WAGO Denmark A/S

Slået op d. 12.02.2026

Business Development Manager, Device Connection Technology (DCT) (m/k)

WAGO Denmark søger Business Development Manager – DCT Vil du skabe ny forretning og bygge stærke kunderelationer? WAGO Denmark søger en Business Development Manager til at drive vækst inden for DCT og sikre broen mellem kunders udvikling i Danmark og deres globale produktion. I denne nyoprettede rolle bliver du en nøglespiller i en international matrixorganisation og får et solidt udgangspunkt med eksisterende tocifret millionomsætning. Du arbejder tæt sammen med både danske kolleger og WAGOs internationale DCT-team om globale projekter og leverancer.

Stilling
Business Development Manager
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Hele landet
Arbejdssted
Lejrvej 17, 3500 Værløse
Kontaktmail
hr.dk@wago.com
Telefonnummer
+45 30 15 02 15
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

WAGO søger en ambitiøs og forretningsorienteret Business Development Manager til at identificere nye markedsmuligheder inden for DCT, opbygge stærke kunderelationer og drive ny forretning. Du bliver bindeleddet mellem kunder og WAGOs produktion og udvikling ved at afdække behov, præsentere løsninger og sikre succesfulde kontraktforhandlinger. Dit mål er at øge omsætningen og udvide WAGOs DCT-fodaftryk i Danmark.


Stillingen er nyoprettet og udspringer af et stigende behov for at forbinde kundernes udvikling i Danmark med deres produktion, som ofte ligger i udlandet. Du bliver derfor en nøgleperson i at skabe sammenhæng mellem udvikling og serieproduktion på tværs af landegrænser.
Som Business Development Manager bliver du en del af en international matrixorganisation med reference til Zone President DCT North and East Europe. Samtidig får du 20 danske kolleger i Værløse, som står klar til at støtte dig i din succes på DCT-området.


I dag ligger DCT-omsætningen på et tocifret millionbeløb i Danmark – du får derfor et solidt udgangspunkt for at udvikle området yderligere. Du bliver desuden en del af WAGOs globale DCT-organisation med ansvar for internationale projekter, forecast-planlægning og sikring af rettidig levering.


Din profil

  • Du behersker både dansk og engelsk flydende – både mundtligt og skriftligt.
  • Du har gerne en teknisk relevant uddannelse. Erfaring med salg af elektromekanik og indsigt i komponentmarkedet er en klar fordel.
  • Du har stærke sociale kompetencer og gerne erfaring med at arbejde i en matrixorganisation.
  • Du er selvstændig, målrettet og motiveres af at skabe resultater – fra første kundekontakt til afsluttet ordre.


Hvad vi tilbyder

  • Attraktive ansættelses- og lønvilkår, herunder firmabil, bonusordning, pension og sundhedssikring.
  • En spændende stilling med bred kontaktflade og stort fokus på samarbejde – både internt og eksternt.

Om WAGO
WAGO er markedsførende inden for skrueløs forbindelsesteknik baseret på fjederteknologi og er blandt de førende leverandører af forbindelsesmateriel og automationssystemer.
WAGO Denmark blev etableret i 2002, har hovedkontor i Værløse og beskæftiger i dag 20 medarbejdere – herunder produktspecialister, interne og eksterne salgs- og projektingeniører samt marketing- og salgskoordinatorer.


Supportfunktioner som bogholderi, logistik og IT håndteres af moderselskabet i Minden, Tyskland.
Globalt er WAGO repræsenteret i hele den industrialiserede verden og beskæftiger ca. 10.000 medarbejdere fordelt på salgsselskaber og produktionsenheder. Produktsortimentet omfatter bl.a. rækkeklemmer, stikforbindelser, printklemmer, elektronikmoduler og I/O-bussystemer – løsninger, der giver store fordele inden for industriautomation og bygningsinstallation.
Yderligere information findes på www.wago.dk
 

Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Robert Stampe – Mobil: +45 30 15 02 15
Send ansøgning og CV til: hr.dk@wago.com
Da stillingen indebærer samarbejde med internationale kolleger og kunder, skal ansøgning og CV være på engelsk.

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.