Behov for samlet viden om nødstrøm

Danmark har efterhånden 300 MW nødstrømsanlæg, men kun ringe erfaringsudveksling omkring køb, organisering og afprøvning.

Danmark har en ekstremt sikker elforsyning, men når strømmen går for eksempel under en orkan, så er det nødvendigt for sygehuse, banker, landbrug, lufthavne og andre at været garderet mod tab af data, husdyr, medicin og naturligvis penge. Nødstrøm er således blevet en populær vare.

Mogens Johansson fra det rådgivende ingeniørfirma Dansk Energi Analyse A/S, som har specialiseret sig i energianvendelse i erhvervslivet, vurderer ud fra egne undersøgelser, at der i hele landet nu er installeret ca. 300 MW nødstrøm fra helt små anlæg og op til værker i MW-størrelse. Dertil skal lægges yderligere omkring 120 MW, som er installeret inden for det seneste år, og hvor anlæggene er baseret på salg af reservekapacitet til Energinet.dk.

Mogens Johansson vurderer imidlertid, at der hos brugerne hersker mange forskellige meninger om, hvordan og hvor ofte anlæggene skal afprøves samt hvor stor en del af elektricitetsbehovet, de skal dække.

”Derfor tyder meget på, at vi har behov for at få samlet og udvekslet erfaringer på tværs. Specielt mindre virksomheder har behov for vejledning både i forhold til køb, organisering og afprøvning”, mener han. ”I modsat fald risikerer ejerne af nødstrømsanlæg enten at over- eller underinvestere i forhold til behovet - eller at anlæggene ikke fungerer, når behovet opstår.”

Ikke mindst den omfattende strømafbrydelse på Sjælland i 2003 skabte en øget opmærksomhed om forsyningssikkerheden, hvilket har medført, at såvel en række private virksomheder som offentlige institutioner, har investeret i nødstrømsanlæg. Samtidig er den industrielle produktion gennem de senere år blevet stadigt mere sårbar - og dermed afhængig af kontinuerlig strømforsyning.

”Ikke mindst hospitalerne råder i dag over en stigende mængde medico-teknisk udstyr, og det kan få fatale konsekvenser for patienter, hvis dette udstyr lammes på grund af strømsvigt. Ligeledes har et stigende antal industrivirksomheder i dag teknologisk avancerede produktionslinier, som i forbindelse med strømafbrydelse ”falder ud” og derefter skal installeres forfra. I værste fald kan produktion blive skadet eller helt ødelagt. Konsekvenserne kan derfor blive uoverskuelige, hvis der ikke er effektiv nødstrøm til rådighed”, siger Mogens Johansson.

Spår ringe chancer for brint-nødstrøm
Der er introduceret UPS’er (anlæg, der leverer uafbrydelig elforsyning), som består af brændselsceller og som bruger brint som energikilde. Men de egentlige nødstrømsanlæg kører i dag i Danmark på dieselolie, og Mogens Johansson forventer ikke, at nødstrømsanlæg baseret på brint eller andre vedvarende energikilder i fremtiden vil blive billige nok til at kunne konkurrere med dieseldrevne nødstrømsanlæg.

”Brinten skal produceres via vindkraft, og dermed er der ganske store tab forbundet med produktion af brint, som jo herefter skal konverteres til el. Hertil kommer, at udgiften til nødstrøm domineres af anlægsinvesteringen, og her har dieselanlæggene en fordel”.

Den typiske danske virksomhed oplever i snit el-afbrydelse én time om året. Forskellige regnestykker viser, at man som gennemsnit mister 50 kr. pr. kW-time, der ikke leveres på grund af strømsvigt. Det skal sammenholdes med, at produktionsprisen for et nødstrømsanlæg, som skal køre én time om året, er 100-300 kr. pr. kW-time. På den baggrund kan det kun betale sig for de mest sårbare virksomheder at anskaffe sig et nødstrømsanlæg. Der skal således ligge andre hensyn til grund for at foretage en sådan investering. En saglig og fornuftig begrundelse kan f.eks. være, at en virksomhed er helt afhængig af at kunne levere til tiden samt at ens troværdighed står på spil.

Test anlægget regelmæssigt
En række offentlige institutioner, som f.eks. sygehuse, er derimod helt afhængig af nødstrøm, der kan levere energi til intensivafdelinger, røntgenapparater, skannere og andet livsvigtigt udstyr, hvis strømmen svigter”, siger Mogens Johansson. Han tilføjer, at et nødstrømsanlæg - med mindre man har sikret sig med batteritilførsel (UPS) - er omkring ét minut om at starte. Samtidig anser Mogens Johansson det for både dyrt og unødvendigt, at en virksomhed baserer hele sit elforbrug på batteritilførsel, idet en UPS koster tre-fire gange så meget som et nødstrømsanlæg.

”Forud for anskaffelse af et nødstrømsanlæg, bør man altid vurdere, hvad det er nødvendigt at forsyne med nødstrøm - og det er ikke nødvendigvis alle funktioner, som skal dækkes under en strømafbrydelse. Det er hele tiden en afvejning mellem flere hensyn.

Et nødstrømsanlæg skal afprøves regelmæssigt, hvis det overhovedet skal have nogen mening. Én gang om året – og helst oftere - bør man desuden i mindst én time køre anlægget med belastning, for at være på den sikre side. Heldigvis bliver de fleste nødstrømsanlæg, efter hvad jeg kan vurdere, afprøvet regelmæssigt. Med tiden er der kommet mange gode rutiner rundt omkring på virksomheder og institutioner”, siger Mogens Johansson.

METRO THERM A/S

Sponseret

Nyt energitag og to varmepumper skal forsyne Birgers villa med el og varme

PHOENIX CONTACT

Sponseret

Ny generation af endeholdere kombinerer robusthed og modularitet

Relateret indhold

PHOENIX CONTACT

Sponseret

Ny holder til CCS type 2 ladestik

Installator.dk

EWII overtager 66.500 el- og ladekunder fra Verdo

Installator.dk

Elvarebilerne buldrer frem: Nu kører over halvdelen af de nye på strøm

Installator.dk

Faglærte haler ind på akademikerne – elektrikere ligger højt

Installator.dk

Verdo skal betale trecifret mio-beløb tilbage til fjernvarmekunderne

Installator.dk

Dansk El-Forbund har valgt ny formand

Installator.dk

Erhvervsdankort vender tilbage i tre banker

Installator.dk

Stikprop vinder designpris: En vipbar arm løste den tekniske udfordring

Installator.dk

Elworks kåret til gazellevirksomhed

Installator.dk

Dansk El-Forbund sænker kontingentet

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg – 360° projektering, installation og service

Solcellemarkedet er en stor del af den grønne omstilling, og derfor ser vi flere og flere solcelleanlæg blive installeret på ledige tagflader, bygninger og grønne arealer.

Dato

24.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Vejen

Danvak
Kursus
DS 447:2021 Ventilation i bygninger

Er du opdateret på de nyeste krav til ventilation?

Dato

24.11.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup

ABB A/S
Seminar
Invitation til seminar den 24, november 2026: Er din energistrategi klar til fremtiden?

Elnettet er under pres fra elektrificering, vedvarende energi og cyberangreb. Hvordan sikrer du, at din energistrategi er robust og fremtidssikret? I samarbejde med Ingeniøren inviterer vi til et gratis halvdags seminar, hvor du får konkrete værktøjer til den nye energivirkelighed.

Dato

24.11.2026

Tid

08:30

Sted

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, København V

Avidenz A/S
Kursus
Sagkyndig - lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler (Greve)

Tag dette kursus i lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler. Spar penge, og foretag de lovpligtige eftersyn, når det passer ind i jeres planlægning.

Dato

24.11.2026

Tid

09:00

Sted

Tune kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve

Dansk Standard
Kursus
Functionel safety - ISO 13849

Dette kursus handler om konstruktion af sikkerhedsrelaterede styresystemer i henhold til ISO 13849-1.

Dato

24.11.2026

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Solar Danmark
Kursus
Installationsbekendtgørelsen – 10 år senere

Vi har en af branchens mest erfarne kapaciteter som underviser

Dato

25.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Aarhus