Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere slår ny rekord

Blandt ikke-vestlige indvandrere er over halvdelen beskæftiget i et lønmodtagerjob, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den øgede beskæftigelse skyldes især, at mange ikke-vestlige indvandrerkvinder er kommet i arbejde. Foto: Arkivfoto.

En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 55,8 procent af ikke-vestlige indvandrere i alderen 15-64 år er beskæftigede i et lønmodtagerjob. Det er det højeste niveau målt i 13 år. Samtidig er antallet af beskæftigede ikke-vestlige indvandrere steget i 18 ud af 19 brancher på lidt over et år.

”Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere har slået ny rekord. Og selv blandt de ikke-vestlige indvandrere, som har stået bagerst i ledighedskøen, kan opsvinget for alvor mærkes”, siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den øgede beskæftigelse skyldes især, at mange ikke-vestlige indvandrerkvinder er kommet i arbejde. Frekvensen for lønmodtagerbeskæftigelsen er henholdsvis 3,5 procentpoint og 2,0 procentpoint højere end før coronakrisen.

”Det er en bemærkelsesværdig udvikling. Ikke-vestlige indvandrere og i særdeleshed ikke-vestlige indvandrerkvinder har historisk set været længere tid om at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter kriser”, siger Erik Bjørsted og fortsætter.

”Lige nu står vi med en historisk chance for at få integreret flere ikke-vestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked. Arbejdsgiverne hungrer efter arbejdskraft, og det giver en masse jobansøgninger til ikke-vestlige indvandrere”, fortæller Erik Bjørsted.

LÆS OGSÅ: Byggebeskæftigelsen kommer sig oven på corona

Fremgang i næsten alle brancher

Fra andet kvartal i 2020 til tredje kvartal i 2021 er lønmodtagerbeskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere steget i 18 ud af 19 brancher. Den største fremgang er sket i social- og sundhedsvæsenet, der har oplevet en fremgang på cirka 4.100 personer.

Mange ikke-vestlige indvandrere har dog også fundet arbejde inden for blandt andet handel, industri og rengøring.

”Der har været en stor fremgang i beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere inden for social- og sundhedsvæsenet. Det skal blandt andet ses i lyset af COVID-19, som har skabt et stort behov for arbejdskraft i test- og vaccinationscentre”, fortæller Erik Bjørsted.

Antallet af beskæftigede ikke-vestlige indvandrere er samlet steget med 17.000 personer fra andet kvartal i 2020 til tredje kvartal i 2021.

”Ikke-vestlig indvandreres beskæftigelse er meget konjunkturfølsom, fordi mange af dem ikke har en uddannelse. Derfor er det også afgørende, at vi stræber efter at få opkvalificeret flere ikke-vestlige indvandrere, så de også på sigt kan få en stærkere og tættere tilknytning til arbejdsmarkedet”, afslutter Erik Bjørsted.

-AKJ

RL Energi og Klima

Sponseret

RL Energi & Klima etableres som nyt søsterselskab med afsæt i RL Ventilation

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

SG lukker produktionen i Odense

Installator.dk

Grossisterne sælger mere – men milliarder er forsvundet fra bundlinjen

Installator.dk

Minister: Flere elmaster - hurtigere

Installator.dk

1.500 elkunder blev flyttet ved en fejl. Nu kommer de tilbage

Installator.dk

AI-drevet digitalisering skyller ind over produktionsgulvene

Installator.dk

Norlys udnævner ny direktør for energiforretningen

Installator.dk

Begrænset netadgang sat på pause for større elkunder

Installator.dk

50-årig elkabel fejres i Danmark – men fremtiden er omstridt i Norge

Installator.dk

Fjernvarmen kræver højere prioritet i elnettet

Installator.dk

Velkommen-koncernen er nu erklæret konkurs

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle