Akutplanen på plads: Nu må Energinet og netselskaberne prioritere
Et bredt flertal i Folketinget har torsdag vedtaget akutplanen for elnettet. Dermed erstattes først-til-mølle-princippet af politisk fastsatte prioriteter, når kapaciteten i nettet er knap.
"Med loven tager vi ansvar for at bruge den plads, vi har i elnettet, klogere og prioritere det, der er vigtigst for vores land," siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa efter vedtagelsen i dag.. Foto: Det Radikale Venstre
Store projekter skal fremover ikke nødvendigvis have adgang til elnettet i den rækkefølge, de har søgt.
Med Folketingets vedtagelse af akutplanen for elnettet får Energinet og netselskaberne mulighed for at prioritere mellem nye nettilslutninger. Baggrunden er, at kapaciteten flere steder er tæt på at være opbrugt, mens efterspørgslen vokser hurtigere end nettet kan udbygges. Et faktum, der har sat nye store nettilslutninger i stå i månedsvis
"Situationen i vores elnet er dybt alvorlig. Pladsen i elnettet er blevet en knap ressource, og det kan bremse både elektrificeringen og den grønne omstilling. Derfor er jeg rigtig glad for, at et bredt flertal nu har stemt for akutplanen. Med loven tager vi ansvar for at bruge den plads, vi har i elnettet, klogere og prioritere det, der er vigtigst for vores land," siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Med den nye lov opdeles de ansøgende projekter i fire kategorier.
Almindeligt elforbrug og samfundskritiske funktioner får førsteprioritet, mens elektrificering af blandt andet transport, industri og varme samt VE, CCS og PtX placeres i kategori 2.
Batterier og andre energilagre placeres som udgangspunkt i kategori 3, mens store datacentre som udgangspunkt lander i kategori 4. Samfundskritiske datacentre kan dog få højere prioritet.
Netvenlighed bliver en faktor
Placeringen i en kategori bliver ikke det eneste afgørende. Projekter i kategori 2-4 skal også vurderes på, hvor netvenlige de er. Her skal der blandt andet ses på geografisk placering, belastningsprofil, fleksibelt forbrug og muligheden for begrænset eller afbrydelig netadgang. Et projekt, der belaster nettet mindre, kan dermed komme foran andre projekter i samme kategori.
Det betyder eksempelvis, at store varmepumper, elkedler og andre elektrificeringsprojekter får en relativt høj prioritet, mens batteriprojekter får et incitament til at dokumentere, at de faktisk kan aflaste nettet. Folketinget har under behandlingen netop haft fokus på batteriers mulighed for at øge udnyttelsen af eksisterende netkapacitet. Et forhold, som også den nystartede branceforening, Batteribranchen, har argumenteret for.
Energinet og netselskaberne får samtidig mulighed for at afvise batterier og visse store elforbrugere, hvis der ikke forventes tilstrækkelig kapacitet i området inden for en overskuelig fremtid.
Green Power Denmark kalder akutplanen for en “nødvendig, men midlertidig nødløsning”.
“Det glæder mig, at politikerne fastholder fremdriften i arbejdet med at genoprette vores hårdt pressede transmissionsnet. Vi kan ikke lette foden fra speederen et eneste sekund. Elnettets motorveje udgør rygraden af vores grønne omstilling, for uden den rette infrastruktur og adgang til grøn strøm er virksomheder tvunget til at forblive afhængige af dyr olie og gas i årevis. Det er vi som samfund simpelthen ikke tjent med,” siger Stine Leth Rasmussen, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
For installatører og teknikentreprenører betyder akutplanen, at styring, fleksibilitet og placering bliver en stadig vigtigere del af projekteringen. Det bliver ikke længere kun et spørgsmål om, hvor mange MW et anlæg kræver, men også hvornår og hvordan anlægget bruger eller leverer strøm.
-emte
