Håndværkerfradraget er ikke med i regeringens 2025-plan
Det meget omdiskuterede håndværkerfradrag er udeladt i 2025-planen, som regeringen har fremlagt. Hvad, der skal ske efter 2017, er derfor uvist.
I regeringens plan for Danmarks økonomiske kurs frem mod 2025 er håndværkerfradraget, eller BoligJobordningen, ikke nævnt. Foto: Anders Hviid..
En af Lars Løkke Rasmussens kæpheste under valgkampen sidste år var at få genindført håndværkerfradraget, også kaldet BoligJobordningen, og det var den første aftale, som han kort efter valget kunne sætte hak ved.
I regeringens helhedsplan for den økonomiske kurs frem mod 2025 er ordningen dog slet ikke nævnt, skriver Berlingske Business. Derfor kan danskerne frem til slutningen af 2017 få skattefradrag for en række håndværkerudførte opgaver, men hvad der skal ske efter 2017, står endnu hen i det uvisse.
Læs også: Håndværkerfradragets genindførelse får blandet modtagelse
Det må man vende tilbage til i forbindelse med finansloven 2018, hvis man vurderer, at der er behov for, at ordningen skal fortsætte. Det afhænger af, hvordan arbejdsmarkedet ser ud til den tid og mange andre ting, siger finansordfører Jacob Jensen (V) til dagbladet.
Skattelettelser til boligejere
BoligJobordningen, som oprindeligt gjaldt fra 2011 til 2014, blev sidste år genindført med henblik på grønne energirenoveringer.
Ifølge Det Økonomiske Råd er ordningen dog ikke samfundsøkonomisk rentabel. Vurderingen fra rådet lyder, at det "samlet set er svært at se gode samfundsøkonomiske argumenter" for ordningen, skriver Berlingske Business.
En opgørelse fra Skatteministeriet viser endvidere, at fire ud af ti danskere, som har gjort brug af ordningen, tjener over 700.000 kroner årligt, mens kun 6,6 procent af personer med en indkomst lavere end 200.000 kroner årligt har benyttet sig af fradraget.
Læs også: SF og V til fælles kamp om håndværkerfradraget
Hos Venstre er man dog fint tilfredse med ordningen, selv om den ikke indgår i 2025-planen:
I vores optik er det et ædelt formål at give skattelettelser til boligejere, der energirenoverer deres ejendom. Det giver en energibesparelse og en skattelettelse til boligejere, siger Jacob Jensen til avisen.
BoligJobordningen koster statskassen omkring 400 millioner kroner årligt.
- KLZ
