SMVdanmark: Bæredygtighedsaftale sikrer permanente lettelser

Der er væltet ros ned over regeringen fra erhvervslivets organisationer for den Omnibus-I aftale mellem EU Rådet og EU Parlamentet, der fjerner kravet om selvstændig bæredygtighedsrapportering efter de såkaldte CSRD- og CS3D-direktiver for tusindvis af virksomheder - og samtidig forenkler kravene til indberetningen.

“Med Omnibus-I aftalen er det alene de allerstørste virksomheder – i Danmark omkring 375 - der fortsat har en rapporteringsforpligtelse. Den forpligtelse får nu et tydeligere fokus på områder, der knytter sig til den grønne omstilling, og den bliver mere talbaseret. Det handler altså om datapunkter, der kan måles, vejes og tælles. Før Omnibussen var der også mange mere kvalitative og beskrivende krav, men den del bliver reduceret markant,” siger Alexander Søndergaard, der er underdirektør med ansvar for politik og analyse i SMVdanmark.

I Danmark taler man ofte om ESG-rapportering som den samlede bæredygtighedsrapportering, der omfatter miljø, sociale forhold og governance. Det er denne rapportering, der hidtil har været tæt koblet til EU’s CSRD-direktiv.

Men aftalen ændrer scopet dramatisk. Hvor CSRD tidligere omfattede titusindvis af store og mellemstore virksomheder i EU, bliver grænsen nu hævet til virksomheder med mere end 1.000 medarbejdere og en omsætning på over 450 millioner euro. Samtidig fjernes børsnoterede SMV’er fra direktivets anvendelsesområde.

Dermed forsvinder en betydelig del af de virksomheder, som installationsbranchen normalt leverer til, ud af det regulerede område. Kun koncerner i absolut topklasse forbliver omfattet og skal fortsat aflægge ESG-rapportering efter de komplekse ESRS-standarder.

Nu er det kun mia-virksomheder omfattet

Den største ændring findes i CS3D-direktivet, der handler virksomhedernes agtsomhedsforpligtelse - due dilligence - i forhold til miljø- og menneskerettighedsrisici i værdikæden. 

Hvor direktivet først var tænkt til også at omfatte store, men almindelige virksomheder, sættes barren nu så højt, at kun virksomheder med over 5.000 ansatte og 1,5 mia. euro i årlig omsætning bliver omfattet. Dermed kommer ingen virksomheder i den danske teknik- og installationsbranche i nærheden af at blive direkte reguleret af CS3D.

Men der er et vigtigt forbehold: Underleverandører til megakoncerner kan stadig blive påvirket. De store virksomheder får fortsat pligt til at kortlægge og håndtere de største risici i deres værdikæder, og selv om kravene nu er mere fleksible og risikobaserede, vil virksomheder i installation, teknik, energi og byggeris stadig kunne blive bedt om at levere dokumentation, hvis de indgår i værdikæder med høj risiko eller arbejder for kunder, der fortsat er omfattet.

“Men selv dér bliver kravene mildere, for omnibussen reducerer antallet af datapunkter. Så selv de underleverandører, som stadig bliver mødt med forespørgsler, skal levere færre informationer end tidligere forventet,” påpeger Alexander Søndergaard.

I den politiske aftale lægger EU vægt på, at ændringerne skal forbedre konkurrenceevnen og reducere bureaukratiet. Der har længe været kritik af, at de oprindelige direktiver var for omfattende og ville ramme for bredt – ikke mindst i den tekniske og håndværksmæssige del af byggeriet, hvor virksomheder ofte har begrænsede administrative ressourcer.

Kritikken er bl.a. blevet rejst af TEKNIQ, Dansk Industri, Dansk Metal, SMVdanmark m.fl. Men de roser nu den nye aftale, der tegner et nyt landskab for bæredygtighedsrapportering og due dilligence, hvor langt færre virksomheder bliver omfattet og kravene forenkles.

“De tidligere krav var ude af proportioner. Regeringen fortjener ros for at sikre en aftale, der både forenkler reglerne og fremmer reel grøn fremdrift,” lød det således fra Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ.

Forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, kaldte den nye aftale “godt nyt for Danmark og danske arbejdspladser”:

“Vi har en ambition om, at Danmark og Europa skal være førende i at skabe gode arbejdspladser – ikke i at skabe mest muligt bureaukrati.”

Fortsat efterspørgsel på ESG-data

Alexander Søndergaard peger på, at der er virksomheder, som allerede har igangsat processer og indhentet informationer fra deres underleverandører for at kunne leve op til bæredygtighedsrapporteringen.

“De vil nu gå tilbage og aflyse de processer. Samtidig ligger der en række vejledninger og guides hos Erhvervsstyrelsen, som naturligvis skal opdateres, så det hele stemmer overens med de ændrede krav,” siger han.

Betyder det så, at alle de virksomheder, der nu slipper for at være omfattet af direktivet, uden videre kan droppe ESG-rapporteringen?

”Nej – ikke det nødvendigvis. Der vil fortsat være kunder, der ønsker svar på, hvor en virksomhed arbejder med at reducere energiforbrug og CO2 udledning og sikrer ordentlige arbejdsforhold for sine medarbejdere. Det kan skyldes politiske klimamål, krav i udbudsloven eller grønne indkøbspolitikker,” siger Alexander Søndergaard. 

Dertil kommer, at de finansielle institutioner fortsat underlagt nogle særskilte EU-regler, der handler om, hvilke oplysninger de skal indhente hos deres kunder.

”Det kan give en vis skævhed: På den ene side lemper man for virksomhederne generelt, og på den anden side kan bankerne fortsætte med relativt omfattende krav. Man må håbe, at det bliver harmoniseret bedre fremover,” siger Alexander Søndergaard.