Bæredygtighed på markedsvilkår

Af Peter Jürgensen

Ude på Amager Fælled er et 26.000 kvadratmeter stort erhvervs- og boligbyggeri på vej. Råhuset står der ikke endnu, og oprindelig var det planen at byggeriet skulle være klar til FN’s store klimakonference i Bella Center til november næste år. Det ligger nemlig lige ved siden af. Den tidsplan kommer imidlertid ikke helt til at holde.

4D byggeriet, som det foreløbig kaldes, er ét af Danmarks mest ambitiøse bæredygtige byggerier - og samtidig er det nyskabende, fordi det også skal være kommercielt bæredygtigt.

”Der ligger et klart forretningsmæssigt koncept bag, da vi mener, at det er sådan man får gennemført energirigtige koncepter i praksis,” siger arkitekt Tove Lading fra Lading arkitekter + konsulenter A/S, der er bygherrerådgiver og faglig ansvarlig for projektet.

Fokus ligger på et bygningsdesign, der minimerer behovet for klimatisering - dvs. opvarmning, ventilation og køling – og at klare mest muligt med passive virkemidler, suppleret med mekanisk ventilation med varmegenvinding om vinteren.

Såvel naturlig som mekanisk ventilation skal styres, og for at det skal fungere optimalt, er det tanken at inddrage en ESCO - en energitjenestevirksomhed. Det er tanken, at ESCO’en skal tage sig af såvel finansiering som drift af byggeriets energianlæg. Afskrivning af investeringen sker over driften og finansieres af de samlede energibesparelser i byggeriet. ”Der er flere årsager til, at vi har valgt denne form”, forklarer Tove Lading.

”I det øjeblik, hvor vi benytter effektive og avancerede styringsanlæg i et byggeri, er det ofte vanskeligt for brugerne at håndtere dem. Selv store driftsherrer med en veludbygget organisation råder sjældent over personale med den fulde kompetence til at optimere sådanne anlæg. Derfor opnår man ikke de energibesparelser eller den løbende fornyelse, som er hensigten."

En anden årsag til at vi ønsker et ESCO-koncept er, at det giver en bedre anlægsøkonomi og løser nogle paradoksproblemer. Selv om nogle grønne tiltag godt kan betale sig ud fra en totaløkonomisk synsvinkel, kan de alligevel være svære at få finansieret. Folk er vant til, at de bliver lovet guld og grønne skove med hensyn til energibesparelser, og almindelige mennesker har ikke en chance for at vurdere, om det holder eller ej. Tilliden til sådanne løfter er derfor meget lav. Med et ESCO har vi en professionel aktør, der har de fornødne kompetencer, og derfor også kan indgå en forpligtende aftale med slutbrugerne. Derved har man tacklet det evige problem, at folk sjældent vil betale for noget, til trods for at det kan betale sig”, siger Tove Lading.”

En kompetent driftsherre
For bygherren giver ESCO-konceptet en attraktiv medfinansiering. Udgifterne bliver betalt tilbage over driften og finansieres via de samlede energibesparelser. Besparelserne på de tekniske anlæg kan ikke alene betale en ESCO-ordning i et nybyggeri, men hvis bygningen samtidig er designet med et minimalt energibehov, hænger økonomien alligevel sammen.

Det er en stor fordel, at ESCO’en påtager sig opgaven som driftsherre. Her har man også folk i sin midte, som har forstand på at minimere energiforbruget. De kender ganske enkelt usikkerhedsfaktorerne. Det kan godt være, at man kommer til at betale mere pr. kW-time. Til gengæld bruger man væsentlig færre kW-timer.

I Danmark har ESCO-ordninger hidtil drejet sig mest om eksisterende bygninger, og er ikke set i nybyggeri. Det er derfor et nyt koncept, der skal formuleres. Det er vigtigt at sikre, at ESCO’en har et incitament til løbende at optimere anlægget. Energiforbruget holdes nede, hvis selskabet løbende sørger for udskiftning af teknik, når der kommer nye og mere energieffektive enheder på markedet.

”Bygherren bag projektet i Ørestad City, Nordkranen A/S, er ikke ude på at frelse verden. De ser ganske enkelt konceptet som sund fornuft - en nøgle til at bygge bæredygtigt på markedsvilkår”.

Energiselskaber burde deltage
Energiselskaberne er endnu ikke videre omfang gået ind i på ESCO-markedet, hvilket undrer Tove Lading. Hun mener, at de vil have oplagte fordele ved at være med i denne type projekter.

”For mig at se burde dette være en type opgave, som de store offentlige forsyningsselskaber gik ind i. De sidder jo bl.a. med forbrugsmåling og -afregning, og kombinerer man det med knowhow omkring styring og drift, kan man få det optimale ud af de avancerede styringssystemer. Samtidig har energiselskaberne jo et CO2-regnskab og nogle energisparemål at leve op til. Der er et paradoks i, at de lever af at sælge energi men samtidig skal bidrage til en reduktion af forbruget. Det ville være sundt, hvis de havde forretningsområder med et mere direkte incitament,” siger Tove Lading. Hun mener, at energiselskabernes manglende interesse for ESCO-ordninger formentlig skal søges i, at der er endnu er begrænset viden og erfaringer med konceptet i Danmark.

Hun tvivler heller ikke på, at såfremt ESCO-konceptet anvendes rigtigt som drifts- og ejendomsmodel vil det være med til at styrke muligheden for at bygge lavenergibyggeri på markedsvilkår.

Endnu kun få projekter
”Det er mit håb, at vi vil se flere ESCO-koncepter i fremtiden også i nybyggeriet, og at man dermed kan udnytte potentialet i styringssystemer bedst muligt. Usikkerheden om de lovede besparelser på energiregnskabet flyttes fra køber og bygherre til professionelle, der har forstand på det,” siger hun. Foreløbig er ESCO-konceptet kun set i forhold til renovering af eksisterende byggeri i bl.a. Sverige, Østrig og USA.

”Når konceptet endnu ikke har vundet indpas, tror jeg, at forklaringen skal søges i, at vi herhjemme har haft for lidt fokus på utraditionelle forretnings-, ledelses- og styringskoncepter i forbindelse med nybyggeri. Samtidig har man hidtil i for høj grad haft opmærksomheden henledt på optimering af tekniske anlæg, hvorimod man i mindre grad har haft fokus på helheden.”

Om få år kræver Bygningsreglementet lavenergiklasse 1 i alt nybyggeri. Én af forudsætningerne herfor er et optimalt bygningsdesign kombineret med effektive intelligente styringssystemer. Det kræver stor ekspertise i driftsorganisationen, og det er de færreste varmemestre, der har den fornødne viden.

Vil ikke frelse verden
”ESCO’en er imidlertid ikke svaret på bygningsreglementet”, mener Tove Lading. ”Det er ikke en model som kan stå alene. Det er fint, at bygningsreglementet bliver strammet, men det forudsætter, at man bygger de rigtige huse. Det er jo reglen mere end undtagelsen, at huse bruger mere energi end beregnet. Skal det ændres, kræver det en nytænkning, som rækker langt videre, og som inddrager langt flere faktorer end Bygningsreglementet lægger op til.”

www.installator.dk/byggeri