VELTEK skal være mere synlig

VELTEK skal i fremtiden være mere synlig og arbejde langt mere helhedsorienteret på de store dagsordener, der rammer organisationens 125 medlemmer. Det fastslår Lennart Østergaard, der i maj blev udnævnt som ny direktør for brancheforeningen.

”Vi skal være mere synlige overfor vores samarbejdspartnere og styrke samarbejdsfladerne med andre vigtige brancheorganisationer," siger VELTEK-direktør Lennart Østergaard.. Foto: VELTEK

VELTEK er opdelt i fim selvstændige søjler med egne bestyrelser og cvr-numre. Det er i sig selv ikke opskriften på en slagkraftig brancheorganisation, hvilket ikke bliver bedre af, at de udadvendte aktiviteter varetages af et sekretariat med blot fire ansatte.

Og det skal der med ansættelsen af Lennart Østergaard som direktør laves om på. 

Lennart Østergaard trådte til som ny direktør i VELTEK den 15. maj, hvor han afløste Per Rømer Kofod, der havde været direktør for organisationen i 10 år. En af hans opgaver bliver ifølge pressemeddelelsen om hans udnævnelse at “styrke foreningens aktive interesse varetagelse.”

“Det handler bl.a. om at styrke organisationen med nyansættelser. Og så handler det for mig at se om at kunne gribe de tværgående dagsordener ved at gøre VELTEK mere helhedsorienteret," siger Lennart Østergaard og fortsætter:

"Der er mange dagsordener, der går på tværs mellem de fire brancheorganisationer - Vand, El, Varme og Ventilation - som består af. Vi har tidligere ageret meget sektionsopdelt. Hver sektion har et cvr-nummer og en bestyrelse, men der er mange dagsordner inden for vores område, som er tværgående.

F.eks. rammer bæredygtighed alle brancher, så vi overvejer nøje, hvordan vi bedre kan ramme de tværgående dagsordener, hvordan kan vi bedre samarbejde og tænke mere helhedsorienteret i sekretariatet i forhold til den udvidelse af medarbejderstaben, der er brug for,” siger direktøren.

”Det mest åbenlyse eksempel er, at vi skal lave en grøn omstilling af byggeriet. Og det rammer jo alle dele af VELTEK. Miljøvaredeklaration rammer alle industrier, ligesom de nye krav i bygningsreglementet er relevante for de fleste af vores medlemmer.

Vi kan jo se, at frem mod 2027 ser vi allerede indikationer fra styrelsen om, at man ønsker at tage flere af de tekniske installationer med i bæredygtighedskravene - og der skal vi selvfølgelig komme med vores indspil.” 

VELTEK tæller i dag godt 125 medlemmer fordelt mellem producenter og leverandører inden for de fire industrier, som organisationen dækker - fra de helt store som Danfoss, Grundfos, Siemens, Schneider, ABB og de store grossister - til de meget små.

“Der er en utrolig stor spredning, og det synes jeg rigtig gavnligt. Noget af det, der er rigtig stærkt ved VELTEK er, at den ikke kun tæller store medlemmer. Vi har også hele halen af små og mellemstore virksomheder med, der ikke er så kendte uden for de markeder, de interagere med til dagligt. Men det er med til, at VELTEK repræsenterer hele branchen - og kan bruge det i samarbejdet med styrelser, myndigheder og andre interessenter. Vi taler på hele branchens vegne - ikke kun for nogle få, store virksomheder. 

Vi gør faktisk meget ud af at afstemme vores positioner med alle de relevante medlemmer i en given sag - og det ser jeg som en stor styrke i VELTEK,” siger direktøren.

Ifølge Lennart Østergaard er det medlemmers udtrykte ønske, at VELTEK skal være mere synlig.  ”Vi skal være mere synlige overfor vores samarbejdspartnere og styrke samarbejdsfladerne med andre vigtige organisationer. Byggeriets organisationer er jo ret fragmenterede, så dér kan vi nå mere med et tættere samarbejde. Det er den ene del.

Øget samarbejde med andre organisationer

Den anden del handler om de input, vores industrier kan komme med for at lykkedes med den grønne omstilling. Og rigtig mange af vores medlemmer er i gang med at se på, hvordan de kan optimere deres produktion, så de reducerer klimaaftrykket. Vi skal være bedre til at fortælle styrelse og myndigheder, hvor vi kan gøre noget, for at det har en reel effekt,” siger han.

Opgaven med at gøre organisationen mere synlig både i forhold medlemmer, samarbejdspartner og øvrige interessenter skal Lennart Østergaard selv stå i spidsen for – i nært samarbejde med VELTEK´s pressemedarbejder, understreger han. 

Og selvom der er udsigt til en opnormering af sekretariatet, er VELTEK fortsat en lille organisation, der ikke kan løfte hele opgaven selv.

”Derfor skal det ske gennem et samarbejde med f.eks. TEKNIQ, De Rådgivende Ingeniører, Bygherreforeningen, Dansk Erhverv og Dansk Industri. Vi skal lykkedes med nogle stærke samarbejder, så vi kan gå ud og kommunikere sammen, når vi har fundet fælles fodslag,” siger Lennart Østergaard og tilføjer:

“Men vi bliver ikke en organisation, der mener alt mulig om emner, der ligger langt fra vores medlemmer. Vi er jo en ret målrettet organisation forstået på den måde, at det er jo interesserne for producenter og leverandører til de tekniske installationer i byggeriet, det handler om.

Så vi kommer ikke til at mene noget om f.eks. overenskomster eller generel arbejdsmarkedspolitik,” fastslår han.

Om Veltek

VELTEK er opdelt i fire søljer - VELTEK El, VELTEK Varme, VELTEK Vand og VELTEK Ventilation – der varetager de 125 medlemmers interesser over for politikere, myndigheder og organisationer – både nationalt og i EU. Foreningen arbejder bl.a. med:

  • Branchepolitiske høringssvar og lovgivning
  • Standardisering og normarbejde (f.eks. installationer, energieffektivitet, sikkerhed)
  • Netværk og viden – via temadage, konferencer og faglige udvalg
  • Bæredygtighed og digitalisering – fx fremme af EPD’er og databaseret energistyring
  • Uddannelse og kompetenceudvikling, herunder samarbejde med erhvervsskoler og tekniske uddannelser
  • Erhvervspolitik – f.eks. om grøn omstilling, offentlige udbud og teknologineutral regulering

Som medarrangør af nogle af branchens største fagmesser – Automatik, HI-Messen, EL & TEKNIK og VVS-Messen – spiller VELTEK også en vigtig rolle i at samle branchen. Her mødes installatører, producenter, rådgivere og myndigheder til videndeling, produktnyheder og fremtidssnak.

VELTEK´s 125 medlemmer, der tilsammen omsætter for omkring 30 mia. kr, er Danmarks største brancheorganisation for tekniske leverandører inden for el, vand, varme og ventilation.

Kilde: VELTEK

Blå bog

  • Lennart Østergaard kender VELTEK ud og ind gennem sit arbejde i syv år som sektionschef for VELTEK Ventilation, hvor han også havde ansvaret for en række andre vigtige områder - herunder det tidligere VELTEK Digital, ETIM og VELTEK´s branchestatistikker.
  • Han har i tidligere ansættelser i VKR Holding, Windowsmaster og it-selskabet Columbus arbejdet med forretningsudvikling, strategi, projektledelse og digitalisering.
  • Lennart Østergaard er uddannet civilingeniør (1999) og har en PhD fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Unidrain A/S

Sponseret

Unidrain udgiver første ESG-rapport: Data bekræfter, at vejen frem går gennem værdikæden

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Massivt brug af AI i det tekniske erhvervsliv

Installator.dk

Nyt partnerskab skal give el- og VVS-elever adgang til ny teknologi

Installator.dk

Ny DataHub kan give midlertidige driftsforstyrrelser

Installator.dk

Minister: Batterier er geniale

Installator.dk

Brødrene Dahl får ny salgsdirektør

Installator.dk

Grundfos samler pumpestyring til HVAC på én platform

Installator.dk

El-varebiler sætter rekord: Over halvdelen af nyregistreringerne var elektriske

Installator.dk

Komfort er blevet et konkurrenceparameter i arbejdstøjet

Installator.dk

Milliardinvesteringer i elektrificering kræver flere kompetencer

Installator.dk

Energinet vil i dialog med batteribranchen om nye netprodukter

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

01.09.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Fokus på projektering, dimensionering og korrekte varmeinstallationer

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

EET Danmark A/S
Workshop
EET & Hikvision inviterer dig til gratis workshop i Greve eller Tilst

Hands-on workshop med fokus på Hikvision løsninger. Vi inviterer dig til en praktisk workshop med fokus på Hikvision løsninger, hvor du får mulighed for selv at arbejde med udstyret og få konkret erfaring med opsætning, konfiguration og fejlsøgning. Uanset om du ønsker at styrke din tekniske viden om NVR og kameraopsætning eller få indsigt i software og licensstruktur, får du masser af brugbar viden med hjem.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Greve & Tilst

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Kurset afholdes over 2 x 2 hele kursusdage – du finder de konkrete datoer i kursusbeskrivelsen, ved at trykke på tilmeldingslinket.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Danvak
Kursus
Commissioning

På dette kursus lærer du om commissioning-processen til bygninger, så du selv kan lede/deltage i en commissioning-proces uanset, om du er bygherre, rådgiver eller entreprenør.

Dato

15.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup

Solar Danmark
Konference
Solar Blue Install Network for elektrikere lærlinge

Gå ikke glip af Blue Install Network & Lærlingedag 2026 – tilmeldingen er åben nu!

Dato

16.09.2026

Tid

14:00

Sted

Audi, Fredericia