RAH Net A/S

Slået op d. 05.02.2026

Teknisk koordinator til installationsafdelingen med administrative kompetencer

Hos RAH søger vi en medarbejder, der skal bidrage til yderligere fremdrift, vækst og udvikling i en innovativ virksomhed. Læs mere om det attraktive job herunder og send en skarp ansøgning afsted i en fart. Vi glæder os til at høre fra dig.

Stilling
Teknisk koordinator
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Midtjylland
Arbejdssted
Ringkøbing
Ansøgningsfrist
18.02.2026
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Har du en el-teknisk baggrund som elinstallatør, elektriker, stærkstrømstekniker eller lignende – og gerne erfaring fra elforsyning? Er du samtidig vild med projektkoordinering, udviklingsopgaver, drift og dataanalyser? Så er det måske netop dig, vi mangler som teknisk koordinator til Installationsafdelingen hos RAH Net A/S. 

Som teknisk koordinator får du en alsidig rolle med ansvar og mulighed for at præge afdelingens udvikling. Det falder dig naturligt at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger, hvor samarbejde og videndeling er i fokus. Det er vigtigt, at du trives med skiftende opgaver og kan bevare overblikket, selv når tempoet er højt.

Om jobbet

Du får mulighed for at være med helt i front, når det gælder drift, optimering og udvikling af Installationsafdelingens opgaver. Du kommer til at spille en central rolle i at sikre, at vores løsninger er driftssikre og lever op til alle standarder og lovkrav. Samtidig kan du identificere nye teknologiske muligheder, der bidrager til afdelingens effektivitet og fremtidige vækst. Dine hovedopgaver:

  • Daglig drift af målernetværket
  • Koordinering af opgaver ved måleinstallationer (højspænding og lavspænding)
  • Tværgående samarbejde med andre afdelinger i organisationen
  • Signalforbedring og optimering af målernetværket
  • Kundekontakt og dialog med installatører
  • Deltagelse i interne og eksterne arbejdsgrupper
  • Sagsbehandling af nye tilslutninger til Elnettet, herunder teknisk vurdering og koordinering
  • Sagsbehandling af el producerende anlæg (fx solceller, batterianlæg og øvrige VE anlæg)

Om dig

Vi forestiller os, at du er fagligt stærk, selvkørende, fokuseret og evner at samarbejde med en bred vifte af specialister internt og eksternt. Du er nysgerrig af natur, initiativrig og går aldrig på kompromis med din faglighed. Vi tænker følgende om din profil:

  • Gerne el-uddannet eller erfaring fra elforsyning, men det er ikke et krav
  • Interesse for it og udviklingsopgaver
  • Kan ”bide sig fast” og arbejde selvstændigt med opgaverne
  • Trives med at lære nyt

Vi tilbyder et spændende job med gode udviklingsmuligheder. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med samarbejde på tværs af organisationen. Du får en grundig oplæring og mulighed for at præge fremtidens elforsyning. Vi byder på gode løn- og ansættelsesvilkår, herunder fri telefon, pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning og sociale arrangementer.

Jobbet er med primært arbejdssted i Ringkøbing og refererer til afdelingsleder Jan Amby.

Vil du med på holdet?

Ørskov Rekruttering, som vi bruger til rekrutteringsopgaver, ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV på mail@orskovas.dk hurtigst muligt. Skriv ”RAH – teknisk koordinator” i emnefeltet. Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning. Ansøgningsfrist er den 19. februar 2026.

Har du spørgsmål til jobbet? Kontakt afdelingschef Lars Kristensen fra RAH Net A/S på 2268 8003 eller Gunnar Ørskov fra Ørskov Rekruttering på 4041 0555.

Læs mere på www.rah.dk

Om RAH

RAH Net er et net-selskab, der hver dag distribuerer el til godt 57.000 kunder. Vi har kontor i Ringkøbing og Brande og er en del af RAH-koncernen. RAH koncernens primære aktiviteter foregår i en række selskaber, herunder RAH Net A/S. I koncernen er der ca. 60 dedikerede medarbejdere. RAH er en virksomhed, der skaber gode muligheder for personlig og faglig udvikling. RAH vil gerne udvikling – både for RAH og for det lokalområde, som vi er en del af.

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.