Brug dagslyset til at spare på strømmen

Det blev sønderjyske Niko-Servodan, der fik lov at levere sensorer, da el-installationsfirmaet Frandsen El i Glostrup skulle renovere et kontor hos forskerparken Scion DTU i Hørsholm. De nye brugere ville have en frisk og lækker belysning, og sønderjyderne havde den rette lysstyring, der kunne høste dagslyset, så elforbruget blev så lille som muligt.

Sensorerne fra Niko-Servodan registrerer mængden af lys fra vinduerne, så der ikke kommer for meget lys fra armaturerne. Lysproduktionen fra armaturerne bliver reduceret, når solen skinner, så mængden af lys, der rammer skrivebordene og resten af kontoret er 300 lux overalt. Det reducerer elektricitetsregningen.

"Niko-Servodan har produkter, der virker og er driftsikre", siger Jesper Thrysøe, projektleder for Frandsen El.

I storrumskontorerne er der to belysningszoner for hver tænding. Nærmest vinduet er lyset fra armaturerne dæmpet en smule for at udnytte det naturlige sollys, der kommer ind ad vinduet. Længere væk fra vinduet er armaturlyset stærkere.

Bevægelsessensoren regulerer tænd/sluk-funktionen for lyset, så belysningsniveauet efter 15 minutter med stilstand i rummet nedjusteres til minimumsniveauet for armaturets kapacitet.  Sensoren er en tilstedeværelsessensor, der reagerer på små bevægelser ned til to-tre cm. Hvis ingen vifter med hånden eller i øvrigt bevæger sig, når de har siddet ti minutter i halvmørket, skruer automatikken igen ned og slukker for lyset.  På enkeltkontorerne må brugerne selv trykke på kontakten for at få lys.

"Man sparer 30 procent på strømmen, når man tænder manuelt", siger Michael Hawaleschka, projektkonsulent i Niko-Servodan.

Læs også: Intelligent belysning i ny motorvejstunnel i Silkeborg

En ny installation kalibrer sig selv, efter den er monteret. Efter opsætning finder lysstyringen 48 rolige timer udenfor kontorets arbejdstid, hvor den selvstændigt kan justere lysmængden fra armaturerne uden indblanding fra bygningens brugere. Michael Hawaleschka fortæller, at sjak-formanden fra Frandsen El kun behøvede at ringe til ham en enkelt gang for at få hjælp.

"Det gode ved vores løsning er, at man ikke skal være professor for at kalibrere det, men at selv en kontordame kan gøre det", siger han.

Læs også: Musikkens Hus i Aalborg vinder international belysningspris

Kalibreringen kan ske med en app til en smartphone. Der skal dog også anvendes en dongle til den trådløse kommunikation. Det lille ekstra stykke hardware kombineret med passwordkontrol har den fordel, at det forhindrer legesyge skolebørn og mere avancerede hackere i at overtage styringen af lyset.

Niko-Servodans lysstyring anvender DALI-protokollen til at registrere og styre lyset.

"Det tager ti sekunder og er supernemt at ændre de bagvedliggende indstillinger. DALI er fremtiden og mere enkel at anvende end KNX til dette. Vi anvender en adresserbar styring, hvor man kommunikerer direkte til de individuelle armaturer", siger Michael Hawaleschka.

Trådløst og batterifrit tryk
Moderne kontorer indrettet som akvarier med glasvægge giver udfordringer til elektrikere, der er vant til at trække kabler fra lyskontakter til armaturer og styring, så der kan tændes og slukkes for lyset.

En traditionel kontakt skal placeres i et hul i væggen. Men det er ikke muligt, når væggen er af glas. Niko-Servodans tilgang er både nytænkende og banal enkel. I stedet for kabler og skruer har producenten valgt en løsning med trådløs kommunikation og tape. De sælger et tryk, der er både trådløst, batterifrit og som kan monteres med klisterbånd.

Michael Hawaleschka fortæller, at kunder og installatører er begejstret for det nytænkende tryk. Æstetikken og gadget-fascinationen er meget større med de trådløse tryk. Hvis bygherren spørger til prisen er hans tommelfingerregel, at det er billigere at anvende de trådløse tryk, hvis det koster mere end 500 kroner at etablere et traditionelt tryk.

"Klæbepuderne kommer i mange farver og er beregnet til at sidde fast. Jeg hører kun positive kommentarer om, at det er genialt, fordi kontakten ikke er omme bag døren eller på væggen overfor", siger Michael Hawaleschka.

Læs også: Blændfri belysning sikrer større sikkerhed i trafikken

På kontoret er brugerne overrasket over, at der ikke er noget batteri inde i kontakten. Forventningen var, at kontakten jævnligt skulle brækkes op for at indsætte et frisk knapbatteri, når det gamle tabte spændingen. Sådan er det ikke, og forundringen er synlig, når Michael Hawaleschka fortæller, at det er fingerkræfterne fra de gentagne tryk, der skaber energien, der sender signalet til armaturet.