Slået op d. 05.02.2026
Salgsmedarbejder – Er du stærk i kundedialog og VVS?
Har du erfaring med VVS og lyst til at arbejde med salg og kundeservice i en virksomhed, hvor tempo, udvikling og sammenhold går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger til vores AO-butik i Fredericia.
Foto: A&O
Foto: A&O
Foto: A&O
Vi lægger vægt på god dialog med kunderne, og på at bruge hinandens kompetencer i butikken.
Bjørn Rasmussen, Butikschef
Har du erfaring med VVS og lyst til at arbejde med salg og kundeservice i en virksomhed, hvor tempo, udvikling og sammenhold går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger til vores AO-butik i Fredericia.
Kom på fornavn med kunderne
I butikken i Fredericia står dine 7 nye kolleger klar til at tage godt imod dig. Her kommer både nye kunder, og de, der har handlet hos os i årevis. Og vi skaber stærke relationer til dem alle.
Vi sætter en ære i at give kunderne den løsning, de har brug for – som et hold. Derfor står du heller aldrig alene, hvis en opgave bliver avanceret.
Dine dage er aldrig ens, når du:
- rådgiver både nye og eksisterende kunder
- udarbejder tilbud og behandler ordrer
- opsøger salg via telefon og mail
- vedligeholder og udvikler varesortimentet i butikken
- tager dig af lageropgaver, vareopfyldning og generel butiksdrift.
Vi ved, at udvikling er vigtigt for din trivsel. Derfor skal vi nok klæde dig på med relevante kurser/uddannelse, hvis du har brug for at supplere din viden.
Vi leder efter dig, der ...
… har en god forståelse for VVS, og som trives i dialogen med kunderne. Du kan finde løsningen, der passer til behovet, og sætter en ære i god service og faglig rådgivning.
Måske har du erfaring fra grossistleddet, vvs-branchen eller en relevant uddannelse. Men det vigtigste er, at du:
- har det godt med selv at tage initiativ, men…
- … altid er parat til at hjælpe kollegerne også
- er nysgerrig af natur – og klar på at finde svarene på alle mulige slags spørgsmål
- er fortrolig med IT (vi bruger M3).
Brødrene A & O Johansen A/S – vi er klar til fremtiden
Vi er en af Danmarks førende forhandlere af VVS, el, værktøj, VA og andet udstyr til bygge- og håndværksbranchen.
Men selvom vi har over 100 år på bagen, sidder vi ikke fast i fortiden. Med vores AO365-app har kunderne butikken i lommen, og de kan handle i vores fysiske butikker 24/7. Så selvom du kommer til at arbejde i en fysisk butik, hjælper du også kunderne, når de handler digitalt hos os.
Du er vores nye kollega, er du ikke?
Så send dit CV og en kort tekst om, hvorfor du er den rette til jobbet via linket – gerne snarest muligt, da vi står og mangler dig i teamet fra 1/3.
Ansøgningsfristen er den 3. marts 2026.
Vi holder samtaler løbende og slår til, når vi har fundet den rette kollega.
I AO ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte butiksleder Bjørn Rasmussen på 5336 0381 eller BOR@ao.dk.
OBS: Vi modtager udelukkende elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
