Alcadon ApS

Slået op d. 12.01.2026

Alcadon søger en Supply chain coordinator

Er det mon dig eller en du kender?

Stilling
Supply chain coordinator
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Hovedstaden
Arbejdssted
Møllevej 9 E1, 2990 Nivå
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Alcadon søger en Supply chain coordinator

Brænder du for planlægning og indkøb – og vil du være med til at sikre, at vores kunder får de bedste løsninger til tiden? Hos Alcadon ApS søger vi en engageret Planner/Purchaser, der vil være en nøglespiller i vores backoffice team.

Alcadon ApS er en svenskejet virksomhed med mere end 23 års erfaring som added value-distributør og rådgiver af højkvalitets fiberoptiske og RF-produkter. Vi leverer kundespecifikke løsninger til det danske marked og arbejder inden for telecom, FTTH, industri, LAN og datacenter. Hos os får du en hverdag præget af samarbejde, faglighed og mulighed for at gøre en reel forskel.

Hverdagen går med at rådgive og servicere kunder, og hver enkelt medarbejder har stor andel i virksomhedens drift og succes. Virksomheden har domicil i dejlige omgivelser i Nivå.

Om stillingen
Som Planner/Purchaser bliver du en central del af vores backoffice, hvor din indsats sikrer, at vores forsyningskæde fungerer optimalt, og at kunderne får leveret til tiden. Udover generel introduktion til virksomhedens afdelinger, vil der være grundig oplæring i dine opgaver og arbejdsområder. Stillingen refererer til COO.

Du vil arbejde med at:
- Planlægge og disponere indkøb
- Følge op på indkøbsbacklog og være med til at sikre relevante KPI’er
- Vedligeholde stamdata i tæt samarbejde med BO/PM
- Bidrage til forecasting og produktionsplanlægning
- Støtte salgssupport og lagerhåndtering ved behov (ordrehåndtering, kundehenvendelser, support til sælgere, opfølgning på salgsbacklog)

Vi forestiller os, at du:
- Har relevant uddannelse eller erfaring inden for Supply Chain Management, logistik eller lignende
- Er nyuddannet eller har nogle års erfaring
- Har teknisk forståelse og interesse for produkter og processer
- Har god IT-forståelse, især i ERP-systemer og Microsoft Office (primært Excel)
- Trives med ansvar og struktur og er god til at samarbejde på tværs af teams
- Er lærenem og kan lide at arbejde selvstændigt og proaktivt
- Skriver og taler flydende dansk og engelsk

Vi tilbyder:
- En spændende stilling med mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et uformelt og engageret arbejdsmiljø med dygtige kolleger
- Gode muligheder for at præge dine egne arbejdsopgaver
- Løn efter kvalifikationer
- Stillingen er fuldtid

Ansøgning og kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Chi Strøhemann, +45 3036 7077 eller mcs@alcadon.dk.

Samtaler vil blive afholdt løbende, med opstart snarest muligt.

Send din ansøgning og CV via Jobindex hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.