Behov for samlet viden om nødstrøm

Danmark har en ekstremt sikker elforsyning, men når strømmen går for eksempel under en orkan, så er det nødvendigt for sygehuse, banker, landbrug, lufthavne og andre at været garderet mod tab af data, husdyr, medicin og naturligvis penge. Nødstrøm er således blevet en populær vare.

Mogens Johansson fra det rådgivende ingeniørfirma Dansk Energi Analyse A/S, som har specialiseret sig i energianvendelse i erhvervslivet, vurderer ud fra egne undersøgelser, at der i hele landet nu er installeret ca. 300 MW nødstrøm fra helt små anlæg og op til værker i MW-størrelse. Dertil skal lægges yderligere omkring 120 MW, som er installeret inden for det seneste år, og hvor anlæggene er baseret på salg af reservekapacitet til Energinet.dk.

Mogens Johansson vurderer imidlertid, at der hos brugerne hersker mange forskellige meninger om, hvordan og hvor ofte anlæggene skal afprøves samt hvor stor en del af elektricitetsbehovet, de skal dække.

”Derfor tyder meget på, at vi har behov for at få samlet og udvekslet erfaringer på tværs. Specielt mindre virksomheder har behov for vejledning både i forhold til køb, organisering og afprøvning”, mener han. ”I modsat fald risikerer ejerne af nødstrømsanlæg enten at over- eller underinvestere i forhold til behovet - eller at anlæggene ikke fungerer, når behovet opstår.”

Ikke mindst den omfattende strømafbrydelse på Sjælland i 2003 skabte en øget opmærksomhed om forsyningssikkerheden, hvilket har medført, at såvel en række private virksomheder som offentlige institutioner, har investeret i nødstrømsanlæg. Samtidig er den industrielle produktion gennem de senere år blevet stadigt mere sårbar - og dermed afhængig af kontinuerlig strømforsyning.

”Ikke mindst hospitalerne råder i dag over en stigende mængde medico-teknisk udstyr, og det kan få fatale konsekvenser for patienter, hvis dette udstyr lammes på grund af strømsvigt. Ligeledes har et stigende antal industrivirksomheder i dag teknologisk avancerede produktionslinier, som i forbindelse med strømafbrydelse ”falder ud” og derefter skal installeres forfra. I værste fald kan produktion blive skadet eller helt ødelagt. Konsekvenserne kan derfor blive uoverskuelige, hvis der ikke er effektiv nødstrøm til rådighed”, siger Mogens Johansson.

Spår ringe chancer for brint-nødstrøm
Der er introduceret UPS’er (anlæg, der leverer uafbrydelig elforsyning), som består af brændselsceller og som bruger brint som energikilde. Men de egentlige nødstrømsanlæg kører i dag i Danmark på dieselolie, og Mogens Johansson forventer ikke, at nødstrømsanlæg baseret på brint eller andre vedvarende energikilder i fremtiden vil blive billige nok til at kunne konkurrere med dieseldrevne nødstrømsanlæg.

”Brinten skal produceres via vindkraft, og dermed er der ganske store tab forbundet med produktion af brint, som jo herefter skal konverteres til el. Hertil kommer, at udgiften til nødstrøm domineres af anlægsinvesteringen, og her har dieselanlæggene en fordel”.

Den typiske danske virksomhed oplever i snit el-afbrydelse én time om året. Forskellige regnestykker viser, at man som gennemsnit mister 50 kr. pr. kW-time, der ikke leveres på grund af strømsvigt. Det skal sammenholdes med, at produktionsprisen for et nødstrømsanlæg, som skal køre én time om året, er 100-300 kr. pr. kW-time. På den baggrund kan det kun betale sig for de mest sårbare virksomheder at anskaffe sig et nødstrømsanlæg. Der skal således ligge andre hensyn til grund for at foretage en sådan investering. En saglig og fornuftig begrundelse kan f.eks. være, at en virksomhed er helt afhængig af at kunne levere til tiden samt at ens troværdighed står på spil.

Test anlægget regelmæssigt
En række offentlige institutioner, som f.eks. sygehuse, er derimod helt afhængig af nødstrøm, der kan levere energi til intensivafdelinger, røntgenapparater, skannere og andet livsvigtigt udstyr, hvis strømmen svigter”, siger Mogens Johansson. Han tilføjer, at et nødstrømsanlæg - med mindre man har sikret sig med batteritilførsel (UPS) - er omkring ét minut om at starte. Samtidig anser Mogens Johansson det for både dyrt og unødvendigt, at en virksomhed baserer hele sit elforbrug på batteritilførsel, idet en UPS koster tre-fire gange så meget som et nødstrømsanlæg.

”Forud for anskaffelse af et nødstrømsanlæg, bør man altid vurdere, hvad det er nødvendigt at forsyne med nødstrøm - og det er ikke nødvendigvis alle funktioner, som skal dækkes under en strømafbrydelse. Det er hele tiden en afvejning mellem flere hensyn.

Et nødstrømsanlæg skal afprøves regelmæssigt, hvis det overhovedet skal have nogen mening. Én gang om året – og helst oftere - bør man desuden i mindst én time køre anlægget med belastning, for at være på den sikre side. Heldigvis bliver de fleste nødstrømsanlæg, efter hvad jeg kan vurdere, afprøvet regelmæssigt. Med tiden er der kommet mange gode rutiner rundt omkring på virksomheder og institutioner”, siger Mogens Johansson.