ODENSE I FRONT MED MAD I AFLØBET
I årtier har køkkenkværnen været bandlyst, fordi mange har frygtet overbelastning af kloak- og renseanlæg samt øget rottebestand. En Cowi-rapport aflyser disse spekulationer og påpeger, at køkkenkværne ovenikøbet kan være en grøn løsning. Mange større kommuner overvejer at tillade køkkenkværne, og i Odense er man gået forrest.
Odense Kommune giver i en forsøgsperiode på to år tilladelse til alle der måtte ønske sig en køkkenkværn. Formålet er at give borgere og virksomheder en nem og bekvem mulighed for at komme af med deres organiske affald, som typisk udgør 25-30 % af affaldsmængden.
Affaldssække af papir er ikke nødvendigvis designet til denne type affald, der ofte er vådt, tungt og fyldigt. Med forsøgsperioden får Odense Kommune mulighed for at finde ud af, om køkkenkværne kan være en hjælp for borgere og virksomheder.
Er kloak- og renseanlæg designet til madaffald?
Mange er af den opfattelse, at køkkenkværnen skaber problemer for kloak- og renseanlæg, men et paradigmeskifte er undervejs. For nylig publicerede organisationen for vandforsyninger og renseanlæg, DANVA, en omfattende rapport udarbejdet af Cowi A/S. Rapporten gjorde op med årtiers sejlivede myter om køkkenkværne, og hos VandCenter Syd, der håndterer spildevandet fra Odense Kommunes borgere og virksomheder, siger projektchef Per Henrik Nielsen:
I mange år var vi som de fleste andre af den opfattelse, at køkkenaffald ikke hørte hjemme i kloak- og renseanlæg. Den nyeste viden viser imidlertid, at der ikke er noget argument for at hindre borgerne i at komme af med dele af deres affald på denne måde.
Skraldespanden der aldrig skal tømmes
Mens køkkenkværnen er standard i mange vestlige lande, er der mange danskere, der ikke ved, hvordan den fungerer. Projektchef Frank Christensen fra andersen & nielsen A/S, der i 20 år har solgt og serviceret køkkenkværne, forklarer:
En køkkenkværn kan monteres under en hvilken som helst køkkenvask med standardafløb. Den er tilsluttet direkte til kloakken, og et avanceret system sørger for at kværne det organiske affald til en juicelignende konsistens. Organisk affald er f.eks. kaffegrums, teblade, grøntsagsskræller, æggeskaller, fisk, kød, ben, kyllingeskrog, kerner, ris og pasta.
Projektchefen glæder sig over den ændrede holdning hos danske kommuner:
Når køkkenkværnen har vundet større udbredelse end opvaskemaskiner i lande som USA, England og Australien, skyldes det forbrugernes krav om komfort og hygiejne. I disse samfund, hvor der er fokus på effektivitet, vil man gerne kunne komme af med det organiske affald nemt og praktisk. Samtidig slipper man for våde, tunge og ildelugtende skraldeposer, der tiltrækker rotter, mus og dræbersnegle.
Madaffaldet bliver til energi
Danmark har førstepladsen i affaldsforbrænding i EU, og såvel politikere som myndigheder er optaget af, hvordan vores affald kan omdannes til noget brugbart, f.eks. energi.
På VandCenter Syds største renseanlæg i Odense, Ejby Mølle Renseanlæg, bruger man det organiske materiale i spildevandet til at lave grøn energi. Projektchef Per Henrik Nielsen fortæller:
Mange renseanlæg herunder vores er forsynet med rådnetanke, der kan omdanne det organiske materiale i spildevandet til biogas og gødning. Her gør det ikke den store forskel, om det er fækalier eller køkkenaffald. Og vores kloaknet kan også sagtens håndtere køkkenaffald fra køkkenkværne. Jeg forventer dog tidligst, at vi vil kunne begynde at se en effekt her på anlægget, når der er installeret nogle tusinde kværne i Odense. Indtil da gør køkkenkværne hverken skade eller gavn på vores anlæg.
