70 år med Ifö på badeværelset
Ifö har gennem 70 år fremstillet og udviklet toiletter - Soft Close-lukning, Quick Release-funktion og væghængte toiletter er nogle af de innovative løsninger fra Ifö.
Ifö har i 70 år haft fokus på tekniske og funktionelle toiletløsninger. For eksempel var Ifö først med 2/4 liter skyl, som nedsætter vandforbruget. De er også skaberne af Fresh WC tabletten, som tilsættes via skylleknappen. Ved hvert skyl frigives der herefter en frisk og afpasset mængde duft og blå farve, som skylles rundt i hele kummen. Toiletterne i serien Ifö Sign har desuden en heldækkende porcelænscisternekappe samt en plast indercisterne. Det gør, at skyllevandet ikke kommer i kontakt med det udvendige porcelæn, som derfor holdes tør og uden kondens. Det betyder samtidig, at støv og snavs ikke så nemt sætter sig fast. Derudover dæmper den dobbelte cisterne lyden ved skyl. Mange af Ifös produkter er certificerede efter standarden Nordic Quality, en uafhængig kvalitetsmærkning, som øger forbrugernes tryghed. Mærkningen sikrer, at producenten tager ansvar for reservedele og service. Ifö samarbejder med professor og arkitekt Knud Holscher, hvis design flere gange er blevet prisbelønnet blandt andet med red dot design award for Ifö Sign Art toilettet.
-JR