Smarte installationer er meget mere end klimaregulering

Intelligente bygningsinstallationer har aldrig før været billigere og mere spækkede med muligheder. Men entreprenører, bygherrer, ejere og andre interessenter kender ofte ikke til potentialet for at optimere anvendelsen af plads, tid og mødelokaler. Derfor bliver de tids- og energisparende løsninger ofte ikke installeret.

It-virksomheden Atea har proppet sin nye norske afdeling i Stavanger med smarte bygningsinstallationer. Foto: Signify..

It-virksomheden Ateas norske afdeling i Stavanger har valgt at satse stort på smarte bygningsinstallationer i det nye kontorlandskab. For eksempel registrerer sensorer automatisk antallet af personer i hvert mødelokale og deler informationen med andre systemer, såsom ventilation og varmestyring, så indeklimaet til enhver tid er optimalt. Hvis mødelokalet ikke længere er i brug, registreres det i Outlook, og mødelokalet frigives til næste møde.

Læs også: Teknologisk Institut: Installatørerne er bagud med digitalisering

”Langt de fleste opfatter intelligente installationer som noget med klima- og energistyring, men de kan meget mere”, siger Anders Runemalm, nordisk marketing manager hos Signify..

Samtidig tilpasser lyset i fællesarealer sig automatisk menneskets døgnrytme – og hver medarbejder kan på sin egen arbejdsplads justere sit personlige arbejdslys optimalt. Via lyset kan en app guide brugere rundt i bygningen og eksempelvis vise den hurtigste vej til et mødelokale eller kantinen.

Løsningen indeholder også en helt ny måde at koble sig på internettet, kaldet li-fi. Nyskabelsen er baseret på lysimpulser og kræver blot, at brugeren har en særlig USB-dongle, der kan kommunikere via lys samt li-fi- armaturer. 

Lysimpulserne er usynlige for det menneskelige øje, og metoden har den fordel, at kun folk i bygningen kan logge på – hvilket blandt andet gør teknologien særligt velegnet på steder, hvor man af fortrolighedshensyn ikke ønsker at anvende de radiobølger, som traditionel wi-fi er baseret på.

Ikke kun energibesparelser
Løsningen er leveret af Signify (tidl. Philips Lighting) og skal blandt andet tjene som en demonstration af, hvad det ypperste indenfor intelligente bygningsinstallationer egentlig kan. For kendskabet til denne slags løsninger er stadig begrænset.

Der er en efterspørgsel efter denne type løsninger, men det på den anden side også et marked, der for mange stadig er relativt ukendt.

Anders Runemalm, nordisk marketing manager hos Signify

”Der er en efterspørgsel efter denne type løsninger, men det på den anden side også et marked, der for mange stadig er relativt ukendt. Vi har derfor en opgave foran os med at oplyse om muligheder og – ikke mindst – om komforten og besparelsen i intelligente bygningsinstallationer”, siger Anders Runemalm, nordisk marketing manager hos Signify.

”For selv om mange er bekendte med de potentielle energibesparelser i intelligente bygninger, så er der også andre og store besparelser at hente”, bemærker han.

Eksempelvis bruger medarbejdere i større kontorbygninger dagligt op mod et kvarter på at finde et ledigt mødelokale – og alene ved at skære ned på dét tidsforbrug kan der meget hurtigt være en fornuftig businesscase i at installere intelligente løsninger.

Intelligent bygningsstyring leveres som en pakkeløsning
”Langt de fleste opfatter intelligente installationer som noget med klima- og energistyring, men de kan meget mere. Derfor har vi i Signify opbygget en række vertikale løsninger under navnet Interact, som er målrettet specifikke områder og opgaver”, forklarer Anders Runemalm.

Sensorer registrerer automatisk antallet af personer i hvert mødelokale i Atea-bygningen og deler informationen med andre systemer, såsom ventilation og varmestyring. Foto: Signify..

Der er eksempelvis Interact-løsninger til hoteller, kontorbygninger, industri og udendørs bymiljøer.  Fordelen ved de vertikale løsninger er, at det hele leveres samlet i armaturer, som er enkle at installere. Samlede løsninger gør desuden, at prisen er markant lavere, end hvis man installerer hver enkelt feature for sig. Der skal kun trækkes et kabel, og løsningen dimensioneres, designes og programmeres inden opsætningen til hvert enkelt byggeri eller virksomhed.

”Disse løsninger er ikke længere kun luksus for de få. Teknologierne og de samlede pakker gør, at eksempelvis vores Interact-serier er på vej til at blive mainstream-produkter”, siger Anders Runemalm.

Han påpeger desuden, at datakommunikationen i de moderne systemer foregår over åbne standarder, hvilket gør yderligere integration nem og tilgængelig for mange parter.

Ejendomsejere og -brugere kender ikke til mulighederne
Signify har foretaget en undersøgelse af markedets kendskab til intelligente bygningsinstallationer i perioden fra november 2018 til februar 2019. Undersøgelsen bygger på 55 interviews med store virksomheder i Norge, Sverige, Finland og Danmark.

68 procent af de adspurgte danske virksomheder svarer ganske vist, at de allerede har implementeret smarte funktioner i deres kontorbyggerier. Men det fremgår også, at dette primært dækker over funktioner, som relaterer sig til regulering af rumtemperatur. Således svarer 50 procent af de danske virksomheder i undersøgelsen, at de har HVAC-funktioner i kontorbyggeriet, mens 25 procent svarer, at de har en form for sensorer i bygningen.

Smart overvågning skaber plads til flere
”Dog er der langt fra at kunne hæve og sænke temperaturen i et kontor til de muligheder og funktionaliteter, de nyeste teknologier åbner op for. Deloittes hovedkontor, The Edge i Amsterdam, et godt eksempel på, hvor meget fleksibilitet, tidsoptimering og vidensdeling på tværs af bygningen kan bidrage til. Her har man blandt opnået at gøre plads til 1/3 flere medarbejdere ved løbende at overvåge og fordele pladsen intelligent”, siger Anders Runemalm.

Læs også: Intelligente installationer skal sikres mod hackerangreb

Signify har også interviewet 43 ledende bygningsudviklere og -udlejere i nordiske lande, og her peger tallene i samme retning. 65 procent af disse har ikke en strategi for at gøre deres bygninger smartere, og de fremhæver primært energibesparende løsninger (25 procent) og investeringer i interiør (23 procent), når de bliver spurgt til fremtidige investeringer i bygningerne.

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

GN Belysning

Sponseret

Sådan tilpasser du DALI-lysstyringen hos dine kunder uden ekstra besøg

Installator.dk

Mystiske AI-anmodninger rammer vandværker og fjernvarmeselskaber

Installator.dk

Fire ud af ti SMV'er mangler basal cybersikkerhed

Installator.dk

Advarsel: Danmark kan mangle elproduktion i kritiske timer

Installator.dk

Energinet vil øge kapaciteten i det eksisterende elnet

Installator.dk

Efter hackerangreb: Danfoss opfordrer til opdatering og bedre sikkerhed

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Installator.dk

VELTEK om cybertrusler: "Vi står over for et helt nyt niveau"

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Seminar
Brandsikring af ventilationsanlæg - Når DS 428 møder virkeligheden

Til dette temamøde præsenterer og beretter to af eksperterne fra normudvalget DS 428 om brandsikring af ventilationsanlæg

Dato

11.11.2026

Tid

14:30

Sted

Aalborg Universitet - BUILD, Thomas Manns Vej 23, 9000 Aalborg

Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg og PV design PRO

Kurset Solcelleanlæg og PV design PRO er for dig, som ønsker at lægge et ekstra lag på de praktiske kompetencer

Dato

12.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Solar Danmark
Kursus
Overmontør/formand kursus

På dette 2 dags kursus bliver overmontører/formænd klædt på til få succes i lederrollen på pladsen.

Dato

12.11.2026

Tid

09:00

Sted

Solar Brøndby

DTU
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

Deltag i tre dages spændende kursus, hvor du får en hurtigt og bekvem introduktion til jernbaneteknologi og driftsstyring. Midt i kurset tager vi til Berlin, hvor vi besøger Tekniske Universitet Berlins signal- og driftsstyring laboratorium.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Avidenz A/S
Kursus
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (Silkeborg)

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Avidenz - autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Dato

17.11.2026

Tid

08:00

Sted

Scandic Silkeborg, Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg

Avidenz A/S
Kursus
Sagkyndig - lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler (Viborg)

Tag dette kursus i lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler. Spar penge, og foretag de lovpligtige eftersyn, når det passer ind i jeres planlægning.

Dato

17.11.2026

Tid

09:00

Sted

Golf Hotel Viborg, Hans Tausens Alle 2, 8800 Viborg