Ny installationsbekendtgørelse er på plads

Den nye installationsbekendtgørelse for sikkerheden ved elinstallationer er blevet underskrevet af erhvervs- og vækstministeren. Bekendtgørelsen har været underlagt centrale ændringer for blandt andet 75 %-reglen.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har for nyligt underskrevet den nye installationsbekendtgørelse, hvis formål er at klarlægge rammerne for den sikkerhed, der skal være ved både udførelse og drift af elinstallationer.

Bekendtgørelsen blev sendt til høring i november 2015, efter bl.a. brancheorganisationen Tekniq havde fremlagt centrale ændringsforslag.

Læs også: Tekniq: Manglen på elektrikere kan løses

”Årsagen til det lange forløb er blandt andet, at man har skullet tage højde for mange høringssvar, herunder de bemærkninger Tekniq har indsendt på vegne af elinstallationsbranchen", lyder det fra Simon O. Rasmussen, som er underdirektør i Tekniq. Han fortsætter:

"Vi støtter formålet med de nye regler og glæder os over, at slutresultatet er blevet en bekendtgørelse, som på alle centrale punkter kommer Tekniqs høringssvar i møde”.

Markante ændringer
Hensigten med bekendtgørelsen er at forenkle reglerne og styrke konkurrencen via øget brug af internationale standarder i Danmark. Med dette som udgangspunkt har bekendtgørelsen således været underlagt centrale ændringer.

”Vi står tilbage med en bekendtgørelse, der er stærkt ændret i forhold til udgangspunktet, men som fastholder et uændret højt sikkerhedsniveau uden at pålægge installatørerne de byrder, der var udsigt til i det oprindelige høringsudkast”, forklarer Simon O. Rasmussen.

Læs også: Nye regler for udlevering af elmålere

I det oprindelige høringsudkast var 75 %-reglen, som gør det lettere at lave udvidelser og ændringer på elinstallationer, blevet fjernet, men i den nye bekendtgørelse er reglen fastholdt.

Endvidere er der sket en opblødning af kravene til uddannelse ved arbejde på eller i nærheden af elinstallationer (L-AUS-arbejde) – særligt er kravene til administration af certifikater og uddannelsesbeviser lempet.

Ifølge Tekniq bliver den største brancheudfordring at udbrede kendskabet til de nye regler. Dog træder bekendtgørelsen først i kraft om et lille år, nemlig den 1. juli 2017.

- KLZ

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Tilføj Bluetooth®-tryk til dine 230V ON/OFF sensorer - helt uden udskiftning!

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Relateret indhold

16.12.2025Installator.dk

Energinet henter ny CFO i egne rækker

16.12.2025Geovent

Sponseret

To nye ansigter hos Geovent – hver med deres helt egen rejse

16.12.2025Installator.dk

Bauhaus har nye varehuschefer på plads

15.12.2025Installator.dk

Elektrikere blandt de mest tilfredse

15.12.2025Installator.dk

SMVdanmark: Bæredygtighedsaftale sikrer permanente lettelser

12.12.2025Installator.dk

Fire stærke lysprojekter nomineret til Den Danske Lyspris 2025

11.12.2025Installator.dk

AI giver installationsvirksomhed fuldt overblik over CO2-aftryk

11.12.2025Inspectly ApS

Sponseret

Case: Sådan sparede Kemp & Lauritzen en fuldtidsstilling 📲

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle