Lille kraftvarmeværk får grøn fjernvarme

Vorupør Kraftvarmeværk har hidtil opvarmet med dyr og miljøbelastende naturgas. Men det ændres, når Vestkystens VVS installerer en ny halmkedel på værket.

Etableringen af kedelanlæg og lagerhal forventes at koste omtrent syv millioner kroner, men på sigt vil det spare forbrugerne for cirka 20 procent af deres nuværende varmeomkostninger. Foto: Vestkystens VVS..

Vorupør Kraftvarmeværk er én af mange små varmeværker, der indtil nu har været tvunget til at opvarme med dyr og miljøbelastende naturgas. Men det skal være slut nu. Det lille værk får nemlig installeret en ny halmkedel, der kan sikre grøn fjernvarme til forbrugerne. 

Læs også: VVS’15: Opsang til fjernvarme-installatører

Det bliver Vestkystens VVS, der skal stå i spidsen for installationen af halmkedelanlægget fra Passat Energi på 1 MW. Anlægget bliver et supplement til den nuværende gasfyrede kraftvarmeproduktion.

”Halmkedelanlægget kommer til at dække cirka 70-80 procent af værkets samlede behov, hvilket betyder, at vi udfaser brugen af op til en million kubikmeter naturgas om året”, siger Torben Flye Jensen, der er medejer af Vestkystens VVS.

Værket forventer årligt at skulle bruge omkring 2.000 tons halm. Og selvom halmen typisk kan opbevares hos leverandøren, indtil den skal bruges, kræver det alligevel et stort areal at opbevare den halm, der skal bruges. Derfor opføres der en halmlade på cirka 800 kvadratmeter, hvorfra et fuldautomatisk krananlæg vil forsyne kedlen med halm.

Etableringen af kedelanlæg og lagerhal forventes at koste omtrent syv millioner kroner, men på sigt vil det spare forbrugerne for cirka 20 procent af deres nuværende varmeomkostninger.

Læs også: Ny teknologi forbedrer forbrænding i fjernvarmeanlæg

Det var partierne bag energiforliget fra 2012, der i 2014 besluttede, at de 50 mindste og dyreste værker kunne udskifte deres dyre naturgas med billig og afgiftsfri biomasse. Dog er der stadig restriktioner, der betyder, at kedelstørrelsen ikke må overskride 1 MW, samt at værket kun må producere varme på kedlen.

-SSM

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

GEMINA TERMIX A/S

Sponseret

Dansk Fjernvarmes Landsmøde

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle