Nordelektro vender historisk stort minus til plus

På trods af et indledende tab på 1,5 mio. kr. i de første fire måneder af det forskudte regnskabsår har Nordelektro vendt udviklingen og ender med et lille overskud på 100.000 kr. Nu kigger virksomheden fremad med et ambitiøst budget for 2023/24.

Jesper Christiansen er adm. direktør i Nordelektro.. Foto: Nordelektro

En fælles indsats blandt ledelse og medarbejdere har resulteret i en omsætningsvækst på 15-16 pct. over de sidste 8 måneder af regnskabsåret, og nu kan virksomheden præsentere den højeste omsætning i næsten et årti.

“Til trods for en udfordrende start på regnskabsåret har vi gennemført en række initiativer, som har bidraget positivt til vores driftsresultat. Vi har skærpet vores kommercielle profil og har allerede set positive effekter heraf. I 2023 har vi landet blandt andet indgået store aftaler på Teknisk Facility Management, herunder med Aalborg Portland og Aarhus Kommune,” siger adm. direktør Jesper Christiansen fra Nordelektro.

For at få styr på udviklingen gennemførte virksomheden en række omkostningsreducerende tiltag, der blandt andet betød, at Nordelektro afskedigede flere medarbejdere. Enkelte er siden blevet genansat, og teamet er yderligere blevet udvidet med flere nye teknikere, hvorfor der har været tilvækst i medarbejderstaben i slutningen af regnskabsåret.

Som en del af den nyskabte vækst vurderer Nordelektro, at der skal ansættes mindst ti nye medarbejdere i det kommende regnskabsår, herunder elektrikere, maskinserviceteknikere, industrielektrikere og elevatorteknikere.

I løbet af året er virksomheden IT-system blevet udskiftet, hvilket ifølge virksomheden vil være med til at reducere de administrative omkostninger.

Virksomheden nåede en bruttofortjeneste på 25,3. mio. kr. mod 20,0 mio. kr. i regnskabsåret 2021/22, mens resultatet efter skat blev på 26.000 kr. mod et underskud på 3,4 mio. kr. året før.

Årets resultat er positivt påvirket af huslejerefusion på 1,1 mio. kr.

Nordelektro med hovedafdeling i Aalborg og løser tekniske opgaver i hele Danmark for en bred vifte af kunder inden for blandt andet industri, produktion, kontorerhverv, detailhandel og uddannelse. Virksomheden er specialist i Teknisk Facility Management og efterser pt. flere end 11.000 tekniske anlæg. Nordelektro er etableret i 1934 og beskæftiger knapt 50 medarbejdere

-emte

KlarPris

Sponseret

Danfoss bruger KlarPris til at omsætte data til skarpere beslutninger

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

GK opruster på salg og styrker serviceforretningen

Installator.dk

Verdo får trecifret million-tab og sælger ud

Installator.dk

Energi Fyn lander hidtil bedste resultatet

Installator.dk

Grønne energiløsninger - muligheder i en tid med bump på vejen

Installator.dk

Pettinaroli A/S fejrer 50 år i VVS-branchen

Installator.dk

Vinderne af DM i Skills 2026 er kåret

Installator.dk

Elektrikeruddannelsen hitter – men lærepladser mangler trods markant løft

Installator.dk

Energinet har sat strøm til Vestkystforbindelsen

Installator.dk

Formand: Fjernvarmen har leveret som forventet

Installator.dk

InstallatørGruppen opkøber stor nordjysk installationsvirksomhed

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle