Ny Mini Sensor-serie fra ESYLUX til dagslysstyring
Ny teknologi gør det muligt at installere lysstyring næsten hvor som helst det skyldes primært at sensorerne, som er udviklet af ESYLUX, er usædvanligt små.
Energibesparende ny teknologi
Teknologien i de nye minisensorer er helt ny. Flere af de komponenter som er benyttet, er et produkt af helt ny udvikling, da man simpelthen ikke kan købe så små enheder nogen steder. Sensorerne er software-styret, og ESYLUX har udviklet en testmaskine, som gennemtester alle sensorernes funktioner, inden de sendes ud af huset. Med ny teknologi er det også lykkedes at få sensorernes eget forbrug helt ned på 0,2 watt. Da sensorerne er on 24 timer i døgnet har dette en væsentlig betydning for den samlede energiramme for bygningerne.
Sensorerne har integreret fabriksprogram, som gør programmering af dagslysstyring unødvendigt. Individuelle indstillinger klares via Blue Mode teknologi, hvor lux og efterløbstid programmeres på få sekunder via fjernbetjening. Blue Mode teknologien er en visualisering af programmeringsmodusen med blåt LED-lys, som giver en kvittering, hver gang der gives en kommando fra fjernbetjeningen. Desuden betyder det, at sensorerne kan programmeres uden tilkoblet belastning det øger lyskilderne og relæernes levetid.
-JR