Nye værktøjer skal sætte skub i udbredelsen af smart bygningsautomatik

Bygningsautomatik kan sikre lavere energiforbrug, bedre indeklima og mere effektiv drift. Men selv om EU's bygningsdirektiv EPBD og Bygningsreglementet BR18 stiller krav på området, har det vist sig vanskeligt at omsætte reglerne til konkrete løsninger.

En væsentlig årsag er, at reglerne i vidt omfang er funktionsbaserede. De beskriver, hvad bygningsautomatikken skal kunne, men ikke præcist, hvordan de tekniske løsninger skal udformes.

Det har skabt usikkerhed blandt bygningsejere, rådgivere og installatører om, hvilke installationer der skal omfattes, hvordan de skal spille sammen, og hvornår det er økonomisk rentabelt at opgradere automatikken i eksisterende bygninger.

Den usikkerhed har projektet Bygningsautomatik efter BR18 forsøgt at afhjælpe. Projektet blev gennemført i 2025 af Teknologisk Institut i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune, ejendomsadministrationsselskabet DEAS og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole med støtte fra Realdania.

Resultatet er en samlet pakke med en praktisk vejledning til BR18, en kravspecifikation til brug ved udbud af bygningsautomatik og et beregningsværktøj, der kan estimere både energibesparelser og investeringsomkostninger.

Ifølge Claus Martin Hvenegaard, seniorspecialist ved Teknologisk Institut, der har drevet projektet, har arbejdet bidraget til at afklare de spørgsmål, som længe har skabt usikkerhed i branchen.

"Projektet er blevet modtaget godt, og det har været med til at skabe klarhed over, hvordan kravene i EU-direktivet og BR18 skal forstås. Det er vores indtryk på de kurser, webinarer og foredrag, vi har afholdt," siger han til installator.dk.

Et centralt spørgsmål har været, hvad det egentlig vil sige, at en bygning har sammenhængende bygningsautomatik.

I projektets vejledning beskrives det, hvordan kravene kan opfyldes med ét eller flere it-baserede systemer. Anvendes flere systemer, skal der ifølge projektets fortolkning være automatisk dataudveksling mellem dem, og funktioner og indstillinger skal kunne betjenes fra samme enhed, eksempelvis en pc.

Det er dermed ikke afgørende, om alle installationer styres af ét stort CTS-anlæg eller af flere mindre systemer. Det afgørende er, at de nødvendige data kan udveksles, og at driftspersonalet har et samlet overblik over bygningens tekniske installationer.

Hvornår kan automatik betale sig?

En anden væsentlig udfordring er økonomien. Mens bygningsautomatik naturligt kan indarbejdes i projekteringen af nye bygninger, kan det være både teknisk kompliceret og omkostningstungt at opgradere eksisterende ejendomme.

Her afhænger kravet om at etablere yderligere bygningsautomatik blandt andet af, om det er teknisk gennemførligt og økonomisk rentabelt.

Netop derfor har projektet udviklet et beregningsværktøj, som på baggrund af oplysninger om bygningen og dens installationer kan estimere de forventede energibesparelser og omkostningerne ved at etablere yderligere automatik.

Værktøjet giver dermed bygningsejeren et mere konkret grundlag for at beslutte, om og i givet fald hvilke investeringer, der er relevante.

Selv om værktøjerne nu er tilgængelige, er det imidlertid usikkert, hvor mange bygningsejere der allerede benytter dem.

"Jeg har ikke noget indtryk af, hvor meget det bliver brugt. Jeg tror ikke, at så mange bygningsejere rigtig er kommet i gang med at vurdere niveauet af bygningsautomatik i deres ejendomsportefølje, og hvad der skal til, for at automatikken lever op til kravene i BR18," siger Claus Martin Hvenegaard.

Dermed er der fortsat et betydeligt arbejde med at få omsat reglerne og de nye værktøjer til konkrete projekter.

Projektets kortlægning viser samtidig, at mange eksisterende bygninger har tekniske installationer, der fungerer uafhængigt af hinanden. Eksempelvis kan varmeanlægget have sin egen regulator, ventilationen sin egen styring og belysningen separate bevægelsessensorer.

Selv om de enkelte installationer fungerer, mangler der dermed ofte den sammenhængende styring og overvågning, som kan skabe grundlag for en mere energieffektiv drift.

Et marked med muligheder – og barrierer

For installationsbranchen kan udviklingen åbne nye forretningsmuligheder. Ud over selve installationen af automatik kan der opstå opgaver med systemintegration, programmering, indregulering og løbende energioptimering.

Samtidig kan overvågning og analyse af bygningernes driftsdata skabe grundlag for serviceaftaler, hvor installatøren ikke blot leverer et færdigt anlæg, men også hjælper kunden med at fastholde og forbedre energieffektiviteten.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor hurtigt markedet vil udvikle sig.

Claus Martin Hvenegaard forventer, at bygningsautomatik i stigende grad vil blive indarbejdet i nye bygninger og ved større renoveringer. Men han er mere forbeholden, når det gælder den øvrige eksisterende bygningsmasse.

"At sikre en større udbredelse af bygningsautomatik kommer af sig selv ved nye bygninger og ved større renoveringer. For andre bygninger er det nok mere tvivlsomt, om der gøres noget specielt," siger han.

Dermed er udfordringen ikke længere alene at forstå lovgivningen, men også at få bygningsejerne til at undersøge mulighederne og træffe de nødvendige investeringsbeslutninger.

Med de nye vejledninger og beregningsværktøjer er der skabt et bedre grundlag for at gøre netop det. Om det også fører til flere intelligente bygninger, vil de kommende år vise. 

Vores tema "Bygningsautomatik 2026: Smart buildings som driver for effektiv drift og nye forretningsmuligheder" folder mulighederne ud.