilbagebetalingstid.

Nikas Arp-Wilhjelm, Energi- og varmekonsulent hos KAB, fortæller:
”Vi har tidligere haft Legionella-problemer i ejendommen, der består af 7 bygninger og knap 200 lejemål, og i projektet besluttede vi at teste generatoren i det her system med lange vandrør og lange afstande. Og det gik godt. Vi så en betydelig reduktion i Legionella, og værdierne blev holdt meget lave – på trods af temperaturer under de 50 grader”.

Ud over de to feltstudier i projektet er effekten af DCW-løsningen dokumenteret i over 500 installerede generatorer mod Legionella i Danmark og andre europæiske lande.

Hvis danskerne – som i de to feltstudier - erstatter de høje temperaturer med en DCW-generator for at sikre sig mod Legionella, kan det give en samlet årlig besparelse på 1-2 milliarder kroner i Danmark. Varmt brugsvand udgør en stor del af energiforbruget i bygninger, og der ligger en kæmpe overset besparelse gemt her. Lige nu spildes masser af energi på at holde de kunstigt høje temperaturer, der ligger over den komforttemperatur, vi har brug for til at gå i bad og vaske fedt af pander.
Danskerne skruer ned for temperaturerne i de varme vandrør for at spare energi, men sikringen mod Legionella mangler, og lovgivningen halter efter.

Læs også: Nye tiltag skal sænke Legionella niveau i brugsvand

Hagbard Clausen, administrerende direktør i Danish Clean Water, siger:
“Vi har brug for nogle opdaterede regler, der tager højde for nye, bedre muligheder. Indtil nu har danskerne forsøgt at bekæmpe Legionella med høje temperaturer, som reglerne foreskriver. Men det fungerer ikke altid i praksis – og passer dårligt sammen med behovet for energibesparelser. Vi foreslår konkret, at reglerne åbner op for, at danskerne kan undvige temperaturkravene til det varme vand, hvis de installerer en præventiv løsning mod Legionella - som vores desinfektionsgenerator”.

EU presser også på for at få det stigende Legionella-problem løst via et nyt drikkevandsdirektiv, der kræver øget sikring mod Legionella.

Fakta om legionærsyge

Legionærsyge er en alvorlig form for lungebetændelse, der er forårsaget af Legionella-bakterien. Den fører ofte til et voldsomt og langvarigt forløb. Studier viser, at legionærsyge er den tredje værste sygdom med hensyn til dødelighed, og den femte værste, når det kommer til menneskelig belastning. Forekomsten af legionærsyge i Danmark er blandt de højeste i Europa med 4,4 tilfælde per 100.000 indbyggere i 2021, og den har været stigende de seneste år til knapt 300 sygdomstilfælde og 40-60 dødsfald årligt.

Fakta om DCW-løsningen

• En generator kobles til varmtvandsforsyningen og doserer et mildt desinfektionsmiddel ind, som meget effektivt dræber Legionella og andre sygdomsfremkaldende bakterier.
• Det aktive stof i desinfektionsmidlet er hypoklorsyre, som fremkommer af vand, salt og elektricitet. Det er det samme stof, som vores immunsystem bruger til at bekæmpe infektioner.
• Desinfektionsmidlet kaldet NEUTHOX er godkendt til brug i blandt andet brugsvand. Det doseres ind i meget små mængder (0,0005 procent) og er sikkert for mennesker, dyr og miljøet.
• I Danmark sælges generatorerne af BWT som Safeshower

- PiB

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Alcadon ApS

Sponseret

[SIKKERHED] Kan en fiber registrere, hvad der sker omkring den?

Installator.dk

Varmepumpesalget stiger markant – men det er ikke de tilskudsberettigede, der trækker læsset

Installator.dk

Caverion vinder højspændingsordre til 67 millioner kroner

Installator.dk

Energinet kræver 150 millioner efter ulovligt prissamarbejde

Installator.dk

Intelligent bygningsautomatik vinder frem – men kortsigtet fokus bremser udviklingen

Installator.dk

Nye værktøjer skal sætte skub i udbredelsen af smart bygningsautomatik

Installator.dk

Tidligere Verdo-direktør skal stå i spidsen for Odsherred Forsyning

Installator.dk

Bornholm rykker tættere på strøm fra planlagt energiø

Installator.dk

70 millioner skal sikre flere elektrikere og VVS'ere

Installator.dk

AI skal frigøre mere kapacitet i elnettet

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
DTU
Efteruddannelse
Supply Chain Management (SCM)

Få kompetencer til at designe og lede effektive produktions- og forsyningskæder, også kaldet supply chains, som er en forudsætning for virksomhedens konkurrenceevne.

Dato

29.10.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Sikker implementering af systemer

Er det dit ansvar, når virksomheden skal sikre data under transport og ved opbevaring? Så er det vigtigt at vælge en sikker og tilstrækkelig hurtig kryptografisk algoritme.

Dato

29.10.2026

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Netværksforsvar og angrebshåndtering

Vil du lære det nyeste inden for trusler, sårbarhed og malware – og samtidig blive skarp på kryptografiske løsninger?

Dato

29.10.2026

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Digitale forretningsstrategier og -modeller

Vil du have bedre forståelse for digital transformation og digitale strategier? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få kompetencer til at vurdere og definere digitale forretningsstrategier, der skaber værdi for din virksomhed.

Dato

03.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Luxtek ApS
Kursus
Certificeringskursus i KNX

Få en officiel KNX-certificering hos Luxtek

Dato

04.11.2026

Tid

08:00

Sted

Maglebjergvej 13, 2800 Kgs. Lyngby

Avidenz A/S
Kursus
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (Roskilde)

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Avidenz - autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Dato

04.11.2026

Tid

08:00

Sted

Scandic Roskilde Park, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde