Smørum Kraftvarmeværk styrker den grønne profil

Hos Smørum Kraftvarmeværk har man igangsat etableringen af et 11.312 kvadratmeter stort solvarmeanlæg. Det skal hjælpe virksomheden med at sikre en omkostningseffektiv solvarmeløsning og en grøn omstilling.

Det nye solenergiområde ved Smørum er på intet mindre end 11.312 kvadratmeter og består af 56 rækker plane solfangere fra Aalborg CSP. Foto: Aalborg CSP..

I de seneste 50 år har Smørum Kraftvarmeværk løbende udviklet sin drift for at kunne levere den mest effektive energiproduktion. Senest installerede man i 2012 en 10 MW elkedel, så overskudsstrøm fra el-nettet kan bruges til at producere fjernvarme.

Nu tager virksomheden imidlertid endnu et skridt i retningen af en grønnere energiproduktion ved at etablere et 11.312 kvadratmeter stort solvarmeanlæg:

”Det var et naturligt skridt i vores udvikling at skifte til en vedvarende energikilde, som også kan konkurrere med varierende gaspriser. På den måde kan vi stabilisere vores produktionspris, inden grundbeløbet falder bort i 2018”, siger Jan Møller, der er adm. direktør hos Smørum Kraftvarmeværk.

Læs også: Trods rekonstruktion hos partner: SustainSolutions satser stadig på solenergi

Det nye solvarmeanlæg består af 56 rækker plane solfangere fra Aalborg CSP og forventes færdigt ved udgangen af 2017. Med en kapacitet på 8 MW vil anlægget på årsbasis kunne producere intet mindre end 5.568 MWh varme.

Selvom solvarmeanlægget har krævet en 2,2 kilometer lang rørledning til solfeltet, og en del ekstra omkostninger, har det imidlertid også hjulpet virksomheden til at sikre en omkostningseffektiv solvarmeløsning og en grøn omstilling, fortæller Jan Møller.

- EL

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Carlog System

Sponseret

Hvor meget tid går der med at holde styr på firmabilerne?

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle