Brunata A/S

Slået op d. 05.02.2026

Serviceteknikere med flair for VVS og kundeservice

Har du hænderne rigtigt skruet på? Trives du i en fysisk aktiv, selvstændig og varierende hverdag? Så har vi jobbet til dig!

Stilling
Servicetekniker
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Arbejdssted
Øst- og Nordjylland
Kontaktmail
CJA@brunata.com
Telefonnummer
+45 50 60 97 97
Ansøgningsfrist
28.02.2026
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Foto: Brunata

Vi søger Serviceteknikere til vores afdeling Målerservice Vest (Øst- og Nordjylland), som både sætter en ære i at yde en god kundeservice, men også har teknisk flair. Som Servicetekniker er du Brunatas ansigt udadtil med en bred vifte af opgaver:

  • Montering, service og aflæsning af diverse målere i beboernes hjem
  • Rådgivning omkring vores produkter/services i forbindelse med besøg
  • Opfølgning på projekter med vores projektkoordinatorer
  • Sparring med kolleger ”i marken” og på hovedkontoret
  • Akutte opgaver såsom reparation af målere eller lign.
  • Indskæring af vandmålere og energimålere.

Din arbejdsdag bliver fortrinsvis planlagt i forhold til din privatadresse.

 Du vil passe perfekt til rollen, hvis du...

  • Har et stort servicegen
  • Er mødestabil, pligtopfyldende og omhyggelig
  • Besidder en stor portion energi og god fysik
  • Kan arbejde selvstændigt, såvel som i teams
  • Har teknisk flair og talforståelse
  • Har VVS-kompetencer (bemærk: faglært VVS’er er ikke et krav)
  • Kan formulere dig på dansk i skrift og tale
  • Har gyldigt kørekort til personbil (kategori B)
  • Kan fremvise en straffeattest grundet arbejdsopgaver i private hjem

Vi tilbyder:

  • Uddannelse og grundig oplæring samt et team med hjælpsomme og engagerede kolleger
  • Specialindrettet firmabil, firmatelefon, -tablet og arbejdstøj
     
  • En arbejdstid, der ligger mandag-torsdag kl. 07:30-16:00 og fredag kl. 07:30-12:30.
     
  • Attraktiv firmapension, sundhedsforsikring og rabatordning
  • Et spændende, selvstændigt og alsidigt job

Når du starter hos os, vil du samtidig indgå i en af branchens største og mest innovative virksomheder inden for løsninger og services, der vedrører aflæsning af data samt udarbejdelse af forbrugsregnskaber.

Er du klar til at komme med på holdet?

For spørgsmål og uddybende information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Serviceleder Claus Jakobsen. Du finder kontaktoplysningerne i boksen til højre. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV, som du sender via knappen 'Søg jobbet' nederst på denne side. Vi afholder løbende samtaler, så send det gerne hurtigst muligt.

Ansættelsesstart: 1. marts 2026 eller efter aftale

Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Sted:
Århus

Udløbsdato:
01-03-2026

Kontakt:
Serviceleder Claus Jakobsen
Tlf.: +45 50 60 97 97
E-mail: CJA@brunata.com

Søg jobbet

Brunata – Brug energien smartere

Brunata er en international virksomhed med danske rødder.

Fra intelligente sensorer og forbrugsregnskaber til avancerede energiovervågningssystemer og IoT-løsninger; Brunata arbejder for at gøre energiforbruget i byer og bygninger mere intelligent – og mere bæredygtigt.

En grønnere fremtid handler ikke kun om nye energikilder. Det handler i høj grad også om at blive bedre til at udnytte ressourcerne. Om at få mere ud af mindre. Det er her Brunata kommer ind.

Vi er en moderne cleantech-virksomhed, der er specialiseret i at måle og effektivisere energiforbruget i beboelses- og erhvervsejendomme, offentlige bygninger, vandværker m.m. Vi benytter os af data, intelligent teknologi og IoT-løsninger til at gøre bygninger og byer smartere over hele Europa.

Vi tror på, at teknologien kan gøre fremtiden mere menneskelig.

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.