Smarte vandhaner giver tårnhøje besparelser

I det nyopførte kontorkompleks Copenhagen Towers i Ørestaden i København skal miljøvenlige armaturer på badeværelserne sørge for at sætte en prop i vandspildet og reducere energiforbruget.

Copenhagen Towers rager 85 meter op i luften i Ørestaden og består blandt andet af en række kontorlejemål. Foto: Flickr/Thomas Rousing. .

I udkanten af København tårner byggeriet Copenhagen Towers 85 meter op i luften. Ud over det luksuriøse Hotel Crown Plaza og et konferencecenter består de to tårne af en række kontorlejemål med udsigt over Ørestaden.

De eksklusive erhvervslejemål ligger ikke i den billige ende, men på længere sigt kan det måske godt betale sig at etablere sit firma på en af bygningens 21 etager.

Øget fokus på grøn teknologi giver nemlig lave driftsomkostninger for lejerne i de nyopførte kontorbygninger, der især kan se frem til en mindre vandregning.

“Indenfor det sidste halve år er Eurosmart-armaturerne blevet udvidet med en Bluetooth-teknologi, som gør det muligt at indstille vandtryk og vandtemperaturer på sit armatur direkte fra mobiltelefonen via en app”, oplyser Henning Lien, projektansvarlig hos Grohe. .

Automatiske vandhaner tapper elregningen
Udsigten til besparelser skyldes især, at Grohe, der udbyder vandteknologiske totalløsninger, har installeret miljøvenlige, automatiske vandhaner i North Tower, der stod færdigbygget i 2015.

Og Grohes såkaldte Eurosmart Cosmopolitan E-armaturer sørger for at sætte en prop i vandspildet i erhvervsbyggeriet.

“De installerede vandhaner i Copenhagen Towers er dobbelt så effektive som traditionelle armaturer med ét greb. Armaturerne reducerer samtidig forbruget af det varme vand med en tredjedel. Så vi sparer også en tredjedel af energien til opvarmning”, forklarer Henning Lien, der er projektansvarlig hos Grohe.

De automatiske vandhaner bruger kun vand, når toiletbesøgende aktiverer sensoren i vandhanen. Samtidig pumper de vand- og energisparende armaturer kun fem liter vand ud i minuttet sammenlignet med 10-15 liter i minuttet i gammeldags armaturer uden sensorer.

Og det kan godt mærkes på elregningen.

“Ti procent af en bygnings elforbrug går til cirkulationspumpning. Det er ikke noget, man normalt tænker over, men det giver altså nogle store besparelser, når cirkulationstrykket kan sættes ned”, forklarer Henning Lien.

Styr vandhanen fra mobilen
Copenhagen Towers bryster sig af at ligge i førersædet, når det kommer til bæredygtighed og grøn energi.

I 2009 slog Copenhagen Towers dørene op for Danmarks første CO2-neutrale hotel i form af Hotel Crown Plaza, der får store dele af sin energi fra Nordens største solcelleanlæg, der er integreret i sydfacaden på tårnet.

Copenhagen Towers er også tilsluttet Danmarks første grundvandsbaserede kølings- og opvarmningsanlæg. Om sommeren bruges grundvandet til at nedkøle bygningerne, mens det i vinterhalvåret genbruges til at opvarme bygningerne ved hjælp af varmepumper. Det reducerer energiforbruget med 90 procent sammenlignet med lignende ejendomme.

Læs også: Hvidovre sparer stort på vandregningen

For Grohe var det vigtigt at afspejle den bæredygtighed i udvælgelsen af armaturerne. Tingene skal, med Henning Liens ord, “gå op i en højere enhed”.

“For os hænger ansvarlig bæredygtighed sammen med sikkerhed, sundhed, hygiejne og brugervenlighed. De krav, der er til byggeriet i dag, og de krav, der måtte komme til byggeriet i fremtiden, sørger vi for at opfylde”, siger Henning Lien.

Derfor har Grohe også sørget for at have den næste generation af smarte vandhaner klar ved hånden, hvis det skulle blive nødvendigt at give badeværelserne i Copenhagen Towers en opgradering i fremtiden.

“Indenfor det sidste halve år er Eurosmart-armaturerne blevet udvidet med en Bluetooth-teknologi, som gør det muligt at indstille vandtryk og vandtemperaturer på sit armatur direkte fra mobiltelefonen via en app. Bluetooth-teknologien giver også mulighed for at trække præcis data ud om vandforbruget i bygningen”, fortæller Henning Lien.

“Ti procent af en bygnings elforbrug går til cirkulationspumpning. Det er ikke noget, man normalt tænker over, men det giver altså nogle store besparelser, når cirkulationstrykket kan sættes ned”.

Henning Lien, projektansvarlig hos Grohe

Toilettet er den største synder
Hvis man kunne trække tal ud fra de automatiske vandhaner i dag, ville det sandsynligvis ikke give grund til de store panderynker.

Ifølge tal fra Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva) står erhvervslivet for blot 18 procent af det samlede vandforbrug i Danmark.

Og fraregner man store vandslugere som Danfoss og Carlsberg, bliver det årlige forbrug af vand i kontorbygninger som Copenhagen Towers endnu mindre.

Det betyder dog ikke, at man ikke skal fokusere på at optimere armaturerne på arbejdspladsen. Det mener Søren Christensen, der er projektleder i vandforsyningsselskabet Hofor.

“Selvom kontorbygninger står for en meget lille del af vandforbruget i Danmark, synes jeg, det er fint at sætte mere fokus på området. Mange kontorbygninger kører jo stadig med armaturer, der ved gud ikke er sat på Jorden for at være vandbesparende”, siger Søren Christensen.

Den seneste rapport fra Danva viser da også, at erhvervslivet godt kunne trænge til at skrue lidt ned for vandet.

Selvom vandforbruget inden for erhverv er faldet med omkring 13 procent fra 1997 frem til 2016, går udviklingen nemlig ikke længere i den rigtige retning.

I 2015 steg det samlede vandforbrug i erhvervslivet med seks procent - eller 11.547 m3 vand. Året efter faldt det samlede vandforbrug en lille smule, men generelt har vandforbruget i erhvervslivet været let stigende gennem de seneste tre år.

Læs også: Kamstrup indgår samarbejde med Optiqua Technologies

Skal erhvervslivet for alvor mindske det stigende vandforbrug, kræver det dog, at de ikke kun fokuserer på håndvasken, men også kaster et blik på toiletkummen. Det er nemlig her, den største synder skal findes.

“Toiletter af ældre dato skyller op mod ti liter vand ud efter hvert besøg. Det er mere end dobbelt så meget som moderne toiletter med 2-skyls funktion. Skal man for alvor reducere vandforbruget i kontorbygninger, er det her, man skal tage fat”, fastslår Søren Christensen.

Copenhagen Towers har ikke ønsket at medvirke i artiklen. 

Unidrain A/S

Sponseret

Unidrain udgiver første ESG-rapport: Data bekræfter, at vejen frem går gennem værdikæden

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Unidrain A/S

Sponseret

Unidrain udgiver første ESG-rapport: Data bekræfter, at vejen frem går gennem værdikæden

Installator.dk

Interessen for varmepumper stiger markant: Ansøgninger om tilskud næsten fordoblet

Installator.dk

Telesikring køber Securitec og overtager 350 kunder

Installator.dk

Kemp & Lauritzen overtager elinstallatør i Sønderjylland

Installator.dk

Unidrain finder ny salgschef internt

Installator.dk

Cerius-Radius vil stramme reglerne for elleverandører

Installator.dk

Solceller satte sommerrekord

Installator.dk

Lyset skal ikke bare tændes – det skal skabe værdi

Installator.dk

August gav højeste elpriser siden energikrisen

Installator.dk

Elbiler kan tredoble spidsbelastningen på elnettet

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

01.09.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

Danvak
Kursus
BR18 og brandsikre gennemføringer

Styrk din viden om projektering og udførsel af brandsikre gennemføringer – få indsigt i BR18, testmetoder og produktvalg

Dato

03.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus

DTU
Efteruddannelse
Organisation, udvikling og samskabelse

Opkvalificér dine evner til at igangsætte og vurdere styringsmæssige og strategiske tiltag i din virksomhed.

Dato

07.09.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Projektstrategi og -organisation

Skal du til at lede projekter, – eller gør du det allerede? Så tilmeld dig kurset Projektstrategi og –organisation, som også er et diplommodul, og få indblik i virksomheders og organisationers værdiskabelse, udviklingsfaser, livscyklus og påvirkning af strategiske drivkræfter.

Dato

07.09.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Avidenz A/S
Kursus
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (Aalborg Ø)

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Avidenz - autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Dato

08.09.2026

Tid

08:00

Sted

Scandic Aalborg Øst, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø

DTU
Efteruddannelse
Det personlige lederskab og forandring - dag

Udvid og styrk dine personlige ledelseskompetencer og få udviklet dine samarbejdsevner og evner til at vække tillid hos medarbejdere.

Dato

08.09.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup