VELTEK om cybertrusler: "Vi står over for et helt nyt niveau"

Cyberangrebene mod køleanlæg i en række europæiske lande – og hos flere danske virksomheder – understreger behovet for bedre sikkerhed i internetopkoblede tekniske installationer. Hos brancheorganisationen VELTEK peger direktør Lennart Østergaard på et fælles ansvar hos producenter, installatører og slutbrugere.

"Brugeren har også et ansvar. Det hele kan jo være ødelagt, hvis man med et simpelt password i princippet bare efterlader nøglen under måtten til fordøren," siger Lennart Østergaard, direktør for VELTEK.. Foto: Installator.dk

Hackere har i de seneste uger manipuleret temperaturstyringen i køle- og fryseanlæg i supermarkeder i flere europæiske lande. Ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed har 4-5 danske virksomheder også været berørt, dog uden meldinger om større skader.

Angrebene har blandt andet ramt ældre kølestyringssystemer fra Danfoss og har sat fokus på sikkerheden i de mange tekniske installationer, der i dag kan overvåges og styres via internettet.

Hos VELTEK, der organiserer producenter og leverandører af tekniske installationer, mener direktør Lennart Østergaard, at trusselsbilledet kræver øget opmærksomhed.

"Generelt mener jeg, at vi som samfund står over for et helt nyt niveau af trusler. Det betyder, at der er behov for bred opmærksomhed på området, både blandt virksomheder og i samfundet generelt," siger han til Installatør.dk.

"Når det er sagt, oplever jeg, at vores medlemmer har rigtig meget fokus på at arbejde med truslerne fra cyberangreb."

Ifølge Lennart Østergaard er det afgørende, at sikkerheden ikke kun tænkes ind ved produktionen, men også i installationen og den efterfølgende drift.

"Producenten skal selvfølgelig sørge for, at produktet bliver opdateret, og at der løbende kommer opdateringer. Installatøren skal sørge for, at produktet bliver sat op på en it-sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde," siger han.

Men ansvaret stopper ikke dér.

"Brugeren har også et ansvar. Det hele kan jo være ødelagt, hvis man med et simpelt password i princippet bare efterlader nøglen under måtten til fordøren."

Lennart Østergaard understreger, at han ikke dermed tager stilling til den præcise juridiske ansvarsfordeling mellem parterne.

Myndigheder advarer om ældre styringer

Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer virksomheder til at gennemgå sikkerheden i deres tekniske styringssystemer. Det gælder ikke kun køleanlæg, men også blandt andet ventilation, vandpumper og produktionsudstyr.

Myndighederne anbefaler især at udskifte standardadgangskoder, sikre fjernadgang og holde styringssystemerne opdaterede.

Virksomheder bør samtidig undgå, at styringerne kan tilgås direkte fra internettet, og i stedet anvende sikre fjernforbindelser. Uafhængige temperaturalarmer kan desuden være med til at opdage manipulation af anlæggene.

VELTEK har allerede sat cybersikkerhed på dagsordenen over for medlemmerne og forventer at følge op med yderligere information og aktiviteter.

Det sker blandt andet i lyset af NIS2-reglerne og EU's Cyber Resilience Act, som stiller nye krav til cybersikkerheden i produkter med digitale funktioner.

"Man er nok nødt til at tænke mere kritisk over, om man har produkter online, og hvis man har det, hvordan man så sikrer, at de bliver opdateret. Og hvordan sikrer man, at brugeren har de nødvendige redskaber til at holde dem opdateret?" siger Lennart Østergaard.

Han understreger, at mange af VELTEKs medlemsvirksomheder allerede arbejder med kravene, men at organisationen fortsat vil bidrage til at øge opmærksomheden om cybersikkerhed.

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

SystemHouse Solutions AB

Sponseret

Hvor mange adgangskort har du mistet kontrollen over?

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle