28.000 kroner i tilskud til ny varmepumpe

Fra den 15. oktober kan en typisk husejer få 28.000 kroner i tilskud ved at skifte til en af de mest energieffektive varmepumper på markedet.

Et gennemsnitshus på op til 150 kvadratmeter vil få 28.000 kroner i tilskud, lyder det i en ny bekendtgørelse fra Energistyrelsen. Arkivfoto..

Boligejerne får klækkelige tilskud, hvis de skifter til den mest energieffektive varmepumpe. Et gennemsnitshus på op til 150 kvadratmeter vil få 28.000 kroner i tilskud, lyder det i en ny bekendtgørelse fra Energistyrelsen. Startskuddet til de nye tilskudsmuligheder går den 15. oktober.

”Tidligere var det meget uigennemskueligt, hvad man ville få i tilskud. Nu er det blevet meget nemmere. Når man kender størrelsen af det pågældende hus, så ved man også, hvad der gives i tilskud”, siger Troels Hartung, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Til at begynde med var der lagt op til, at den nuværende varmekilde styrede tilskuddets størrelse. Hvis boligejeren skiftede eksempelvis oliefyret ud med en varmepumpe, gav det et andet tilskud, end hvis det var et pillefyr, der blev skiftet ud. Den del har Energistyrelsen gjort op med, så det nu er størrelsen af huset, der også afgør tilskuddets størrelse.

Læs også: Varmepumper kan gøre kiks og leverpostej mere klimavenlig

Energiforbrug påvirker tilskuddet
Derudover har varmepumpens energiforbrug en betydning. A+++ får størst tilskud, mens A+ ikke giver noget tilskud. Samlet set er der dog tale om en gevinst for boligejerne, da de hidtidige udspil tydede på tilskud i omegnen af 20.000 kroner.

”Tilskuddene er blevet større, og det er vi glade for. Samtidig er der et øget incitament for at anskaffe sig en mere effektiv varmepumpe”, siger Troels Hartung.
Den store ændring er, at det ikke længere er installatøren, der søger tilskuddet på vegne af boligejeren. Nu er det husejeren selv, der skal søge. Af samme grund er TEKNIQ Arbejdsgiverne også glad for, at man nu er endt med en løsning, der er lettere at håndtere og gennemskue.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kun er tilskud til luft/vand-varmepumper, mens luft/luft ikke udløser penge fra staten. Energistyrelsen forventer at justere bekendtgørelsen løbende igennem hele tilskudsperioden – blandt andet for at sikre at tilskuddene har den rigtige størrelse. TEKNIQ Arbejdsgiverne forventer, at første justering tidligst sker i det nye år.

Så store er tilskuddene
Eksempler på tilskudsstørrelser ved at konvertere til en luft/vand-varmepumpe (A+++):
• 75 m2 - 100 m2: 26.000 kr.
• 101 m2 – 150 m2: 28.000 kr.
• 151 m2 – 200 m2: 31.000 kr.
• 201 m2 – 250 m2: 33.000 kr.
Kilde: Energistyrelsen

- Pbh

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Vølund på Dansk Fjernvarmes Landsmøde 2026

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle