Brugen af det grønne håndværkerfradrag stiger
Det grønne håndværkerfradrag blev reddet på målstregen med finanslovsaftalen for 2018. Og nye tal fra Skatteministeriet viser, at fradraget er populært i den brede befolkning.
”Den gennemsnitlige bruger af håndværkerfradraget er en nordjysk husejer med en månedsindkomst mellem cirka 17.000 og 29.000 kroner, der i 2016 trak 6.740 kroner fra i skat”, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy/Dansk Byggeri. .
Da Skatteministeriet i juli 2017 offentliggjorde de første tal for anvendelsen af det "nye", grønne håndværkerfradrag målrettet energirenoveringer, var der færre, der benyttede fradraget i 2016 end i 2015. Nu er der kommet opdaterede tal, som ser væsentligt bedre ud end i sommer.
”De første tal for benyttelsen af det grønne håndværkerfradrag viste 383.000 brugere i 2016. I takt med at alle selvangivelser – også fra selvstændigt erhvervsdrivende – er kommet i hus og statistikken er opdateret, så viser det sig nu, at der var 416.340 skattepligtige, der benyttede håndværkerfradraget i 2016”, siger erhvervsorganisationen Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg, der har nærstuderet tallene:
Knap ni procent brugte fradraget
”De godt 416.000 personer, der i 2016 anvendte fradraget, udgør 8,9 procent af de skattepligtige. Det er bestemt ikke så ringe endda. Der blev i 2016 i alt givet fradrag for 2,8 milliarder kroner. med en skatteværdi på ca. 800 millioner kroner. Efter adfærd og tilbageløb er provenutabet opgjort til 540 millioner kroner”.
Med virkning fra 2016 blev håndværkerfradraget todelt med 12.000 kroner årligt øremærket til energirenoveringer og 6.000 kroner til rengøring, havearbejde med videre. Efter denne opdeling er servicedelen af fradraget begyndt at fylde mere i landskabet. Nu bruges cirka 75 procent af fradragsbeløbet på håndværk og cirka 25 procent på service. Tidligere var den relative fordeling henholdsvis 90 procent og ti procent.
Nordjyder og mellemindkomster bruger fradraget flittigst
Selvom håndværkerfradraget har levet en omtumlet tilværelse med mange ændringer i rammevilkårene siden det så dagens lys i 2011, så er der alligevel nogle faste holdepunkter i statistikken.
”Håndværkerfradraget er bredt geografisk forankret. Det er mest populært vest for Storebælt – og allermest i Region Nordjylland, hvor 10,4 procent af skatteborgerne i 2016 brugte fradraget. I Region Hovedstaden var det til sammenligning 7,5 procent”, siger Bo Sandberg.
Selvom højindkomstgrupperne procentvis har lidt større tilbøjelighed til at trække håndværker- eller serviceudgifter fra på selvangivelsen, fylder disse grupper så lidt i den samlede statistik, at det ikke rokker ved konklusionen om, at håndværkerfradraget er bredt forankret i hele befolkningen.
Fake news at fradraget kun er for de rige
”50,6 procent af brugerne havde i 2016 en årsindkomst under 350.000 kroner, 78,1 procent havde en årsindkomst under 500.000 kroner, mens blot 8,9 procent af brugerne tjente over 700.000 kroner”, siger Bo Sandberg og fortsætter:
”Den gennemsnitlige bruger af håndværkerfradraget er en nordjysk husejer med en månedsindkomst mellem cirka 17.000 og 29.000 kroner, der i 2016 trak 6.740 kroner fra i skat. Derfor hører det også til i fake news-kategorien, når det i debatten ofte postuleres, at håndværkerfradraget kun er til gavn for de rige indbyggere i kommunerne nord for København”.
- JKK
