Brancheorganisationer hilser regeringens erhvervsskoleudspil velkommen
Erhvervsskolereformen vil medvirke til at sikre strømmen af nye faglærte, mener både Tekniq og Dansk Byggeri. Begge organisationer peger dog på, at det bliver afgørende, hvordan pengene bliver fordelt.
Udspillets to milliarder kroner og 55 forslag vil få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, mener brancheorganisationerne. Arkivfoto. .
Regeringen fremlagde 13. september sit ”Fra folkeskole til faglært”-udspil, som skal være med til at trække flere unge ind på erhvervsskolerne. Hos brancheorganisationen Tekniq hilser man udspillet, og dets 55 initiativer, velkommen.
”Det er ekstremt positivt, at regeringen benytter lejligheden til også at bakke op om erhvervsskolereformen fra 2014, hvor der blandt andet blev indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne, og kompetenceniveauet blev hævet. Noget, som har haft en positiv indflydelse på ikke mindst de tekniske erhvervsuddannelser”, siger Tina Voldby, underdirektør i Tekniq.
Med udspillet afsættes der i alt to milliarder kroner til de forskellige initiativer, som blandt andet omfatter en tidlig og mere struktureret indsats allerede i folkeskolerne for at åbne afgangselevernes, og deres forældres, øjne for erhvervsuddannelserne. Samtidig lægges der op til nye investeringer i både kvaliteten af undervisningen på erhvervsskolerne og i at udstyre dem med mere attraktive ungdomsmiljøer.
”Det flugter på mange områder med de ønsker, vi tidligere selv har opstillet. Det bliver dog afgørende, hvordan pengene fordeles. For der er ingen tvivl om, at de senere års løbende besparelser, især i form af det omstridte omprioriteringsbidrag som stadig fastholdes frem mod 2022, har udsultet erhvervsskolerne. Vi har dog et begrundet håb om, at det nye udspil kan hjælpe med at hente det tabte ind igen … og mere til”, siger Tina Voldby.
Regeringen har lyttet
Hos Dansk Byggeri mener man også, at de to milliarder kroner og 55 forslag vil få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Men erhvervsskoleudspillet mangler ifølge erhvervsorganisationen at styrke den daglige drift og undervisning på erhvervsskolerne.
”Regeringen skal have stor ros for at sætte samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsuddannelser højt på dagsordenen. Der er brug for at gentænke den måde, eleverne i folkeskolen præsenteres for håndværk og erhvervsuddannelser på, og her har regeringen lyttet. Det eneste, jeg savner, er en målrettet indsats over for forældrene, fordi vi ved, at de har stor betydning for børns uddannelsesvalg”, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.
De 55 forslag og to milliarder kroner rummer gode muligheder for, at man får givet erhvervsuddannelserne et nødvendigt boost, mener hun.
”Men træerne vokser ikke ind i himlen. Den helt almindelige undervisning tilføres desværre ikke flere penge, og her vil der stadig være et pres på skolerne, fordi elever og virksomheder i dag ikke oplever tilstrækkelig kvalitet i uddannelserne. Derfor er spørgsmålet, om de to milliarder er fordelt, så vi får mest mulig ud af pengene”, siger Louise Pihl.
Underdirektøren fastslår desuden, at det stadig bliver en kæmpe udfordring at få 25 procent af en årgang til at vælge en erhvervsuddannelse i 2020.
- JKK
