Lysbranchens største problem er blænding
Problemer med blænding stiger i takt med, at LED-lyset vinder indpas. De nye, skarpe lyskilder udfordrer branchens evne til at beskrive og måle blænding og ikke mindst, hvordan man kalkulerer lysinstallationer, så de lever op til gældende normer på området. Det er særligt et problem på arbejdspladser, hvor blænding kan have en markant negativ påvirkning af arbejdsmiljøet.
Mange problemer med blænding kunne undgås, hvis man bruger sine øjne i forbindelse med prøveophængninger, mener Anne Bay, direktør i Dansk Center for Lys. Arkivfoto. .
Standarden DS/EN 12464-1 er i Danmark ophøjet til lov, og den indeholder bestemmelser for, hvordan man undgår blænding. Men langt de fleste ved ikke, hvordan standarden skal bruges, og hvordan de forskellige metoder til at måle og beregne blænding fungerer. Metoderne er udviklet til en tid, hvor lysstofrør var normen, og hvis man bruger samme metoder til at måle blænding i dag på LED-lys, så risikerer man at ende med et dårligt lysmiljø med generende blænding.
”Blænding er det mest presserende problem i vores branche i øjeblikket”, siger Anne Bay, der er direktør i brancheorganisationen Dansk Center for Lys. Hun har netop under overskriften ”Ingen regner rigtigt” holdt oplæg for installatører, bygherrer og arkitekter om problemet med blænding ved arrangementet Lysets Dag.
UGR-metoden
UGR står for Unified Glare Rating, der er en skala for blændingstal, som i praksis går fra 13 til 28, hvor det højeste tal angiver den kraftigste blænding. Problemet med UGR er, at metoden ikke er designet til at måle blænding fra LED-lyskilder. Det betyder, at hvis installatørerne stoler blindt på UGR-mål, så kan resultatet være, at blændende LED-løsninger slipper igennem.
Blænding opleves forskelligt
Problemet er, at der er mange ubekendte, når blænding skal undersøges, og samtidig er der store forskelle på, hvordan individer oplever blænding. Forhold som personers øjenfarve og alder kan have en stor betydning for, hvor meget man generes af blænding.
”Man kan sige, at der overordnet er to slags blændinger, og begge handler om høje kontraster. Der en synsnedsættende blænding, som vi oplever, hvis vi kører om natten og en modkørende glemmer at blænde ned. I den situation bliver vores syn markant nedsat. Den anden form for blænding er den mere begrænsede blænding, som vi kan møde f.eks. på kontoret, og som vi kalder ubehagsblænding. Ubehagsblænding irriterer over længere tid, trætter synet og kan gå ud over produktiviteten”, fortæller Anne Bay.
LED kræver mere opmærksomhed
”Man kan sige, at overgangen fra lysstofrør til LED svarer til overgangen fra drejeskivetelefoner til smartphones. De tekniske specifikationer på et gammelt lysstofarmatur fyldte måske en side, mens et moderne LED-armatur kommer med en specifikation, der fylder som en lille bog”, siger Anne Bay. Udviklingen er med andre ord gået meget stærkt, og det betyder, at vi pludselig står med en række nye udfordringe
God teknologi er ingen garanti i sig selv
Hvor lysstofrørene eksempelvis havde fået løst deres problemer med flimmer, så ser vi nu, at flimmer kommer tilbage på arbejdspladserne med LED-lyset.
Et stigende problem?
LED-teknologien udvikler sig med hastige skridt, og det forventes, at 2. og 3. generations LED vil komme på markedet inden for de kommende fem-ti år. Det er lyskilder, som baserer sig på GaN-on-GaN-teknologi og på laserteknologi, og de udmærker sig ved at være ekstremt effektive og lysintensive. Det forventes eksempelvis, at 3. generations LED vil være mange gange kraftigere, end de LED-dioder vi har i dag. Det betyder, at blændingsproblemet vil blive mere komplekst aktuelt, efterhånden som LED kommer ind på alle arbejdspladser og bliver opgraderet de kommende år.
”Lysstofarmaturerne var blevet et meget gennemarbejdet og standardiseret produkt. Alle forhold om kvalitet og pris var kendte, og derfor var et af de eneste områder, hvor de kunne udmærke sig, komfort. Det betød, at komforten var blevet rigtig god, og at det var svært at finde decideret dårlige produkter på markedet. Sådan er det ikke med LED-lys, hvor manglende kendskab til produkterne hos importører, arkitekter, installatører og også slutkunder kan ende med nogle meget dårlige løsninger”, siger Anne Bay.
Brug den sunde fornuft – og øjnene
Hun mener, at alle aktører skal være opmærksomme på problemerne og erkende, at teknikken er kompleks. Nogle gange kan brugerne heller ikke helt beskrive, hvad der irriterer. Brugerne kan eksempelvis sige, at lyset blænder, selvom det måske er farvegengivelsen eller flimmer, som er problemet. LED-lys kræver mere omtanke, og at man tager sin faglighed seriøst. Et 60x60-armatur er ikke bare et 60x60-armatur. Mange problemer vil kunne undgås, hvis man bare bruger sine øjne i forbindelse med prøveophængninger.
”Nu har vi LED-lys, som er verdens mest effektive lyskilde. Vi skylder os selv bruge lidt af besparelsen på at gøre lyset så godt som muligt for brugerne. De skal leve med det i rigtig mange år”, opfordrer hun.
