Mængden af arbejdsulykker er konstant

For nylig skrev pressen, at der har været et boom i antallet af dødsulykker i byggebranchen. Arbejdsulykker i byggeriet var således skyld i 14 dødsfald alene sidste år, og siden 2005 har hele 54 mistet livet på danske byggepladser. I installationsbranchen har der ikke været tilfælde af dødsfald inden for de seneste par år. Birger Hermansson fortæller:

”Langt hovedparten af dødsulykkerne i vores branche skyldes trafikulykker, og det er der jo ikke altid så meget at gøre ved. Det er ikke engang sikkert, at det er personens egen skyld. Så de ulykker man læser om i aviserne, har ikke meget med vores branche at gøre.”

Når talen falder på arbejdsulykker i bredere forstand, har Birger Hermansson tal for VVS-området, som viser, at fra 2006 til 2007 steg det samlede ulykkestal med 6,5 %. Til gengæld var det fuldstændigt uændret fra 2005 til 2006.

”Det tal ligger altså ret konstant og flytter sig ikke – heller ikke i den rigtige retning og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende.”

Hvad er det så for arbejdsulykker, der er tale om? Her har han tal klar, der viser, at knoglebrud, forstuvninger samt sår og skader står for 68 % af de ulykker, der skete i 2007. Knoglebrud var der 68 af, forstuvninger 225 og endelig 152 tilfælde af sår og skader. Af mere alvorlige ulykker, som krævede amputation, var der i 2007 seks tilfælde mod halvdelen året før.

Grundigere statistik ønskes
Birger Hermansson kunne godt ønske sig, at det var muligt at få en mere dybdegående statistik om arbejdsulykkerne fra Arbejdstilsynet.

”Hvis vi har gode kontakter i Arbejdstilsynet, kan man indimellem få dem til at åbne sagerne og kigge på dem helt manuelt, men generelt er det meget vanskeligt at få detaljerede oplysninger. Og netop det vil vi gerne have, så vi ikke skyder med spredehagl i det forebyggende arbejde.”

I magtesløshed over ikke at kunne få den nødvendige statistik udleveret, har man i Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, som er et fællesskab med det formål at fremme arbejdsmiljø og sikkerhed, netop lavet en havarigruppe i eget regi med det formål at komme ind bag ved den enkelte begivenhed og derved kunne etablere en effektiv forebyggelse.

Mulighed for internationalt certifikat
En af de væsentligste grunde til, at branchen ikke er så hårdt ramt af ulykker, skal ifølge Birger Hermansson findes i det faktum, at virksomhederne er autoriserede.

”Vi er en branche, som er velsignet af, at virksomhederne er autoriserede. Det gør, at virksomhederne for det meste har mere styr på tingene. Det er man tvunget til at have, da der er et kvalitetsstyringssystem inde bag ved autorisationen, som gør, at en hel masse procedurer automatisk skal udføres. Derfor kan man jo godt komme til skade, men man har bedre papirgange-instruktioner. Som installatør skal du have et kvalitetsstyringssystem, som er godkendt af en tredje part.”

Netop nu er man i branchen ved at færdiggøre et projekt, hvor man sammenbinder et kvalitetsstyringssystem med et arbejdsmiljøsystem, og dermed kan opnå et internationalt anerkendt arbejdsmiljø-certifikat, der hedder OHSAS 18001. Man kan således tilføje en pakke til det eksisterende system og dermed opnå det internationale certifikat. Ifølge Hermansson er de virksomheder, der prøver det nye system af nu, positive og mener ikke, at det kræver voldsomt meget mere arbejde. Men der er da enkelte, der er afskrækkede af prisen fra de myndigheder, der udsteder certifikaterne.

BOOM giver flere ulykker
Med det bygge-boom, som netop har været herskende i byggebranchen og den deraf følgende arbejdskraft-mangel, trækker man ifølge Hermansson på ”de sidste ressourcer” med folk, der har gået ledige meget længe. Og alt andet lige vil der ske flere uheld for dem, end der gør for de mere rutinerede. En anden udfordring er de mange udenlandske arbejdere på byggepladsen. ”Det kræver efterhånden, at vi har instruktions-manualer på dansk, tysk, svensk, alle de baltiske sprog samt polsk.” Og ifølge Hermansson er det ikke et problem, der forsvinder, fordi krisen gør det. For på lang sigt kommer der til at mangle arbejdskraft uanset hvad. ”Derfor er det en udfordring, som vi skal finde en varig løsning på.”

Mentalitet spiller en rolle
Hermansson påpeger også, at der er forskel i mentalitet og kultur i forhold til sikkerhed på arbejdspladsen. Han nævner som et eksempel bygningen af Øresundsbroen, hvor der var dobbelt så mange uheld på den danske side af broen som på den svenske. ”Det har nok noget med kultur at gøre. Hvor svenskerne er mere autoritetstro, er danskere mere anarkistisk anlagt. Danskeren tænker typisk; det her må vi kunne gøre på en smartere måde… men der var måske en grund til at mester ville have det på den måde…” Man har faktisk målt om svenskerne, så tager den gode kultur med sig, når de arbejder i Danmark og det gør de faktisk.

Det er den holdningsbearbejdende del af arbejdsmiljø-problematikken og den tager tid. Som Birger Hermansson siger: ”Det er svært for mester at stille noget op, hvis redskaber og udstyr er i orden, men medarbejderen alligevel synes, at han er en fandens karl, der kan gøre det hele meget smartere…”