Ny aftale skal accelerere udbygningen af sol og vind på land

Aftalen bygger videre på tidligere klimaaftaler fra 2022 og 2023 og har ét klart mål: At firedoble den danske elproduktion fra sol og vind på land frem mod 2030 – på markedsvilkår og med stærkere lokal forankring.

Som hidtil skal udbygningen ske uden statsstøtte og primært drives af private udviklere. Elpris, anlægsomkostninger og lokal opbakning vil derfor fortsat være de afgørende faktorer for nye projekter.

Samtidig skal unødvendige barrierer fjernes, så godkendelser og sagsbehandling går hurtigere. Regeringen og aftalepartierne lægger vægt på en fair balance mellem grøn omstilling, naturhensyn og naboernes interesser.

Et centralt element i aftalen er en række konkrete tiltag, der skal styrke den lokale opbakning til sol- og vindprojekter. Det skal ske gennem større kompensation til naboer og en udvidelse af retten for naboer til at sælge deres ejendom til projektudviklingen.

Samtidig bliver det muligt at sælgere billigere strøm til husstande i nærområdet, ligesom aftalen fra 2026 fjerner en række administrative krav, så kommuner og regioner nemmere kan opsætte solceller på egne bygninger – f.eks. parkeringshuse og tagflader.

Derudover åbnes der for muligheden for at placere VE-anlæg på lavbundsjorder samt vindmøller i nye produktionsskove, hvor det ikke går ud over natur- og miljømål.

Der er langt igen for at nå målet om en firedobling. Og spørgsmålet er, om tiltagene vil øge lysten til at investere.

Det er for dyrt

Green Power Denmark er ikke udelt begejstret for aftalen, men peger på, at den begrænsede opsætning af vindmøller på land – blot syv i år – og de mange solcelleprojekter, der bliver droppet, skyldes, at de politisk bestemte omkostninger, som bliver pålagt udviklere af solcelle- og vindmølleprojekter, er steget kraftigt.

Ifølge Camilla Holbech, der er direktør for vedvarende energi i Green Power Denmark, er det ikke manglende lokal opbakning, der er den største udfordring for opstilling af solceller og vindmøller på land.

”Det er, at det er blevet for dyrt at opstille grøn energi i Danmark. Aftalen forhøjer betalingen til naboerne og kræver kompensation til naboer, som ligger længere væk fra solceller. Det vil få omkostningerne til at stige yderligere, og det vil ikke give mere grøn strøm, siger hun i en kommentar til aftalen.

Dansk Solcelleforening tager generelt godt imod aftalen, men peger på, at branchen savner konkrete initiativer, der udnytter det uforløste potentiale på de store bygningstage. Opgørelser viser, at store tagarealer alene kan bidrage med over 10 GW solkapacitet:

”Desværre ser vi, at de store tagflader – f.eks. på virksomheder og logistikcentre – stadig ikke tænkes ordentligt ind i VE-udbygningen. Disse taganlæg dimensioneres ofte små efter bygningens egetforbrug, selvom de store tagarealer kunne udnyttes langt bedre som et aktiv i energisystemet,” siger Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.

Bureaukratiske barrierer falder

Og han er enig med Green Power Denmark i, at det stadig højere – politisk bestemte – omkostninger ikke fremmer en øget etablering af grønne energiløsninger.

”Det er klart, at høje etablerings- og løbende omkostninger kombineret med lave priser på el, ikke er befordrende for lysten til at investere. Omvendt kan vi trods alt glæde os over, at der bliver fjernet noget bureaukrati,” siger han til Installator.dk.

Også TEKNIQ hæfter sig, at flere af initiativerne skal gøre sagsbehandlingen hurtigere og mere effektiv. Der sættes loft over sagsbehandlingstiden for klager i flere typer sager, og myndighederne får bedre vejledning og mere viden – blandt andet om flagermus, som ofte har forsinket projekter unødigt.

”Aftalen fjerner centrale barrierer og gør det lettere at sætte gang i nye projekter. Danmark kan nu tage et solidt skridt mod målet om at firdoble sol- og vindenergien frem mod 2030, siger Nicolai Siegumfeldt, der er underdirektør i TEKNIQ.

”Med styrkede rammer og lokalt engagement kan vi skabe en energiforsyning, der både er grøn, stabil og økonomisk bæredygtig,” tilføjer han.

Samlet set afsættes der 444,7 mio. kr. frem mod 2029 til de mange initiativer. Pengene kommer fra den grønne VE-reserve på finansloven samt fremtidige råderum, fremgår det af den politiske aftale.

For danske installatører og entreprenører betyder aftalen – alt andet lige - at efterspørgslen efter solcelle- og vindprojekter på land formentlig vil stige i de kommende år. Samtidig åbnes der nye muligheder i samarbejder med kommuner, energifællesskaber og borgere.