AI frigør tid og øger kvaliteten i installationsvirksomheder

Kunstig intelligens er for alvor rykket ind i det tekniske erhvervsliv. En medlemsundersøgelse fra TEKNIQ viser, at ni ud af ti virksomheder nu benytter AI, og hos InstallatørGruppen A/S er erfaringen, at gevinsterne kan mærkes på både tidsforbrug, kvalitet og medarbejdernes arbejdsdag.

Jonathan Andreasen er Head of Strategy and Operations i InstallatørGruppen A/S.. Foto: InstallatørGruppen

InstallatørGruppen, der ejer 48 installationsvirksomheder, begyndte selv forsigtigt med AI – kunstig intelligens - i slutningen af 2024. Dengang handlede det først og fremmest om at give selskaberne adgang til simple chatværktøjer og lade medarbejderne prøve mulighederne af.

”Vi havde ærligt talt ikke en langsigtet strategi for, hvordan vi skulle arbejde med det ude i selskaberne, men det var bevidst — det var på forsøgsbasis for at se mulighederne,” siger Jonathan Andreasen, Head of Strategy and Operations i InstallatørGruppen A/S.

Siden er udviklingen gået stærkt. I slutningen af 2025 oplevede InstallatørGruppen et markant skifte, fordi en ny generation af AI-værktøjer kunne mere end at formulere tekst og besvare spørgsmål.

”Der kom en ny generation af værktøjer, som kunne langt mere end at skrive tekst — de kunne arbejde i filer og systemer og løse en hel opgave i stedet for at svare på et spørgsmål.”

Det gjorde det muligt at bruge AI på flere af de administrative og manuelle arbejdsgange i virksomhederne uden først at skulle bygge omfattende tekniske løsninger. Derfor har InstallatørGruppen de seneste ni måneder arbejdet mere målrettet med at brede brugen ud.

I dag anvender en stor del af selskaberne kunstig intelligens, men ikke nødvendigvis de samme løsninger. Nogle benytter modeller fra Anthropic, andre fra OpenAI, mens nogle fortsat bruger den chatløsning, gruppen begyndte med, fortæller Jonathan Andreasen.

For InstallatørGruppen er valget af leverandør dog ikke det afgørende.

”Det afgørende er, at det bliver brugt til de manuelle processer, hvor det er effektivt, og man udnytter teknologiens muligheder,” siger han.

Tid til kunder og kolleger

På spørgsmålet om, hvad virksomhederne har fået ud af at anvende AI-redskaber i dagligdagen, er svaret kort og præcist:

”Tid, kvalitet og arbejdsglæde på én gang. Tiden er det mest håndgribelige. Det, der forsvinder, er at flytte data rundt, taste, tælle op og udfylde dokumenter. Det, man får i stedet, er tid sammen med sine kolleger, sine kunder og sine samarbejdspartnere. Det er dér, værdien i den her branche bliver skabt, og det er dér, folk helst vil bruge deres dag,” siger Jonathan Andreasen.

Samtidig oplever InstallatørGruppen, at AI kan være med til at hæve kvaliteten og hastigheden i arbejdet.

”Kvaliteten følger med: Man svarer kunden hurtigere og mere gennemarbejdet end de andre.”

Også medarbejdernes arbejdsglæde spiller en væsentlig rolle. Når nogle af de mest ensformige administrative opgaver kan reduceres, bliver der mere tid til det arbejde, medarbejderne i højere grad er uddannet til og motiveret af.

”De kedelige, manuelle opgaver forsvinder fra folks bord. Ingen er gået ind i det her fag for at flytte dokumenter rundt på sin PC,” konstaterer Jonathan Andreasen.

Opgaver, der tog dage, kan klares på timer

En af de største overraskelser for InstallatørGruppen har imidlertid ikke været selve automatiseringen, men hvor meget ventetid der kan fjernes i organisationerne.

Tidligere kunne en medarbejder være afhængig af, at en kollega havde tid til at lave en analyse, udarbejde et oplæg eller bidrage med en bestemt kompetence. Med AI kan flere opgaver nu løses direkte af den medarbejder, der har behovet.

”Før ventede man på en analyse, et oplæg eller på en kollega med den rigtige kompetence. Opgaver tog dage. Nu laver folk det selv, og det tager timer. Der er færre afhængigheder i organisationerne, og det gør at vi kan rykke hurtigere”.

Det er netop den type effekt, der ifølge Jonathan Andreasen kan få brugen af AI til at brede sig internt. Når en medarbejder først oplever, at værktøjet faktisk kan løse en konkret opgave, opstår lysten til at afprøve det på flere områder.

”De får en åbenbaring: "hold da op, det kan den." Og når først den er kommet, er der en snebold-effekt. Så begynder man selv at tænke flere processer ind og finde flere måder at bruge det på, og så kommer det hurtigt”.

Erfaringen i InstallatørGruppen er samtidig, at den tekniske del ofte er den nemmeste. Den store udfordring er at få medarbejdere til at ændre arbejdsvaner i en hverdag, hvor der allerede er travlt. Derfor betragter InstallatørGruppen i høj grad arbejdet med AI som en ledelsesopgave.

”Det er adoption og forandringsledelse: hvordan får man det ud at leve i sit selskab. Det er den reelle opgave, og den er meget mere klassisk ledelsesarbejde, end folk regner med,” siger Jonathan Andreasen.

Samtidig er det afgørende at inddrage de medarbejdere, der kender de enkelte arbejdsgange bedst. Det er ikke nødvendigvis en central AI-specialist, der kan identificere den bedste løsning på en proces.

Start med én opgave

Til virksomheder, der endnu ikke for alvor er kommet i gang med AI, er rådet derfor ikke at begynde med en stor strategi eller et omfattende implementeringsprojekt.

”Start i det små. Det er det vigtigste råd. Vælg én ting. Investér de ti minutter, det tager at få det installeret, og prøv det så af på en opgave, du kender. Man behøver ikke en strategi for at komme i gang. Investerer man den tid, skal man nok mærke effekten”.

Men hvis brugen skal brede sig og blive ved med at udvikle sig, kræver det samtidig, at nogen i virksomheden har ansvaret for at holde nysgerrigheden levende og vise kollegerne nye muligheder.

”Der skal være nogen i virksomheden, der ejer nysgerrigheden. En person, hvis opgave det er at følge udviklingen og give resten af organisationen aha-oplevelserne. Uden det bliver det et projekt, der dør, så snart der bliver travlt,” siger Jonathan Andreasen.

For InstallatørGruppen er erfaringen derfor, at vejen til mere AI ikke først og fremmest handler om at finde det perfekte værktøj. Det handler om at skabe den første konkrete oplevelse af, at teknologien kan gøre en forskel i hverdagen.

”Og så skal man vide, at det svære ikke er teknologien. Det er forandringsledelsen — at få det ud at leve hos folk, der har travlt med noget andet. Men det begynder samme sted: i det små, med én ting,” siger Jonathan Andreasen.

KlarPris

Sponseret

Hvordan Kemp & Lauritzen skaber overblik over indkøb, ERP og fakturering med KlarPris

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Varmepumper vinder frem: Danske hjem skar ned på olie og gas

Installator.dk

Varmepumper vinder frem: Danske hjem skar ned på olie og gas

Installator.dk

Ny platform skal gøre det lettere at få anlæg koblet på elnettet

Installator.dk

Tidligere folketingsmedlem bliver direktør for brintorganisation

Installator.dk

Regeringen vil skære op til to år af elnetprojekter

Installator.dk

200 mio. kr. skal styrke udbygningen af fjernvarme

Installator.dk

Professor om akutplan for elnettet: Det er kun en halv plan

Installator.dk

Michael Wulff A/S tester AI i hele forretningen: Fra mails til solcelleberegner

Installator.dk

Akutplanen på plads: Nu må Energinet og netselskaberne prioritere

Installator.dk

Vintertariffer gør strømmen markant dyrere i kogespidsen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Kursus
DS 428:2019 Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

Den opdaterede standard DS428 indeholder væsentlige forbedringer. Grundlæggende er standarden blevet klart opdelt med funktionskrav, standardmetoder og beregningsmæssige løsninger.

Dato

07.10.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus

Danvak
Seminar
Design og projektering af trykluftinstallationer

Formålet med denne fagtekniske eftermiddag, er at give dig en praksisnær indføring i trykluftteknik.

Dato

07.10.2026

Tid

13:45

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Glamox A/S
Kursus
Bliv klar til fremtidens intelligente lysstyring med Glamox Ethernet2DALI - Modul 2

Glamox inviterer til en række gratis programmeringskurser i Ethernet2DALI med idriftsættelse af DALI2 Application Controller. Kurserne er målrettet installatører, teknikere og andre fagfolk, som ønsker stærkere kompetencer inden for moderne lysstyring, programmering og intelligent rumkontrol.

Dato

08.10.2026

Tid

09:00

Sted

Odense Tekniske Skole

Solar Danmark
Kursus
KMO A2 certificering EN378

Vil du styrke dine kompetencer inden for køleteknik?

Dato

19.10.2026

Tid

07:30

Sted

Solar Vejen

Solar Danmark
Kursus
KMO A2 certificering EN378

Vil du styrke dine kompetencer inden for køleteknik?

Dato

19.10.2026

Tid

07:30

Sted

Solar Vejen

DTU
Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer

Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.

Dato

19.10.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup